– Dyret gik cirka 200 meter, men gik derefter pludselig i stå. Sådan lyder det fra kilden, som første gang observerede rådyret, der stivnede i rapsmarken …
Af Redaktionen
Historien om rådyret, der stivnede i rapsmarken, har været månedens absolut mest læste artikel på Netnatur.dk Ikke færre end 30.000 har se artiklen på Netnatur, mens vores tæller på Facebook viser, at artiklen er eksponeret ikke mindre end til over 80.000 personer.
Ejeren af marken, der har taget billedet af dyret, har ligesom skoventreprenøren, der optræder på billedet, valgt at holde lav profil, men fredag aften fik vi et opkald fra fotografen bag de opsigtsvækkende billeder af dyret, der stivnede.
Oplysningerne gør det hermed muligt at berette om det, der skete minutterne før de nærmede sig dyret, som senere blev aflivet og sendt til undersøgelse på DTUs, afdeling for vildtsundhed.
Gik pludselig i stå
“Dyret kom ud af skoven og trissede ud over rapsmarken, da det efter 200 meters normal gang pludselig gik i stå.”
– Det var den forklaring jeg modtog på telefonen kl. 10 om formiddagen, oplyser ejeren og fotografen bag billederne, som Netnatur publicerede den 18. november 2014.
Fotografen har ønsket at være anonym, men fortæller, at han cirka 15 minutter efter råvildtets bratte opbremsning bliver ringet op af beboerne i en udlejebolig, som havde holdt dyret under opsyn fra det forlod et skovbryn til det øjeblik, hvor det pludselig løb tør for energi og stivnede som en saltstøtte midt i marken.
– Jeg besluttede at køre ud til sted, hvor dyret var set, selv om jeg var af den overbevisning, at der sikkert ikke var noget i vejen med dyret. Men da jeg cirka 15 minutter efter opkaldet, parkerede bilen cirka 200 meter fra dyret i rapsmarken, må jeg indrømme, at det så lidt underligt ud, fortæller kilden, der naturligvis er kendt af redaktionen.
Den knæhøje, våde raps indbød dog ikke til markvandring og fotografen besluttede sig for at pifte af dyret. Lyden burde fange dets opmærksomhed og i det mindste får det til at løfte hovedet. Men reaktionen udeblev. Dyret stod stadig med hovedet halvt nede i rapsen, og heller ikke da bildøren blev smækket og fotografen gik ud af bilen, reagerede det.
– I kikkerten kunne jeg se, at dyret så sundt og raskt ud, konstaterede den meget erfarne jæger, da dyret virkede til at være i god kondition. Jeg gik ned til dyret, og først da jeg var en meter fra dyret, reagerede det på min tilstedeværelse. Det lod sig klø bag ørerne og viste ikke tegn på frygt, men virkede meget apatisk. Umiddelbart virkede det, som det nød at blive kløet.
– Jeg var på vej ud for at mødes med vores skoventreprenør i skoven og ringede derfor for at orientere ham om, at jeg blev forsinket.
Skoventreprenøren, der også er jæger, var netop vendt hjem fra et vildthygiejnekursus og bl.a. derfor fandt vores kilde det fornuftigt at vende situationen med ham, inden han foretog sig yderligere.
– Jeg kørte hjem for at hente et gevær, nogle affaldsposer til at emballere dyret i samt mit kamera. Derefter hentede jeg entreprenøren ude i skoven.
Også han fandt vildtets reaktion højst betydelig.
– Sammen gik vi ned til dyret igen, oplyser vores kilde, uden at dyret overhovedet tog notits af de to, da de nærmede sig på den helt åbne mark.
– Dyret var lidt grøn om munden af plantesaft, men uden tegn på diarré, og der var hellere ikke umiddelbare tegn på, at det havde ædt af rapsen omkring det. Derfor tænkte jeg ikke umiddelbart på at forspisning kunne være årsagen til dets tilstand, også set i lyset af, at det kun havde opholdt sig i marken under en time.
– Det virkede heller ikke, som om det var blevet jaget, da vi kunne følge dugsporene i rapsen og det var ikke stakåndet. Faktisk så det sundt og raskt ud. Dog var det som om at, det skød ryg ligesom det sitrede lidt på bagbenene. På halsen var dyrets hårdragt lidt spættet, når det drejede hovedet, hvilket fik os til at tænke på en påskydning som forklaring på den meget atypiske adfærd. Men bortset fra de nævnte tegn virkede dyret sundt og raskt selv om det var åbenlyst, at dyret naturligvis var sygt.
– Efter at vi havde overvejet situationen besluttede vi for at aflive dyret og sende det til undersøgelse på DTU.
Vores egen umiddelbare undersøgelse af det aflivede dyr gjorde os ikke klogere på årsagen. Dyret var f.eks. ikke kommet til skade på halsen, som vi frygtede, og der var ingen ydre tegn på skader.
Efterfølgende har vi naturligvis spurgt os selv om det var det rigtige, vi gjorde og hver gang er vi kommet frem til at det var den rigtige beslutning vi tog. Alligevel afventer vi spændt undersøgelsesresultatet fra DTU, slutter ejeren, der fotograferede de opsigtsvækkende billeder af nærkontakten med et ellers frygtsomt stykke råvildt.
