Der er for få ørreder i en række vandløb for at sikre selvreproducerende bestande … og odder og fiskehejre er medskyldige i den uheldige afvikling
Ørred, odder og fiskehejre
Redaktionen – på baggrund af lettere redigering af artikel fra DTU
Der skal en ekstra indsats til i åerne, hvor havørreden gyder, for at bevare ørredbestanden i Gudenåen. Dette begrundes med at odderen er tilbage, og fiskehejren jager året rundt.
Det understreges i en ny rapport fra DTU Aqua.
I dag sker der kun sjældent, at en lystfisker får en havørred på krogen i Gudenåen. I de seneste 20 år er det gået jævnt tilbage for bestanden af ørreder i området, både når det gælder ynglen og de gydemodne hunner. Og dét på trods af restaureringsindsatser langs åen og andre tiltag, der normalt forbedrer ørredbestanden.
Hvad er der sker?
Det viser en ny rapport fra DTU Aqua som i samarbejde med omegnskommunerne og lystfiskerforeninger har overvåget Gudenåsystemet med vildtkameraer gennem et år fra efteråret 2021.
På billederne optræder fiskehejren på 89 procent af alle de undersøgte lokaliteter i de små tilløb til Gudenåen. Den næst-hyppigste gæst var odderen, der optrådte på 68 procent af lokaliteterne ved Gudenåen.
Ifølge rapporten viser det sig at fiskehejren og odderen, er medvirkende årsag til, at ørredbestanden her er gået stødt tilbage i 20 år.
Samtidig peges der på at der mangler gemmesteder for fisk fiskeyngel især.
Efter at have været en kritisk truet art i Danmark blev odderen totalfredet i 1967, og bestandene er nu så store, at odderen findes i hele Jylland og senest også på Fyn og Sjælland.
Odderen er derfor en naturlig del af de danske vandløb, hvor den primært er aktiv om natten. En odder har brug for at indtage ca. 950 gram føde i døgnet for at dække sit behov, og den er meget aktiv i sin søgning efter føde og bevæger sig hurtigt rundt langs vandløbene.
Ifølge rapportens undersøgelser er der ved tilløbene til Gudenåen tilsyneladende en sammenhæng mellem hyppigheden af registreringer af oddere og ørredbestandens størrelse.
Fiskehejren på evig jagt
En fiskehejre spiser ikke så meget som en odder – og har brug for cirka 300 gram føde i døgnet – og så står den stille på ét sted, mens den fisker.
I modsætning til odderen har vildtkameraerne vist, at fiskehejren er aktiv døgnet rundt, og fiskehejren vurderes også at have haft en betydning for, at ørredbestandene er reduceret så meget omkring Gudenåen.
Selv om fiskehejren og odderen i undersøgelsen var de mest almindelige fiskeædende rovdyr i området, kunne projektet ikke påvise en ligeså stærk sammenhæng mellem ørredbestandens størrelse og hyppigheden af fiskehejrens besøg, som det kunne i forbindelse med odderen.
Dokumentation for den direkte effekt på fiskebestandene vil kræve supplerende undersøgelser med mærkning af ørreder og senere kortlægning af, hvor mange af de mærkede ørreder der er blevet ædt af hhv. fiskehejre og odder.
Flere skjul til ung og gammel ørred
For at ørreden kommer igen skal kunne trives i Gudenåens tilløb, kræver det en stor selvreproducerende bestand, dvs. at en tilstrækkelig andel af hver årgang ørreder skal overleve frem til gydning, så der sikres nye, store årgange af yngel og et stabilt antal gydefisk.
På nuværende tidspunkt er der for få kønsmodne havørreder, ørredyngel og ældre ørreder i en række af Gudenåens tilløb til at sikre selvreproducerende ørredbestande.
Hvis de små ørreder skal overleve frem til at blive gydemodne, skal de kunne gemme sig.
I undersøgelsen vurderer man, at der i de undersøgte vandløb var flest ørreder i vandløb med god fysisk variation og dermed gode skjul for ørreder.
Et centralt budskab i rapporten er, at der de fleste steder kan etableres mange flere naturlige skjul, end der er i dag. En forbedring af ørredbestanden ved etablering af flere skjul vil alt andet lige også sikre mere føde til odderen og andre fiskeædende rovdyr, i modsætning til i dag hvor fiskebestanden flere steder er historisk lille.
Fra Gudenåen til hele Danmark
De vandløb, man har undersøgt i rapporten, har en størrelse, som er karakteristiske for ca. 75 procent af de danske vandløb.
Derfor kan resultaterne af kameraundersøgelsen have landsdækkende interesse, når det skal vurderes, om dårlige fiskebestande i små vandløb andre steder i landet kan skyldes forekomster af fiskeædende rovdyr.
Gruppen “Havørreden tilbage til Gudenåen”, der har samarbejdet om rapporten, består af Favrskov Kommune, Viborg Kommune, Randers Kommune, Bjerringbro og Omegnens Sportsfiskerforening, Hadsten Lystfiskerforening, Randers Sportsfisker Klub, Langå Sportsfiskerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua. Fiskeundersøgelserne blev både foretaget af kommunerne, Danmarks Center for Vildlaks og DTU Aqua.
