At være på jagt i tordenvejr er bestemt ikke nogen ufarlig fornøjelse. Og der er ikke mange sikre steder, at opholde sig
Pas på med jagt i tordenvejr
Af Peter Thisted
Faktisk er det bedste råd, at man bør blive hjemme, hvis Thor for alvor ruller hen over himmelen.
Og at en hochsitz skulle være et sikkert sted at opholde sig, fandt en 60-årig østrisk jæger ud af var en dårlig idé. Lynet slog ned i et nærtstående træ, hvorefter den elektriske ladning også gik gennem den hochsitz, som manden sad i, hvorved han formentlig var dræbt på stedet.
Bliver man overrasket af et tordenvejr, mens man er i skoven, så er det sikreste sted at opholde sig absolut i en bil, hvor der netop ikke er nogen jordforbindelse og du er samtidigt indkapslet i metal.
Er du derimod i et åbent landskab, så lad være med at søge ly under et træ, selv om det kan være fristende, når regnen siler ned. Træer tiltrækker lyn, da de rager op i landskabet.
Gør i stedet dig selv så lille som mulig. Sæt dig ned, og vent til faren er drevet over. At du bliver våd er kun en fordel, for slår lynet ned, så kan strømmen løbe videre fra dig, når du er våd.
LÆS mere om: JAGTULYKKER
Derfor opstår lyn og torden
Lyn og torden er blandt naturens mest dramatiske fænomener. De opstår på få sekunder – men er resultatet af komplekse processer i atmosfæren, hvor enorme elektriske spændinger bygges op og udlignes med voldsom kraft.
Når tordenvejr udvikler sig, starter det typisk i store bygeskyer, de såkaldte cumulonimbus-skyer. Her bevæger varm, fugtig luft sig hurtigt opad, mens kold luft falder ned. Det skaber kraftig turbulens inde i skyen.
Elektricitet i skyerne
Inde i skyen kolliderer iskrystaller, vanddråber og hagl. Disse sammenstød får elektriske ladninger til at blive adskilt:
-
Toppen af skyen bliver positivt ladet
-
Bunden bliver negativt ladet
Samtidig påvirkes jorden under skyen, som bliver positivt ladet.
Når spændingsforskellen bliver stor nok, forsøger naturen at udligne den.
Lynet – en elektrisk udladning
Et lyn er i sin grundform en elektrisk gnist – bare i ekstrem skala. Når spændingen mellem sky og jord (eller inde i skyen) bliver høj nok, dannes en lynkanal.
Temperaturen i et lyn kan nå op mod 30.000 grader – flere gange varmere end solens overflade.
Lynet bevæger sig i zigzag gennem luften, fordi det søger den letteste vej gennem atmosfæren.
Torden – lyden af lyn
Torden er ikke noget selvstændigt fænomen – det er lyden af lynet.
Når lynet opvarmer luften ekstremt hurtigt, udvider luften sig eksplosivt. Det skaber en trykbølge, som vi hører som torden.
-
Tæt på: et skarpt brag
-
Længere væk: en rumlende lyd
Forskellen skyldes, at lyden reflekteres og spredes i landskabet.
Hvorfor kommer lyn før torden?
Lys bevæger sig meget hurtigere end lyd:
-
Lys: ca. 300.000 km/sekund
-
Lyd: ca. 340 meter/sekund
Derfor ser vi lynet næsten øjeblikkeligt, mens tordenen først høres bagefter.
En tommelfingerregel er, at 3 sekunder mellem lys og lyd svarer til cirka 1 kilometer.
Hvor opstår lyn oftest?
Lyn forekommer hyppigst i varme og fugtige områder, hvor kraftige bygeskyer kan udvikle sig:
-
Tropiske områder (fx Centralafrika)
-
Sommerperioder i Europa
-
Områder med kraftig opvarmning af jordoverfladen
Er lyn farligt?
Ja – lyn er ekstremt farligt.
Det kan:
-
Ramme mennesker direkte
-
Antænde brande
-
Ødelægge bygninger og elektronik
Derfor anbefales det altid at søge ly, når tordenvejr nærmer sig.
Lyn og torden er resultatet af enorme elektriske spændinger i atmosfæren. Det er naturens måde at udligne forskelle i ladning – men sker med en kraft, der gør det til et af de mest imponerende og farlige vejrfænomener på jorden.
LÆS mere på netnatur.dk/RIFFELJAGT
![]() |
![]() |
|
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol










