Risikoen for at blive smittet med den frygtede borrelia bakterie, der nu kan overføres uden at efterlade synlige tegn på smitte, er risikovurderet
Af Redaktionen (d. 31. juli 2016)
For mange jægere, lystfiskere og andre, der sætter pris på friluftlivet, er flåtbid en kalkuleret livsstilsrisiko. Noget man har lært at leve med.
Hidtil har det nemlig været relativt nemt at afgøre om man var bidt af en flåt, der havde nået at overføre de frygtede borrelia bakterie inden den blev fjernet eller på anden vis slap sit greb i huden.
Opstod der en til fire uger efter biddet en voksende rød ring omkring bidsåret, kunne det være tegn på, at man var smittet med bakterien, som kan føre til feber og træthed, men også til ansigtslammelse og hukommelsestab etc.
Men selv om voksende rødme omkring bidsåret – og i sjældne tilfælde andre steder på kroppen – stadig kan være tegn på, at man er inficeret, kan man nu være smittet, selv om der ikke opstår tydelige symptomer indenfor det føste døgns tid.
Tidligere på året berettede vi her på sitet om en ny type borrelia-bakterie, der ikke efterlader de vanlige tegn på, at man skal søge læge og evt. få en behandling med antibiotika.
Læs mere: Borrelia i ny forklædning
Og eftersom man ikke længere umiddelbart kan se, om man er smittet, har mange rejst spørgsmålet:
Hvor stor er sandsynligheden for, at man bliver bidt af flåt, der er inficeret med den frygtede borrelia bakterie, som ikke altid efterlader rødme omkring bidsåret.
”En tommelfingerregel er, at ca. hver fjerde af flåternes bid er fyldt med borreliabakterier, og i Naturstyrelsen er det vurderingen, at ca. 10 pct. af biddene kan overføre den nye bakterier uden særlige advarselstegn.”
Det skriver JP.dk på baggrund af en samtale med en af styrelsens naturvejledere.
Statens Seruminstitut (SSI) ved ikke præcis hvor mange danskere, der hvert år får eller bliver behandlet for en borrelia infektion. Men der registreres ca. 180 tilfælde af neuroborreliose om året. De fleste tilfælde påvises i perioden juli til september.
Ifølge SSI optræder Neuroborreliose hyppigst blandt børn i alderen 5-10 år og voksne i alderen 60-70 år.
I følge Netdoktor.dk vil omkring hver tiende af de personer, der smittes med Borrelia, udvikle neuroborreliose.
Flåt kan også i mere sjældne tilfælde overføre tick-borne encephalitis (TBE).
Det er en sjælden sygdom, som findes i bestemte områder i fx Sverige, Tjekkiet, Østrig og de baltiske lande. I Danmark er de fleste tilfælde forbundet med ophold på Bornholm, men fra 2008 og 2009 er der beskrevet to tilfælde fra Tokkekøb hegn i Nordsjælland.
Det er stadig vigtig, at fastbidte flåt fjernes inden for 24 timer. Sker det ikke, er der risiko for, at flåten når at overføre borrelia-bakterien
Den voksende bestand af hjortevildt er ofte blevet anvendt som forklaring på den voksende bestand af flåt.
Hjortevildtet er et afgørende værtsdyr i flåtens to år lange livscyklus. Men det er ikke fra hjortevildtet, at flåt modtager borrelia bakterier.
Disse optages i flåtens første stadie, hvor der især suges blod fra mus og mosegrise, men også fra fugle.
Man regner med at cirka hver fjerde mus har borreliabakterien i sig.
Derfor er det ikke råvildt og andet hjortevildt, der er årsag til udbredelsen af borrelia selv om de mange dyr naturligvis er medvirkende til, at der bliver flere og flere flåt.
Et svensk studie viser faktisk, at hjortevildtet er med til at nedbringe risikoen for smittet.
Det kan man læse i nedenstående artikel bragt på sitet d. 22. april 2016.
LÆS OGSÅ: Råvildt bekæmper borrelia