Bukkejagt i Skotland er gået i blodet på Henning Kørvel, der her ser tilbage på en tur med sne og nedlæggelse af en stor buk, som næsten var en guldbuk
Næsten en guldbuk
Den fjerde gang, Henning Kørvel jagede bukke på Strathmore Estate i Skotland, artede vejret sig ikke efter forventningerne. Det meste af tiden regnede og sneede det. Mange forsøg på at finde store bukke til afskydning mislykkedes, men han fik dog skudt tre store bukke, og den sidste buk han fik, tenderede en guldmedalje, men fik 125,65 CIC-point, og med 4,35 point fra guldet er den således en mega sølvmedalje, hvilket han er fuldt ud tilfreds med.
Tekst og foto: Henning Kørvel
Bukkejagten 2017 er den mærkeligste, som jeg har oplevet ud af de i alt fire gange, som jeg har jaget bukke på Strathmore Estate i Angus i Skotland.
Det regnede og sneede det halve af tiden, og i den anden halvdel var det svært at finde de bukke, som jeg skulle jage, og som Adam – headkeeperen – gerne ville præsentere for mig.
På det tidspunkt havde jeg på mine tre tidligere besøg på Strathmore Estate skudt 18 bukke, heraf en guldmedalje og tre bronzemedaljer.
Ambitionsniveauet var derfor højt, hvilket vel er forståeligt på grund af min hidtidige bukkejagt på stedet, og dets kvaliteter.
Strathmore Estate kunne levere varen, fordi her maksimalt skydes 35 trofæbukke årligt, og volumen af ældre bukke derfor er stor.
Henning Kørvel med bukken fra heden. En fem-seks pr gammel seksender.
Ved al bukkejagt skal man imidlertid være heldig at være på stedet, når bukken bevæger sig ud, men her var vi – måske på grund af det dårlige og kolde vejr – ikke superheldige.
Igen og igen kørte vi til ellers sikre bastioner for ældre bukke, hvor alt andet end dem blev set.
I ”Green Walk”, hvor jeg har skudt flere bukke, skød jeg dog en bedaget herre. Jagten var god. Skuddet var godt. Set fra en vinkel, gående på alder var trofæer også superb. Det er alle opsatser næsten uden undtagelse fra ældre bukke.
Du kan nemt se forskel
Dagen efter, hvor vejrguderne så i nåde til os og lod solen skinne i stedet for, at regnen stod ned, eller det sneede, skød jeg på heden en ældre seksender. Også et super trofæ, men uden medalje.
Næste dag, der var min andensidste jagtdag, regnede og sneede det igen, hvilket er pokkers irriterende, når man er brillebruger, og alt inklusive en selv bliver våd.
Adam havde en ide om, at vi skulle prøve at komme på skudhold af en stor gammel buk, som han kendte, og som stod i en lille skov og et levende hegn i nærheden af et åløb på markarealet.
Dejligt at se mange treårige bukke som denne, der endnu var i bast. Det er på dens fremtoning med den opretstående hals og mangel på dybde i kroppen, enkelt at se, at den er yngre. Den mangler desuden den ældre buks firkantede kropspositur.
Den første del af pyrschen var god, bortset fra regnen, der stod ned i tove. Vi så en treårig buk i bast, som var helt uden antydninger af, at den snart ville feje.
Sært så stor forskellen er fra buk til buk, for vi havde allerede skuet andre treårige bukke, som havde renset opsatsen for bast, men fordi de ikke er jagtbare, idet bukke her skydes fra det fjerde år og op, så var det herligt at se dem.
Og når du har set mange to- og treårige bukke og sammenligner med den ældre buk fra fire år og op, så vil jeg vove den påstand, at så vil du nemt kunne se forskel på yngre (treårig) og ældre bukke.
For den treårige buk færdes med oprejst relativ tynd hals, og den endnu ikke har fået dybde i brysthulen som den ældre buk, og ser derfor yngre ud.
Vi alle kan tage fejl. Det gælder også for ego, men når først du har set mange bukke, der er tre år og ikke skal afskydes, så er du ikke i tvivl, når du står over for en buk i denne aldersklasse, og at den skal spares til næste år eller næste igen.
Da vi kommer frem til vandløbet, mener Adam, at vi skal stige ned i det og gå på skrænten så tæt på vandspejlet som muligt, så bukken – hvis den er oppe at stå – ikke ser os.
Nemt er det ikke at gå op en skråning. Dels skal man passe på ikke at glide ned i åen, og dels skal man passe på riflen. Min Zeisskikkert er heldigvis med låg og bliver derfor kun våd udvendig, hvilket er OK, men linserne er imidlertid tørre og OK.
Da vi har gået af sted cirka en halv time, stopper Adam op og kravler op til kanten af åen, så han kan skue ud over arealet. Han trækker sig straks tilbage.
4,35 CIC-point fra guldet
”Den store buk er ude og esser på græs og buske over ved det levende hegn, men fordi afstanden er for står, vil gå yderligere 50 meter frem ad og tage endnu et kig”, siger Adam.
Da vi har gået endnu cirka 50 meter, stopper vi igen, og Adam kryber op til åkanten og gør tegn til mig, at jeg skal krybe op til ham med udslået bipod på riflen, fordi jeg skal afgive skud liggende.
Nået frem, så jeg ligger ved siden af Adam, sætter jeg riflen op, tager bestik af bukken i min håndkikkert. Afstanden er cirka 150 meter.
Stor seksender, skudt i parkskoven nær hovedbygningen, Glamis Castle. Som det ses, sneede det den dag, og det var hundekoldt.
I guder en smuk stor buk. Den har travlt med at æde det friske grønne græs, og da den røde plet står knivskarpt på bladet, giver jeg aftrækkeren det lette tryk, der sender kuglen af sted. Vi hører kugleslaget og ser bukken gå ned.
Jeg repeterer instinktivt en ny kugle i kammeret, men Adam siger: ”Den er der ikke behov for”, og vi går nu frem til bukken, som jeg må erkende, er smuk og meget vel kan være en guldmedalje.
Ved opmålingen i oktober samme år viste det sig dog ikke helt at holde stik. Opsatsen fik 125,65 CIC-point og er således en mega sølvmedalje.
Den manglede ”kun” 4,35 point i at have været guldmedalje. Den vejede 555,50 gram, og med fradrag på 90 gram, fordi opsatsen har helt kranium, blev summen i opmålingen 465 gram.
Jeg er dog godt tilfreds med opsatsen, der bringer mit samlede udbytte af bukke (indtil nu) på Strathmore Estate op på 21, hvoraf en er guldmedalje, en stor sølvmedalje, og tre er bronzemedaljer.
Henning Kørvel ses her med den store buk, der var næsten en guldmedalje, skudt i øsende regnvejr.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg savner Strathmore Estate, men med begrænsninger i muligheder for at rejse ud på grund af coronakrisen, er det uklart, hvornår det kan lade sig gøre at rejse til Skotland igen, hvilket også er hårdt for agenturet, der sender danske jægere på bukkejagt i Skotland, fordi det sidste år mistede 85 procent af sin omsætning.
Tabet går igen videre til arealejerne, hoteller, biludlejningsfirmaer, butikker og luftfartsselskaber. Vi har derfor alle sammen behov for genåbning, og jeg håber, at den snart arriverer, så der kan rettes op på alt det tabte, men jeg er ikke sikker på, at den socialdemokratiske regering har den samme opfattelse.
Close-up af opsatsen fra den store buk. Ingen, der ser den, kan være i tvivl om, at den er en medaljeopsats.
