– Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det udtaler den erfarne jæger Thorvald Thomassen, som savner forklaring på det, som han oplevede, da han skød to nilgæs
Af Redaktionen juli 2017
– Fra ejendommen så jeg pludselig to nilgæs dreje rundt og sætte sig i søen, som starter omkring 25 meter fra min terrasse. Sådan lyder det indledningsvis fra Thorvald Thomassen, der bor ganske tæt på Villeslev mose, hvor oplevelser med ænder og gæs hører til dagligdagens faste indslag.
Nilgæs er dog på den nationale dødsliste over uønskede arter og heller ikke i Thorwald Thomassens mose i Sydthy, skal de invasive arter satse på et fristed.
LÆS OGSÅ: DE UØNSKEDE: NILGÅSEN
Thyboen lister derfor straks afsted efter sin småvildts-riffel – en kaliber .17 HMR (Hornady Magnum Rimfire) forsynet med lyddæmper.
LÆS OGSÅ: 17 HMR og ræv
Iført sommerdress lykkedes det den erfarne jæger, der har skudt flere gæs end de fleste, at komme på skudhold.
Delvist gemt bag en rhododendronbusk hæver han riflen, og med støtte fra en avanceret skydestok, finder han de to gæs i kikkertsigtet.
Læs også: Mosemand i kamp for fugle, fisk og rent vand
Intetanende padler de farvestråleden fugle rundt i søen – kun få meter fra land, da riflen smælder og træffer den ene af de to gæs.
Nilgås adfærd?
– Jeg kan ikke vurdere om gåsen er dødelig ramt, og gør mig klar til endnu et skud, fortæller Thomassen, da den påskudte gås basker i land.
Han skulle netop til at give gåsen endnu et skud, da den anden gås pludselig viser sig i riflens snævre synsfelt.
– Jeg havde slet ikke set den og blev naturligvis overrasket over, at den ikke er fløjet bort ved lyden af skuddet, fortæller Thomassen, som dermed påpeger, at selv en lyddæmpet riffel smælder, så det kan høres.
DEN BEDSTE KOP KAFFE TIL TUREN
DEN BEDSTE KOP KAFFE TIL TUREN
Lokkemad til mårhund
– Jeg bliver dog endnu mere overrasket over, hvad der efterfølgende sker. For pludselig sidder den overlevende gås på ryggen af den nu livløse makker-gås, og med et solidt greb i nakken, banker den løs på den døde krop.
Læs også: Nilgås
– Hvorfor den opfører sig, som den gør, kan jeg ikke vurdere, men jeg retter naturligvis sigtet mod den aggressive gås og pludselig ligger der to, slutter Thorvald Thomassen, der oplyser, at dele af de skudte fugle skal anvendes til at lokke en mårhund i fælden. I lighed med de allestedsnærværende mink, lever mårhund nemlig også en usikker tilværelse i den fuglerige Villerslev mose i Thy.
Se flere artikler om: NILGÅS
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 142)