Skal du afsted til premieren på bukkejagten i Sverige, så kan du her læse nærmere om de svenske regler for lokkejagt
Regler for lokkejagt i Sverige
Af Peter Thisted
Naturvårdsverket i Sverige har trukket reglerne skarpere op, da der har hersket en del tvivl og misforståelser om, hvad der var tilladt og navnligt ikke tilladt på jagt.
Fra dengang man fastsatte reglerne for lokkejagt og til i dag, er det sket meget store teknologiske fremskridt, som ingen selvfølgelig har kunnet forudse dengang, hvor teknologien nok nærmest kun rakte til at pibe i et græsstrå – hvilket i øvrigt virker ganske udemærket.
KLIK og læs mere om BUKKEJAGT
Årsagen til, at man har klarlagt reglerne, var efter ønske fra jagtbranchens importører og butikker, der længe har savnet klare regler for, hvad der rent faktisk må anvendes og sælges til jagt i Sverige.
I dag findes der jo alt fra fløjter til batteridrevne lokkemidler og apps.
Læs også:
Jagttegn i Sverige: Sådan gør du
Kunstige lyde er “no go”
Det er derfor forbudt, at anvende kunstig fremstillet lyd til jagt. Det skal være således, at det lokkemiddel man anvender, skal stille krav til jægerens færdigheder – præcist som man gør, når man anvender lokkefløjter, Buttolo eller for den sags skyld et græsstrå.
I Naturvådsverket skrivelse præciseres desuden, at de nye regler gælder for jagt på samtlige vildtarter i Sverige.
De svenske regler for lokkejagt er således i dag lovmæssigt, som reglerne på det danske område og det svenske Jægerforbund et meget tilfredse med udmeldingen fra Naturvådsverket, som de finder rimelig.
KLIK og læs mere om: