Selve matematikken holder, hævder talknuser, der nu endelig påviser, hvordan DCE finder frem til den stærkt omdiskuterede R2 værdi. Til det konkrete formål er metoden stadig helt uanvendelig, hævder kendt debattør …
Af Redaktionen
Hvad er op og hvad er ned i den lange føljeton om præcisionen i tandsnitsmetoden. Det er der mange, der har spurgt om siden vildtbiolog Egon Bennetsen begyndte at rejse spørgsmål om metoden, der er efterprøvet på danske kronhjorte.
Metoden anvendes i det internationale forskermiljø, men den danske efterprøvning bemærkede sig ved et tilsyneladende usikkert resultat.
Stor forskel
Tandsnitsanalyserne ramte overraskende meget ved siden den eksakte alder, når analyse-resultaterne blev sammenlignet med de dyr, som man kendte alderen på.
En hjort med kendt alder på fem år blev vurderet til 14 år. Og en hjort, som man vidste var 7 år, blev alligevel vurderet til 15.
De fleste af de 37 analyserede hjortetænder lå dog på eller tættere på den kendte alder og det fik forskerne til at fastholde, at den danske undersøgelse bekræftede, at tandsnitsmetoden var anvendelig som pejlemærke på den danske afskydning.
De store udsving udlignede sig, når det hele blev set i et lidt længere perspektiv. Det viste regnearksberegninger.
Desværre viste Egon Bennetsens regneark noget helt andet. Og hvorfor denne forskel? Det spørgsmål har været forsøgt afklaret i meget lang tid. Både på Netnatur.dk og under åben høring i Folketinget d. 24. August.
Hvorfor viser to tilsyneladende identiske programmer så stor forskel på metodens sikkerhed?
Ikke særlig meddelsomme
Desværre har DCE ikke været særlig meddelsomme i afklaringen af denne forskel.
Netnatur.dk har således ikke formået at få svar på fremsendte spørgsmål til DCE. Ej heller er lokale jagtforeninger, der bl.a. har bedt om indsigt i forskellen på de to beregninger, blevet klogere.
Og under et lukket møde, afholdt d. 13. december 2016, kom man tilsyneladende heller ikke nærmere. (se spørgsmål og svar nederst i denne artikel)
Notatet
Første juledag modtager Netnatur.dk et notat fra vildtbiologen Egon Bennetsen, der i en meget lang skrivelse redegør for de anvendte metoder. I notatet refereres der til en tal-knuser, der kalder sig NN2, som har set nærmere på de rejste spørgsmål.
Læs mere: Bombe i hjortesagen
NN2’s lange manuelle udredning nærmede sig desværre ikke den værdi, som DCE kom frem til.
NN2 kunne dog ikke slippe spørgsmålet. Han kunne ikke forestille sig, at der bag DCE’s beregning gemte sig en simpel regnefejl og d. 28. december 2016 erfarer han i en sen nattetime, at der måske er anvendt en anden måde at udregne R2 værdien på end den Bennetsen anvender.
Dette får NN2 til at konkludere følgende:
”Jeg tror jeg forstår hvad der sker med tallene fra DCE.”
”Som jeg skrev tidligere, så fjumrede de (DCE red.) i beregningen i R2, SAK model og F-teststørrelse.”
”Det ser nu ud til at være et fortolkningsspørgsmål, da både Excel og SAS ændrer metode for udregning af R2, når grafen tvinges igennem 0. (ja det er mærkeligt, men det gør den)”
”Hvorvidt dette er korrekt at gøre, vil jeg ikke låse mig fast på. Det bliver en sej og trættende kamp, som ikke tilfører værdi nogen steder.”
”Det er en diskussion, som har noget mere substans end de tidlige diskussioner, hvor vi i princippet har diskuteret farven på en postkasse, skriver NN2, som slår fast, at DCE’s beregning også kan anvendes til en relativ sikker beregning af hjortebestandens middelværdi.
Begge kan anvendes
Men hvilke metode er så den rigtige.
NN2 slår fast, at begge metoder er anvendelige og kan anvendes med meget stor sikkerhed, når det alene drejer sig om beregning af middelværdien.
”Jeg har puslet lidt med DCE’s tal, men uanset hvad, vil R2 stadig kun være en mellemregning i det store billede.
Så mange var altså ordene fra NN2, som dermed kan sætte et punktum i den store afklaring og slå fast at:
”Tandsnitsmetoden ser ud til at være OK til brug for bestemmelse af middelværdien i en dansk kronhjortebestand”
”Vi ved stadig ikke noget om andelen af gamle hjorte. Vi ved ikke noget om enkelte individer. Vi ved ikke noget om egern. Vi ved kun, at middelværdien af en ”stor” stikprøve af hjortetænder er identisk med middelværdien af den faktisk alder i stikprøven, som vi startede med”
”Hvorvidt stikprøven i øvrigt er repræsentativ for populationen, aner vi heller ikke noget om” lyder det afslutningsvis fra NN2
Facebookgruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark, som har ageret mødested for debat om fremtidens hjortevildtforvalting, har tidligere opfordret til boycot af kæbeindsamlingsmetoden, da han anså den for uanvendelig til formålet.
