– Skal man tro på at Rewilding, urørt skov og naturnationalparker er nødvendige for at redde biodiversiteten? Sådan lyder spørgsmålet fra dyrlæge og medlem af foreningen Bevar de danske skove
Rewilding: forskning eller politisk projekt?
Af Lotte Bøgedal, dyrlæge og bestyrelsesmedlem i foreningen Bevar de Danske Skove.
Hvorfor kalde det videnskabeligt nødvendigt, når der udelukkende er tale om en politisk prioritering? Når landskabet ændres så markant med fældninger, hydrologiske indgreb og indhegning af dyr, bør der foreligge klar dokumentation for, at netop disse tiltag forbedrer biodiversiteten. Hvor er den dokumentation?
I flere år har vi fået at vide, at rewilding, urørt skov og naturnationalparker er nødvendige for at redde biodiversiteten i Danmark. Det bliver fremstillet som noget, forskningen entydigt peger på.
Hvad skal man som borger egentlig tro, når de seneste oplysninger lægges frem?
Tre af de mest toneangivende forskere i den danske debat om naturnationalparker og urørt skov – Rasmus Ejrnæs, Hans Henrik Bruun og Carsten Rahbek – har forladt den videnskabelige arbejdsgruppe, der rådgiver om etableringen af naturnationalparker.
LÆS mere netnatur.dk/SKOV
Det er forskere, som gennem årene har været centrale personer i biodiversitetsdebatten og medforfattere til en række rapporter og faglige anbefalinger, som Naturstyrelsen flittigt henviser til som grundlag for den nye naturforvaltning.
Når vi som borgere – eller medlemmer af bestyrelser i naturnationalparker – gentagne gange har gjort opmærksom på, at vi heller ikke bliver hørt, er det ofte blevet affærdiget som lokal modstand eller manglende forståelse for den faglige helhed.
Derfor er det væsentligt, at kritik nu også kommer fra forskere, som Naturstyrelsen selv henviser til. Det viser, at problemet ikke blot handler om utilfredse borgere, men om en generel manglende inddragelse.
Grundlæggende er spørgsmålet for mig ikke, om Naturstyrelsen lytter til disse forskere eller ej. For de rapporter, der ligger til grund for naturnationalparkerne, peger selv på, at der mangler langsigtede, videnskabelige undersøgelser, og at det hele er baseret på tro, håb, ønsker og antagelser. Så det er meget misvisende at fremstille det som entydigt dokumenteret videnskab.
Direkte adspurgt har Naturstyrelsen selv bekræftet, at det hele i sidste ende er en politisk beslutning. Det er der intet overraskende i – det ved vi godt. Men hvorfor ikke sige det klart fra begyndelsen? Hvorfor kalde det videnskabeligt nødvendigt, når der udelukkende er tale om en politisk prioritering?
Når landskabet ændres så markant med fældninger, hydrologiske indgreb og indhegning af dyr, bør der foreligge klar dokumentation for, at netop disse tiltag forbedrer biodiversiteten. Hvor er den dokumentation?
Kan Naturstyrelsen dokumentere værdien af dette, når man ikke engang hører på sine egne rådgivere?
Kort om Bevar de danske skove
Bevar de danske skove er en borgerbevægelse, der arbejder for at bevare og beskytte de danske skove mod omfattende fældninger, indhegninger og større landskabelige indgreb.
Bevægelsen har især markeret sig i debatten om urørt skov og naturnationalparker, hvor den efterlyser mere dokumentation, lokal inddragelse og hensyn til friluftsliv, kulturhistorie og biodiversitet. Initiativet består primært af frivillige borgere og lokale netværk, der engagerer sig gennem debatindlæg, høringssvar og informationsarbejde. (Netnatur tekst)
