FADB udgiver ny lærebog om buejagt og tilbyder samtidig en gratis digital version rettet mod alle, der har lyst til at kvalificere sig til buejagtprøven
Ny bog om buejagt
Af Redaktionen
FADB udgiver ny og gratis digital bog om buejagt.
Bogen kan ses og bestilles som printet bog på FADB’s hjemmeside
Interessen for buejagt har de seneste år været stigende og denne udvikling er næppe aftaget efter det fra første januar 2024 er blevet tilladt at nedlægge Danmarks største hjortevildtarter med bue og pil.
Læs også:
Buejagt på stort hjortevildt tillades
Går man med en buejæger i maven, skal man først bestå buejagtprøven.
Læs mere:
Buejagtprøven – sådan foregår det
For at bestå buejagtprøven, skal man bl.a. bestå en skriftlig prøve, som består af 20 spørgsmål, der besvares ved afkrydsning. Når den skriftlige prøve er bestået, kan man aflægge den praktiske prøve.
Læs mere:
For at bestå den skriftelige buejagtprøve skal man i sagens natur bevise, at man er teoretisk klædt på til den krævende jagtform.
I den forbindelse har buejægerne repræsenteret ved FADB (Foreningen af Danske Buejægere) netop udgivet en ny og revideret lærebog om buejagt.
Bogen kan bestilles via FADB’s hjemmeside. Herfra kan den også læses i en gratis digital udgivelse.
Når man tænker på at det maksimale skud med bue i reglen sættes til cirka 20 meter, siger det sig selv, at der er langt mellem skudchancerne til råvildt.
Buejagt er forbundet med mange oplevelser, men relativt lidt nedlagt vildt pr. anvendt jagttime sammenlignet med riffeljagt og jagt med haglvåben. Ny udgivelse af lærebog om buejagt gør det muligt at studere det obligatoriske indhold, der skal beherskes, hvis man vil bestå buejagtprøven.
KORT om FADB
Foreningen af Danske Buejægere (FADB) har i mere end 50 år arbejdet for buejagt i Danmark og har spillet en nøglerolle i den lange proces, der har ført til lovliggørelse af buejagt på det danske hjortevildt.
Foreningen modtager støtte fra Miljøstyrelsens medieordning, der er aktuel for landsækkende jagtforeninger med mere end 1.000 medlemmer. I de seneste år er også Danmarks Jægerforbund blevet mere aktive indenfor buejagt og har bl.a. oprettet et udvalg for foreningens buejægere.
FADB er den eneste danske landsdækkende jagtforening, som har kvindelig formand eller forkvinde, da det er Kirsten Andersen, der står i spidsen for foreningen.
Læs mere på netnatur.dk/BUEJAGT