Hvorfor blev knortegåsen i sin tid fredet og kan arten – der i dag tæller omkring 200.000 – atter tåle en jagttid? Henning Kørvel ser på artens fremtid som jagtbar gåseart
Jagt på mørkbuget knortegås
Bekymringer for den lille bestand af lysbuget knortegås var den primære årsag til, at knortegæs blev fredet i 1972. Nu er det 50 år siden, men selv om knortegås betragtes som livskraftig på den globale og europæiske rødliste, og arten i Fuglebeskyttelsesdirektivet står på Bilag 2 del B som potentielt jagtbar i Danmark, så fastsætter ”vandfugleaftalen”, at lysbuget knortegås ikke vil kunne jages. Indføres der jagt på mørkbuget knortegås, skal arten ikke kunne jages på de steder, hvor lysbuget forekommer, nemlig Region Nordjylland, Region Midtjylland og Nordfyn, Esbjerg og Fanø kommuner, og DCE anbefaler en adaptiv forvaltningsplan med eventuel jagtkvote.
Tekst og foto: Henning Kørvel
For 50 år siden blev knortegæs fredet, og fordi den mørkbugede race var den talrigeste, var savnet af jagten stor, men fordi den først blev særfredet i fem år, og man således skulle se tiden an, håbede mange jagtudøvere på, at jagten ville vende tilbage.
Dette er dog ikke sket, men bestanden af mørkbuget knortegås er nu blevet så stor, at den potentielt vil kunne jages, men når der ikke tages initiativer til genindførelse af jagt, så skyldes det en korridoraftale imellem DOF og Jægerforbundet.
Jagten på lysbuget knortegås var ikke bæredygtig i 1950-erne og 1960-erne, fordi bestanden tog et dyk fra 4.000 til 1.600. Og det var bekymring for den lysbugede variant, der var den primære årsag til, at begge arter knortegæs blev fredet i 1972 sammen med, at forårsjagt på skovsneppe ophørte.
Flywaybestanden af lysbuget knortegås, der yngler i Nordøstgrønland og på Svalbard, vurderes i dag til 13.800. En tredjedel af bestanden opholder sig i Danmark om efteråret.
Flywaybestanden af den mørkbugede variant, der yngler på Sibiriens ishavskyst, skønnedes i 2016 til 232.000. Bestanden talte i 1950-erne cirka 15.000, og frem til midten af 1990-erne steg den til 325.000, hvorefter den faldt og stabiliserede sig på godt 200.000.
Forklaringen menes at være kollaps i bestanden af lemminger i Sibirien, hvor den mørkbugede knortegås yngler. Traditionelt er knortegæs mere udsat for polarræves prædation i år med lemminger, men uden disse har polarrævene i stedet for taget knortegæs.
Flest i Vadehavet
Mørkbuget knortegås overvintrer i Tyskland, Holland og England, og i Danmark er arten talrigest i oktober-november med Vadehavet, Sydfynske Øhav og farvandene syd for Lolland-Falster og Møn som hotspots siden 1980-erne.
Knortegæs anses som livskraftige på både den globale og europæiske rødliste, og knortegæs står i Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 2 del B som potentielt jagtbar i Danmark, men ”Vandfugleaftalen” betyder, at lysbuget knortegås i princippet ikke kan jages i Danmark, men kun mørkbuget vil principielt kunne jages.
Fordi lysbuget knortegås kan forveksles med den mørkbugede variant, anbefaler DCE, at knortegæs ikke bør jages i Region Nordjylland, Region Midtjylland, samt Nordfyn, Esbjerg og Fanø kommuner, og af hensyn til den lysbugede variant bør knortegåsjagt i Danmark ikke udøves efter 15. december.
I betragtning af, at bestanden af mørkbuget knortegås er på godt 200.000, vurderer DCE, at arten tåler jagt, men på den anden side findes det bekymrende, at bestanden p.t. ikke er selvsupplerende.
Fire ud af de seneste 15 ynglesæsoner har været gode, hvilket blandt andet gælder for 2005, 2011 og 2014, hvor tilgangen har været højere end dødeligheden.
