– Naturstyrelsen styrer for meget og burde i højere grad lade naturen “styre” sig selv på de præmisser, som samfundet har vedtaget. Det mener Niels Jørgen Henriksen
Naturstyrelsen, styr dig
Læserbreve, der ønskes optaget på Netnatur, kan sendes til info@netnatur.dk
Synspunkt af Niels Jørgen Henriksen
Vi skal have mere vild, urørt natur og vi skal have større biodiversitet – sagt med andre ord: vi skal have mere af det modsatte af dyrket land, hvad enten det er landbrug eller skovbrug.
Når man hører det, så forbinder mange det med, at vores omgivelser med al deres fauna, flora og andre organismer skal have lov til at udvikle sig selv og derved blive naturlige.
Når man så ser, hvad Naturstyrelsen (NST) foretager sig og har af planer for fremtidige ”naturområder”, så brister illusionen. NST gør lige præcis det navnet indikerer: STYRER! Stort set alt bliver styret i en retning, som de ansatte – biologer, embedsmænd eller hvad, de måtte være – bestemmer.
Man bestemmer, hvilke pattedyr, fugle og insekter, der skal tilgodeses og behandler områderne, så de giver bedst mulige betingelser for netop de pattedyr, fugle og insekter, man i NST har udvalgt.
For at opnå de ønskede resultater sætter man ind med maskiner og dyr. Dyrene, der bruges, er dyr, der aldrig har været i den danske natur før, og for at de skal udføre deres ”arbejde” bestemte steder, så hegnes de ind – og i nogle tilfælde hegnes oprindelige dyr ude ved samme lejlighed. Deres ”arbejde” bliver så suppleret med rå maskinkraft, hvis de ikke er effektive nok.
Man siger, at man gør det for at skabe lysåben natur i skove og skabe et såkaldt ”blåt bånd” langs lavvandede kyster. Og det lyder jo fornuftigt nok, at man skal skabe områder, der er gunstige for f.eks. nogle af vores trængte sommerfuglearter og vadefugle, men hvorfor er det NST, der skal bestemme, og ikke naturen selv?
Når man tilgodeser en art, så går det oftest ud over en anden. F.eks. kan den voldsomme afgræsning og klipning af rørskær ved stort set alle lavvandede kyster tilgodese almindelig ryle, men betyder ringere muligheder for blishøne.
De ”vilde naturområder” skal også ifølge NST indrettes med publikumsvenlige stier, tavler, observationstårne, shelters og lejrpladser. Og det vel og mærke i områder, der skal friholdes for bygninger og andre anlæg.
NST bestemmer også om et oprindeligt dyr skal have lov til at være i ”naturen”.
Bævere må gerne være i hele landet, ulve må ikke være på Sjælland, og vildsvin må slet ikke være her! Nilgåsen, der er oprindelig europæisk art skal bortskydes, fordi de fugle, vi træffer, stammer fra undslupne eller udsatte fugle i Holland, mens vi skal gøre alt for en anden oprindelig europæisk art, vandrefalken, kan trives her, selvom bestanden stammer fra opdrættede fugle i Tyskland og Sverige.
Er NSTs ageren i realiteten anderledes end landmændenes og skovdyrkernes?
Både NST og landmænd og skovdyrkere foretager en ”styring” – en kultivering med ønske om en bestemt ”natur”.
Landmanden ønsker en speciel plante på et bestemt areal og manipulerer arealet, så det giver bedst mulige betingelser for denne plante. Det gør NT også. Selvom det som regel er flere arter, man vil ”dyrke” på en gang.
Tankegangen er den samme: vi skal ind og styre/bestemme, hvad der skal gro/leve, så det passer ind i vores opfattelse af, hvad der er godt.
Morten DD ( Morten Dewald Drøgemüller tidligere museumsinspektør for Naturhistorisk Museum i Aarhus med base på Molslaboratoriet) sagde engang til mig:
” Vi er grundlæggende alle bønder – kornbønder, jagtbønder, ornitologbønder, biologbønder osv. fordi vi er styret af en uhelbredelig trang til at skulle kontrollere alt og dyrke noget særligt og ikke kan udholde tanken om, at naturen selv kan”.
Det ville klæde NST, hvis den ville styre sig selv og rent faktisk lade naturen passe sig selv på de præmisser, som samfundet har givet den og nøjes med at styre på det overordnede plan – dvs. udledninger, dræning, inddigning, friluftsaktiviteter og færdsel i almindelighed.
