Mega bukke buldrer frem i Spanien

Spanien bider Sverige i haserne, når det gælder store råbukke og “vi har næppe set toppen af isbjerget” lyder vurderingen fra den danske forfatter til bogen “Råvildt og råvildtjagt”

Når talen falder på store bukke, tænker danske jagtudøvere først og fremmest på Sverige, hvor der indtil december 2020 er opmålt 4.934 guldbukke. Spanien bider dog Sverige i haserne, for her var der frem til 2016 nedlagt 2.878 guldbukke. Bukke er blevet opmålt i Spanien siden 1970-erne, og landet har brugt to andre moduler, før man i 2006 gik over til at bruge de CIC-regler, som andre europæiske lande anvender til opmåling af opsatser. I Spanien skelnes mellem bjergråvildt og markråvildt, og fordi markråvildt har større fødetilgang, udvikler bukke her de største opsatser, og i 2016 blev den hidtil største buk med en opsats på 252,40 CIC-point nedlagt. Men vi har næppe set toppen af ”isbjerget”.

Tekst: Henning Kørvel

Hvor omlægning af det naturlige miljø til landbrugsproduktion har været skadelig for flere småvildtarter, har udviklingen i Spanien til gengæld været positiv i forhold til klovbærende vildt.

Ifølge ”Trofeo” (maj, 2024) har det betydet en stor stigning i bestanden af råvildt i det nordlige og centrale Spanien, og det har tillige været ledsaget af en imponerende vækst i antallet af opsatser, som op til i dag har udviklet sig til de absolut bedste (største) i Europa.

Det blev forudsagt, at der ville komme et tidspunkt, hvor den opadgående tendens ville aftage, og der endda ville komme et tidspunkt, hvor den ville vende.

Men ud fra de data, som er blevet analyseret, står det klart, at dette stop endnu ikke er kommet, og at flere bukke med endnu større opsatser fortsat dukker op.

I 1975 var rekorden for råbuk i Spanien på 118,75 CIC-point, mens den nationale rekord fra 2016 er på mere end det dobbelte, hvilket vil sige 252,40 CIC-point, og således slår den hidtidige svenske verdensrekord på 246, 9 CIC-point.

LÆS mere på netnatur.dk/BUKKEJAGT

Dataene for opmålte spanske råbukopsatser opbevares i databasen i National Board for the Homologation of Big Game Trophies.

Med næsten 75.000 råbukopsatser er databasen den mest komplette i Europa, men i 1975 anvendte man dog ikke de medaljekriterier, der er godkendt af det internationale jagtråd, CIC, men derimod landets egen medaljeskala.

Tre opmålingsmodeller

Først fra 1975 begyndte opmåling af spanske råbukopsatser at blive foretaget, og fra 1975 til 1981 anvendtes disse medaljekrav:

Bronze: 95-89,99 CIC-point
Sølv: 90-99,99 CIC-point
Guld: Fra 100 CIC-point.

I 1981 blev disse krav opjusteret, fordi bestyrelsen ikke fandt, at de matchede virkeligheden, og de kom herefter til at se sådan ud:

Bronze: 95-104,99 CIC-point
Sølv: 105-119,99 CIC-point
Guld: Fra 120 CIC-point.

Trofæernes kvalitet fortsatte med at stige, hvorefter de opstillede værdier ikke længere var i harmoni med virkeligheden. Misforholdet sås, fordi der fra 1995-2004 blev godkendt flere guldmedaljetrofæer end bronzemedaljetrofæer.

Desuden var den skala, der blev anvendt i Spanien, en undtagelse i forhold resten af de europæiske lande, hvor CIC-formlen anvendes.

Det blev således fastslået, at når det af CIC fastsatte minimum ikke blev anvendt, skulle mindst følgende kriterium fastsættes:

Guldmedaljer bør repræsentere mellem 15-20% af det samlede antal opmålte opsatser.
Sølvmedaljer bør repræsentere mellem 30-49% af det samlede antal opsatser.
Bronzemedaljer bør repræsentere mellem 50-60% af det samlede antal opsatser.

Herudfra var man i stand til at konstatere, at mindst 20 af de opmålte råbukopsatser, der blev offentliggjort af CIC, var blandt de 50 største i verden.

Af denne grund blev medaljekravene igen justeret i 2006, og de ser nu ud som i resten af Europa:

Bronze: 105-114,99 CIC-point
Sølv: 115-129,99 CIC-point
Guld: fra 130 CIC-point.

Hvad er der sket i Spanien, som har gjort råvildt til den vildtart med den forholdsmæssige største stigning i både antallet af nedlagte eksemplarer og antallet af store opsatser, og hvorfor har udviklingen navnlig fundet sted i de seneste 20 år?

Markråvildt har størst bukke

Fordi fødetilgangen anses som en væsentlig faktor, og kun det nordlige Spanien har strenge vintre, skelnes der i Spanien imellem bjergråvildt og markråvildt. Sidstnævnte er klart i bedre kondition og bærer gennemsnitligt større opsatser end bukke, der lever i bjergområder.

Råvildt i det åbne land har adgang til mere artsrig kost end bjergråvildt. Markråvildt har således i vinterhalvåret og om foråret adgang til at æde grønne spirer i hvedemarker, samt derefter solsikke, og samtidig har markråvildt adgang til at æde forskellige andre arter græs, som bjergråvildt sjældent har adgang til.