Hvis jagt genindføres, så anbefaler DCE, at den knyttes til en adaptiv forvaltningsplan, der blandt andet fastsætter en jagtkvote, men som situationen ser ud her og nu, er det er næppe tænkeligt, at det kommer så vidt, at jagt genindføres.
Med DOF har Danmarks Jægerforbund nemlig indgået en aftale om ikke at bringe ønsket om fornyet jagt på mørkbugede knortegæs på banen mod, at DOF så afstår fra krav om beskæring af anden jagt.
Hvad der konkret er aftalt imellem parterne, må bero på gisninger, men fordi Jægerforbundets første formand, Kristian Raunkjær har fortalt, at aftalen med DOF ikke kun gælder for knortegæs, er det højest sandsynligt, at man med DOF har aftalt, at jagtsiden afstår fra at kræve genindført jagt på mørkbuget knortegås, hjejle, strandhjejle og stor regnspove mod, at DOF ikke her og nu kræver stop for motorbådsjagt i først og fremmest Natura 2000-områder, at der på fiskeriterritoriet ikke udøves jagt efter klokken 12.00, (og skumringsjagt således bortfalder), samt at udsætning af gråænder, fasaner og agerhøns forbydes.
Nogle af de ting, som Jægerforbundet har aftalt med DOF, indgår for flere punkters vedkommende i DOF’s jagtpolitik, som foreningen lancerede i 2015. Jagtudøverne er således ikke ubekendte med ornitologernes langsigtede strategi, hvilket man alt efter temperament kan tage nogen lunde roligt.
I DOF’s kampskrift ”Kystfuglejagt og Kystfuglebeskyttelse” fra 1975 ønskede foreningen både motorbådsjagt og jagt i EF-Fuglebeskyttelsesområderne forbudt, hvilket dog heldigvis ikke er gennemført endnu, hvilket man kan vælge at tolke sådan, at det er legitimt at ønske sig et og andet, men noget andet, om der politisk er vilje til at gennemføre ønsketænkningen, som jo også skal have en vis rimelighed og matche det politiske klima på Christiansborg.
Forårsjagt indtil 1952
Med Jagtloven af 1922 blev der åbnet mulighed for jagt på gæs om foråret, og den blev især rettet imod knortegæs, men forårsjagten på gæs varede kun i 30 år og stoppede i 1952.
Knortegåsejagten om foråret har haft endog stor betydning i Danmark. Det ses på antallet af lokkere i Vadehavet, Sydfynske Øhav, på øerne i Smålandsfarvandet og i farvandet syd for Lolland-Falster.
Hans Eriksen fra Svendborg (1894-1967), der blev kaldt for ”Gåsemureren”, skød i sit liv 10.000 gæs, og i et par år skød han i Sydfynske Øhav 1.600 og 1.800 knortegæs.
Efter strandjægerlivet i Sydfynske Øhav blev Hans Eriksen, der oprindelig var murer, opsynsmand på Saltholm for jagtlejeren, grosserer Ludvig Svendsen, og her indsamlede han 80.000 mågeæg, som han solgte for 10 øre stykket.
I det store billede var knortegåsejagten beskeden. I 1961, 1965 og 1966 blev der skudt henholdsvis 1.200, 1.500 og 3.000 knortegæs, og flest var ifølge sagens natur mørkbugede.
Knortegæs havde jagttid fra 1. august til 31. december.
Jagt på mørkbugede knortegæs fra skydepram ved Aflandshage, Sydvestamager 1969. Det år var der på stedet mange knortegæs, men dag for dag blev de vanskeligere at jage.
Her er det unge knortegæs uden tegning på halsen, der er nedlagt. Ved kravlejagt var det muligt at selektere skydning af kun unge velnærede gæs.
Jagten på knortegæs blev drevet sideløbende med jagt på edderfugle og svømmeænder. Gæssene blev på stedet i cirka tre uger, før de fortsatte til en anden destination, formentlig Vadehavet.
En beslutning du ikke fortryder –
tilmeld dig NETNATURS nyhedsbrev med
nyheder, fordele og udvalgte
artikler
