Landets mest anerkendte trækjæger kan nu opleves live på sydafrikansk due- og gåsejagt
Kun ganske få jægere opnår gennem tiden status af ekspert. Bjarne Frost er en af de få. End ikke i Jantelovens hjemland kan det betvivles, at Bjarne Frost er landets ukronede jagtkonge, når det gælder trækjagt på især duer, krager og gæs. Bjarne Frost har desuden forfattet flere bøger om trækjagt ligesom han ofte anvendes som kilde af diverse jagtmedier.
I samarbejde med Limpopo Travel har man nu mulighed for at opleve Bjarne Frost som gruppeleder på en kombineret due- og gåsejagt til Sydafrika. ”Bjarne Frost vil ikke kun vil være en hyggelig gruppeleder, men også øse af sin enorme erfaring om trækjagt på duer og gæs”. Det kan man læse i et netop udsendt nyhedsbrev fra det danske jagtrejsebureau. Bjarne Frost har skudt gæs over det meste af verden og flere gange været i Afrika på fuglejagt.