Udover kosten har genetik indflydelse på trofæudviklingen. Der er områder i Spanien (Gudalajara, Soria, Aragonien og Burgos), der år efter år mønstrer store jagttrofæer, mens bukke i andre områder (fx Galicia) sjældent udvikler opsatser i medaljeklasse. Faktorer som overbefolkning i bestanden, stress, konkurrence med andre vildtarter og krybskytteri spiller også en vigtig rolle.

50% af alle medaljebukke i Spanien skydes i Soria, Guadalajara og Burgos, men Soria har dog et lille forspring på 2% i forhold til Guadalajara og Burgos.

Langt bagude ligger Toledo, Ciudad Real og Cadiz, hver med en størrelsesorden på 6% af det samlede antal medaljer, og der endvidere tages hensyn til, at råbukke i Cadiz er underlagt differentieret opmåling, fordi det ”andalusiske råvildt” betragtes som en selvstændig underart.

Hertil skal ego bemærke, at jeg på ”Las Lomas” i Benelup har skudt en moriscobuk eller andalusisk råbuk, Capreolus c. garganta (Munier 1983), der er blevet opmålt efter de konventionelle regler og har fået 117,0 CIC-point.

Cirka 3.000 guldmedaljer

I Spanien er der frem til juni 2016 nedlagt 8.145 råbukke i medaljeklasse. Af disse er 2.878 guldmedaljer, 2.753 sølvmedaljer og 2.503 bronzemedaljer.

Soria mønstrer ikke overraskende flest guldmedaljer, nemlig 620 efterfulgt af Burgos med 471 og Guadalajara 467 guldmedaljer.

Soria fører også i antallet af sølvmedaljer, nemlig 501 efterfulgt af Guadalajara med 462 og Burgos 381 sølvmedaljer.

Til gengæld fører Burgos med bronzemedaljer, nemlig 403, efterfulgt af Guadalajara med 352 og Soria 328 bronzemedaljer.

Bemærkelsesværdigt er det, at der hvert år opmåles flere guldmedaljer end sølv- og bronzemedaljer, når det logiske ville være omvendt, sådan som det er tilfældet med trofæerne fra andre vildtarter.

Den første bukkeopsats over 150 CIC-point blev konstateret i 1980, og 160 CIC-point blev nået i 1982. 170-point blev nået i 1992, og i 1993 blev den første bukkeopsats med 180 CIC-point nået. Opsatser med over 200 CIC-point blev nået i 1999, og i juni 2016 blev der så skudt en buk i Guadalajara med 252,40 CIC-point.

Hvorfor opmåles der stadig flere guldmedaljer end sølv- og bronzemedaljer, når det modsatte er tilfældet for andre trofæbærende vildtarter? Er der mon noget i godkendelsesskalaerne, der ikke er korrekt?

Der er mange ubesvarede spørgsmål, og virkeligheden er, at der er mange aspekter i råvildtjagt og råvildtforvaltning, der er og forbliver et mysterium.

Tilføjes skal det, at den spanske selvopfattelse af at være ”verdens førende land” med hensyn til guldbukke kræver den fakta-oplysning, at der i Sverige indtil december 2020 var opmålt 4.934 guldbukke, og Sverige således er førende i guldbukke i tæt parløb med Spanien.

Korrekt er det, at Spanien gennem de sidste 50 år har øget bukkekvaliteten, og i øjeblikket står til at få tildelt verdensrekorden med den omtalte bukkeopsats, der scorer 252,40 CIC-point.

Og for at mane enhver diskussion i jorden: Den spanske mega-buk er skudt på fri vildtbane på et revir, hvor råvildt ikke fodres, fordi naturen selv tilbyder dyrene så meget foder, at der ikke er behov for tilskud.

Spansk jæger med stor guldbuk på 163,62 CIC-point. Den er skudt i Guadalajara, hvor bukke som i Soria er ekstremt dyre, fordi regionen kan nås på et par timer i bil fra Madrid, hvor der er stor tæthed af jægere. Foto: Rafael Gutierrez Domingez

Stor spansk råbuk. Der skelnes imellem bjergråvildt og markråvildt, og det er især hos markråvildt, der har bedre fødevilkår end bjergråvildt, at der skydes mega bukke. Individer hos begge typer kan være ekstremt store, og vejer som svenske råbukke ofte 30 kg og derover i opbrækket stand.

Siden 200 CIC-point blev nået i 1999 er bukkene blevet større år for år med den hidtil største fra Guadalajara i 2016 med 252,40 CIC-point. Priserne for at skyde råbukke følger proportionalt den opadgående tendens.

Skytte med nedlagt andalusisk eller moriscobuk, Capreolus c. garganta (Munier, 1983), skudt på Las Lomas i Benelup i Cadizregionen. Foto: Henning Kørvel

På den nedlagte moriscobuk ses ekstremt mange skovflåter – flere, end man ofre ser hos danske bukke. Opsatsen er opmålt til 117 CIC-point. Foto: Henning Kørvel

Rå af andalusisk råvildt. Det fornemmes, at den er anderledes i dragten, som er brunlig hele året, og kraniet er kortere og smallere end hos konventionelt råvildt. Morisco råvildt lever i et område på størrelse med Fyn.
Foto: Henning Kørvel