Rapport fra 2025 viser, at safarioperatører i syv lande i det sydlige og østlige Afrika er bedre til at passe på vildtet og økosystemet end regeringer og nationalparker
Safarioperatører passer bedre på vildtet end nationalparker
Tekst: Henning Kørvel
Regeringer og nationalparker i Afrika er dygtige til at råbe op om deres egne fortræffeligheder, men en rapport fra 2025 viser, at safarioperatører i syv lande i det sydlige og østlige Afrika er bedre til at passe på vildtet og økosystemet end netop regeringer og nationalparker, fordi operatørerne har flere ressourcer. De syv lande er Botswana, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Tanzania, Zambia og Zimbabwe, og her udfører safarioperatørerne også krybskyttekontrol og drager omsorg for, at vild natur ikke omdannes til landbrug. Jagtturisme bekoster tiltagene, hvilket bekræftet den gamle tese, at uden værdi vil vildtet ikke blive bevaret.
De mennesker, der fuldt og fast tror på, at fredningsorganisationer og nationalparker er det bedste middel til at værne om vildtet, bør ændre deres opfattelse omgående.
I det sydlige og østlige Afrika beskytter safarioperatører ifølge Conservation Frontline nemlig flere dyrelivshabitater end nationalparker, hvilket er et overset faktum i debatten pro/contra vildt og jagt.
Ifølge rapporten “Conservation Champions 2025” beskytter syv kernelande: Botswana, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Tanzania, Zambia og Zimbabwe tilsammen hundredvis af millioner acres med jagtkoncessioner, fællesskabsbevaringsområder, vildtreservater og privatejet land.
Disse områder udgør rygraden i Afrikas tilbageværende vildmark og fungerer som bufferzoner omkring nationalparker og holder vigtige økosystemer intakte.
Safarioperatører leverer den driftsmæssige finansiering, der holder disse landskaber i funktion, har antikrybskyttepatruljer og udfører overvågning af dyreliv, habitatsforvaltning bekæmpelse af invasive arter og leverer hurtig respons på konflikter mellem mennesker og vildt.
Uden denne kontinuerlige tilstedeværelse på områderne ville mange af disse opleve indtrængen, krybskytteri, ureguleret udgravning eller omdannelse til landbrugsdrift.
Rapporten fremhæver en simpel sandhed, der gentages i alle syv nationer: Jagtturisme er den økonomiske drivkraft, der holder store økosystemer vilde.
Disse operatører betaler for rangere, brændstof, køretøjer, veje, borehuller, videnskabelig overvågning, rovdyrshåndtering og luftovervågning,
På steder hvor regeringer mangler ressourcer til at forvalte omfanget af vilde områder, udfylder safarioperatørerne hullerne.
Mange af Afrikas sundeste bestande af elefanter, bøfler, løver, leoparder og prærievildt, findes i disse koncessionssystemer og ikke inden for indhegnede reservater, fordi jorder er stor, forbundet og aktivt forvaltet.
Safarioperatørernes indsats er med andre ord afgørende for at bibeholde Afrikas dyreliv i naturen. De opretholder mere sammenhængende levesteder end parker alene og investerer i jorden i et omfang, som regeringer ikke kan matche.
Resultaterne er reelle: Flere levesteder, stærkere vildtbestande og intakte økosystemer, der opretholdes igennem ansvarlig brug og bæredygtig jagt.
