Af Naturstyrelsen
Antallet af bramgæs vokser voldsomt, og gæssene bruger danske marker som rastepladser, når de trækker sydpå. Det går ud over landmænd, fordi gæssene spiser afgrøder, der spirer på markerne. Fra 1970’erne til i dag er bestanden vokset fra cirka 50.000 til 1,2 millioner.
Derfor får landmænd fremover lov til at regulere flere bramgæs for at sikre deres afgrøder.
Det har miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen besluttet efter indstilling fra Vildtforvaltningsrådet.
– Bramgæs er ikke længere en truet art. Nu er den en trussel. Derfor indfører jeg, at reguleringen kan øges i det omfang, som det er nødvendigt i det enkelte område. Vi kan ikke være tjent med, at landmændene oplever store skader, fordi kæmpe flokke af bramgæs spiser deres afgrøder, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Ministerens beslutning betyder, at reguleringsperioden udvides. Der vil fremover kunne gives tilladelse af længere varighed fra den 1. september til 29. februar. Mellem den 1. marts og 31. maj vil der fortsat kunne gives tilladelse for en måned afgangen. Der er ikke noget øvre loft for, hvor mange bramgæs der må reguleres, men antal skal vurderes i de konkrete sager.
– Jeg er enig med vildtforvaltningsrådet i, at bestanden godt kan bære, at der reguleres langt mere, siger Eva Kjer Hansen.
Det er den lokale vildtkonsulent hos Naturstyrelsen, der skal vurdere, om en landmand kan få tilladelse til at regulere bramgæs – og i hvilket omfang.
Bramgåsen er beskyttet af regler i EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Det betyder, at der ikke er jagttid på den, men man kan regulere den, når den skader afgrøder. DCE vurderer, at der kan skydes 96.000 bramgæs årligt på tværs af landene, uden at bestanden bliver reduceret i forhold til i dag.
