Regulering får Danmarks råger til at sprede sig

Tiden med rågekolonier på over 1.000 reder er tilsyneladende ved at være forbi i Danmark.

Tendensen for den blåsorte kragefugls danske udbredelse går i retning af flere kolonier med færre ynglepar.

Det viser den seneste kortlægning af Danmarks fuglefauna, Atlas III, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) gennemførte i årene 2014-2017.

– Vi kan se, at rågen generelt etablerer flere, men mindre kolonier med en klar tendens til en mere østlig udbredelse i landet. For eksempel har rågen via kolonier i Aalborg spredt sig til det meste af Himmerland og østpå i Sydøstvendsyssel. På den måde viser rågen en tendens, der svarer til skarvens situation i Danmark, hvor reguleringen har ført til en større geografisk spredning af artens danske udbredelse, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF og projektleder i Atlas III, hvis resultater blev præsenteret i 2020.

Østdanmark er det foretrukne

Bestanden af råger i Danmark voksede fra midten af 1970’erne til 1990, hvorpå den faldt. Siden midten af 1990’erne har bestanden været stabil med en tendens til en svag fremgang.

– Rågens danske kerneområder i alle tre atlasundersøgelser er Bornholm, Sjælland og Østjylland. I slutningen af 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne oplevede vi, at rågen indvandrede til mange byer, hvor den siden er blevet reguleret i større eller mindre grad, hvilket så tilsyneladende fører til større spredning i landskabet, siger Thomas Vikstrøm.

Vi kan se, at rågen generelt etablerer flere, men mindre kolonier med en klar tendens til en mere østlig udbredelse i landet, fortæller biolog i DOF, Thomas Vikstrøm.

Selv om rågen spreder sig mere og mere, så frister den vestlige halvdel af Jylland fortsat ikke danske råger til at etablere sig.

Mellem Atlas I i 1970’erne og Atlas II i 1990’erne forsvandt rågen fra Vadehavsområdet. Og mellem Atlas II og Atlas III er den forsvundet fra Thy.

GPS viser rågens vaner og færden

DOF er samarbejdspartner i et projekt med GPS-mærkning af råger. Projektet, der udføres af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og støttes af jagttegnsmidlerne, skal vise, hvordan rågerne færdes i landskabet gennem året, og hvordan de udnytter terrænet i deres fødesøgning.

I 2019 blev seks råger fanget på Djursland og fik en GPS-sender sat på ryggen. Foreløbige resultater har vist, at fuglene i sensommeren fouragerede i kort afstand fra deres ynglekoloni og foretrak græsarealer til fødesøgningen. Både græsmarker i omdrift, vejrabatter, græsplæner, industrikvarterer og nyudstykkede boligområder blev brugt, når kragefuglene søgte føde.