Gruppens administrator John Chris har markeret sin holdning i de mange spørgsmål, der har været diskuteret i gruppen, som i sig selv naturligvis er uden officiel holdning eller talsperson. Alle kan udtale sig og fremføre egne holdninger i gruppen.
Gruppens administrator har dog været en meget markanet person i hele debatten. Ikke kun på Facebook, men også under afviklede møder rundt omkring i landet.
Vi fremsendte derfor følgende spørgsmål til administrator, som ses besvaret herunder.
| Netnatur:
Talknuseren, som kalder sig NN2, kan nu endelig “afsløre” hvilken metode, der er anvendt til at beregne den omdiskuterede R2 værdi. Betyder det, at den R2 værdi som Egon Bennetsen har beregnet falder til jorden? John Chris: Nej på ingen måde. Der er tale om to forskellige beregningsmetoder, udfra samme datasæt. DCE´s metode siger med ret stor præcision noget om de 2 datasæts middelværdiers forhold. Egon Bennetsens metode siger med ret spor præcision noget om de enkelte datapunkters forhold til regressionslinjen. Begge udsagn er sande og kan IKKE afvises. Netnatur: Som repræsentant fra en af de berørte lokale jagtforeninger i Nordjylland deltog du under et møde d. 13. december, hvor man skulle gå i dybden med nogle af de rejste spørgsmål. Bla. vedr. beregning af den stærkt omdiskuterede R2 værdi. På dette måde deltog repræsentanter fra DCE, Danmarks Jægerforbund samt vildtbiolog Egon Bennetsen. Det kan godt se ud til, at man ikke formåede at komme frem til en fælles forståelse af R2 værdien eftersom Egon Bennetsen fremsender sit notat til hhv Netnatur og Danmarks Jægerforbund d. 25. december 2016. Altså efter afvikling af det dybdegående møde, der skulle virke afklarende. Har du mulighed for ganske kort at sætte vores læsere ind i den debat, der udspillede sig under mødet? Hvorfor kom man ikke under mødet frem til forståelse af DCE’s anvendte metode? John Chris: Det gav forskningleder på DCE klart udtryk for i kraftige vendinger (2 gange), at dette ønskede DCE IKKE at svare på udover det materiale DCE allerede havde leveret. Netnatur: Indsamling af kæber fra nedlagte krondyr er et tiltag, som Danmarks Jægerforbund og andre medlemmer fra Vildtforvaltningsrådet ønsker at prøve af. Mange vil måske hævde, at det handler om at jægerne sender et signal og viser, at de gerne vil deltage med denne viden, som kan sikre, at det danske kronvildt beskydes korrekt og at man dermed kommer i mål med Vildtforvaltningrådets ønske om større andel af voksne hjorte over 8 år. Hvorfor har du valgt at sætte dig i spidsen for det modsatte synspunkt? John Chris: Det har jeg fordi, at jeg er tilhænger af, at de danske jægere bidrager med al den viden de kan. Men denne viden og de data de danske jægere kan levere, SKAL være brugbare, og der SKAL være verificerede metoder, der kan behandle disse data og dermed frembringe svarene på de spørgsmål der stilles. Og så længe vi stadig ikke kan sige noget om segmentet af + 8 års hjorte, er indsamlingen værdiløs. Netnatur: Som administrator af Facebookgruppen “Hjortevildtforvaltning i Danamark” har du tidligere udtalt, at du ikke kan anbefale, at der indsamles kæber til tandsnitsanalyser, da du mener, at metoden har vist sig uanvendelig til formålet. Et formål som går ud på at identificere andelen af nedlagte, voksne hjorte på omkring 8 år. Med baggrund i, at der nu endelig er kastet lys over DCE’s udregning af den omdiskuterede R2 værdi er spørgsmålet, om du fastholder din afvisning af metodens uanvendelighed. John Chris: VFR´s mål er at øge andelen af +8 års hjorte til 5% af hjortebestanden. Dette specifikke segment af hjortene, siger gennemsnitsalderen intet om. Og derfor er metoden stadig ikke dokumenteret som anvendelig til vurdering af dette specifikke alderssegment af danske kronhjorte, og hermed er kæbeindsamlingen ift dette mål lige så værdiløs som den hele tiden har været. |
| Netnatur kommentar: Redaktionen skal endnu engang understrege, at det findes meget beklageligt, at DCE ikke har ønsket at deltage i afklaringen af de rejste spørgsmål. Herunder simpel information, der ville have gjort det muligt at efteregne de fremlagte konklusioner.
Det skal understreges, at jægere og vildtforskere er i et gensidigt afhængighedsforhold, hvor dialog og kritiske spørgsmål er en del af det tillidsfulde samarbejde, som skal sikre, at der fortsat kan udøves bæredygtig jagt i Danmark. |
