Det bliver nemt i år – det med bukken den 16. maj om morgenen. I hvert fald hjemme hos biolog Niels Kanstrup …
Af Redaktionen
– Jeg gjorde store øjne forleden morgen”, siger Niels Kanstrup – biolog og én af Netnaturs faste skribenter. For bare nogle få meter fra terrassen havde en buk været på spil og fejet en af havens buske.
– Jeg tror, jeg ved, hvem, der står bag, nemlig en buk, vi har set i skoven og på marken foran haven mange gange. Det er en udmærket buk, som godt kan være i farezonen, siger biologen, men tilføjer:
– Dog bliver det ikke for min hånd. Der er to ungjægere i huset, og de skal have æren af at gøre forsøget.