Samler du ofte urter til kryddersnaps, eller interesserer du dig blot generelt for den danske flora, så vil denne app helt bestemt være noget for dig
Af Redaktionen
Hvem kender ikke til at gå forbi en smuk blomst og tænke: ”Hvad er det mon for en plante?”
Det hører jo trods alt til sjældenhederne, at man har en komplet planteflora med i sin inderlomme, når man færdes i naturen. Derfor er denne app en rigtig god hjælp, da den lynhurtigt er i stand til at give et bud på plantens navn.
Foruden at bestemme blomstens navn kan appen også oplyse, hvilke planter der er velegnede til snapsefremstilling og madlavning eller som måske er kendt fra naturmedicin og overtro.
Desuden kan brugeren selv lave sit eget digitale herbarium (plantesamling) inde i selve app’en.
KLIK og modtag nyheder fra
NETNATUR CLUB
En anderledes guide
Mobilflora er en moderne planteguide, som ved hjælp af en nyudviklet teknik selv foreslår brugerne navnet på planten.
App’en er faktisk forbavsende nem at anvende, da den er meget logisk i sin opbygning.
Det eneste redskab, som du behøver, er en smartphone + naturligvis app’en Mobilflora.
Appen er udviklet både til iOS (iPhones og iPads) samt Android-telefoner og tablets. Søg blot efter “Mobilflora” i AppStore eller Google Play.
SE OGSÅ: FUGLEAPP – Så er fuglene altid med på farten
App’en indeholder
- over 400 forskellige planter
- over 1.200 fotos
- over 300 tegninger af de forskellige planter
Alt, du skal foretage dig, er at fotografere en blomst/plante, hvor kronen er i centrum i søgeren. App’en vil nu komme med et bud på plantens navn samt forskellige faktaoplysninger om f.eks. voksesteder, blomstringstid eller andre beslægtede planter.
Man kan yde lidt ekstra hjælp til genkendelsen af planterne i appen, ved at angive farve på dele af blomsterne.
Redaktionen har haft lejlighed til at have Mobilflora med i felten, og må konstatere, at den virker perfekt.