Af Redaktionen
– Uanset hvor stort et område, som man råder over, er der nogle grundlæggende principper, som man skal rette sig efter, hvis man ønsker at oprette sig eget vildtreservat.
Det siger britiske Anna Guthrie fra Wildlife Trust, som slår fast, at størrelsen ikke er afgørende, når man ønsker at oprette et reservat. Selv et ganske lille område kan have stor betydning for lokale arters mulighed for at formere sig og sprede sig til nye områder.
– Uanset om man råder over en altankasse eller et stor ejendom er det de samme grundlæggende principper, man skal rette sig efter, hævder Anna Guthrie, der er tilknyttet som journalist på Wildlife Trust, der administrerer mere end 95,000 hektar. Foreningens primære fokus er den nære natur i direkte tilknytning til de steder, hvor folk lever og bor.
Hvert år besøger mere end 7 millioner mennesker fondens naturreservater.
Se på netværket
– Anna Guthrie mener man bør starte med se på, hvordan ens område er forbundet til det lidt bredere netværk af biotoper, som findes omkring en. Bemærk vigtige korridorer og vigtige lokale områder, som oftest anvendes af insekter, padder, krybdyr, fugle og større pattedyr, lyder rådet fra den britiske journalist.
– Måske grænser ens område op til en skov, som man kan hjælpe med at forlænge ved at plante tilsvarende hjemmehørende træer og buske, forklarer hun og tilføjer at også anlagte parcelhushaver kan være vigtige bidragsydere til naturens mangfoldighed.
– En hæk mellem to naboer kan f.eks. udgøre et vigtigt bidrag til mangfoldigheden, hvis man satser på en hæk bestående af hjemmehørende træer og buske.
Hun mener det handler om at understøtte det dyreliv, der allerede findes i lokalområdet. Søer, vandhuller og damme – ja selv havedamme bør anlægges så de i videst muligt omfang gavner det naturlige og hjemmehørende dyreliv i området.
Målfast
– Man bør sætte sig realistiske mål for hvilke arter, man ønsker at tiltrække. Og målene bør tage udgangspunkt i det dyreliv, som man kan se allerede findes i området.
– Udarbejdelse af en mere langsigtet plan, der omfatter vedligeholdelse er vigtig, understreger hun samtidig med at hun tilråder, at man også lader dele at området ligge uberørt hen.
– Uberørte områder, hvor naturen sætter sin helt egen dagsordenen, anbefales uanset om vildtreservatet er en altankasse eller en flere hundrede hektar stor ejendom. Principperne er nemlig de samme.