Sektion for Større Jordbrug kalder Vildtforvaltningsrådets forslag om afvikling af andeudsætning for “kollektiv afstraffelse” og “ikke normal retspraksis”
Sektion for Større Jordbrug: VFR forslag bygge ikke på normal retspraksis
Af Redaktionen
Når Vildtforvaltningsrådet (VFR) lægger op til stop for udsætning af ænder, er det en form for kollektiv straf. Dette er ikke normal i dansk retspraksis.
Det skriver cand.jur. Helle Reedtz-Thott, formand for Sektionen for Større Jordbrug, en sektion under Landbrug & Fødevarer.
Sektion for Større Jordbrug anser udfasning af et helt erhverv som en overreaktion, og på hjemmesiden knyttet til sektionen skrives:
“Vi opfordrer på det kraftigste til, at Miljøminister Magnus Heunicke tager dette med i sine overvejelser, når den endelige beslutning om fremtiden for udsætningen af gråænder skal træffes”.
Helle Reedtz-Thott kæder indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet “kollektive straf” sammen med de mangelfulde indretninger fra nogle af udsætterne, som ikke i tilstrækkelig grad har oplyst myndighederne deres udsætninger …
LÆS også artikel fra 2021:
Vil forbud mod udsætningsjagt udløse nye forbud?
Vil man fremover udsætte fuglevildt – selv på hobbyniveau – skal man i følge Vildtforvaltningsrådets forslag på kursus af en til tre dages varighed. Desuden forlanger rådet mere natur, hvis der fortsat skal udsættes fasaner og agerhøns til jagt. Udsætning af ænder skal helt udfases og i stedet for tilskudspulje på i alt to millioner til oprettelse af vandhuller kan jægere og andre søge tilskud på i alt tre milliner. Pengene mener rådet skal hentes fra jagttegnsmidlerne.
Efter omtalte indlæg på sektionens hjemmeside er der kommet fokus på, at det IT-system, som jægere og andre udsættere skal anvende, er mangelfuldt. Et forhold som Miljøministeriet, erkender.
Læs også:
Bombe i udsætningsforlig: Miljøministeriet erkender IT-problemer
Desuden er antallet af nedlagte gråænder halveret over de eneste år. Et forhold som måske peger på udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, kan være gået i samme retning.
Læs også:
Gråand: Udbyttet er styrtdykket
Sektion for Sektionen for Større Jordbrug giver udtryk for, at udsætninger bør fortsætte under de rette betingelser.
Som alternativ til et forbud peger sektionen på mere kontrol og håndhævelse af de regler, der allerede er på området.
“Det var da også Landbrug & Fødevarers tilgang til forhandlingerne” lyder det.
Forslaget faldt dog ikke i god jord hos flertallet af medlemmerne i Vildtforvaltningsrådet, som med en enkelt undtagelse, alle har tilsluttet sig udsætningsforliget.
Kun Danmarks Naturfredningsforening, rådets absolut støtte interesseorganisation med mere end 130.000 medlemmer, har valgt at stå uden for, da man i DN er principielt modstander af vildtudsætninger.
Læs også Netnatur kommentar:
Mål og midler i udsætningsforlig
Helle Reedtz-Thott påpeger, at udsætningen af gråænder har været et incitament, der har drevet etableringen af flere vandhuller og små biotoper rundt om i landet.
Uden mulighed for at udsætte ænder antager hun, at interessen for disse tiltag vil falde …
Hun påpeger, at man i en tid med politisk fokus på området burde have opretholdt dette incitament og skriver:
“Vi mener derfor, at en udfasning af et helt erhverv vil være en overreaktion, og vi opfordrer på det kraftigste til, at Miljøminister Magnus Heunicke tager dette med i sine overvejelser, når den endelige beslutning om fremtiden for udsætningen af gråænder skal træffes.”
Kort om Sektionen for Større Jordbrug
Sektionen er oprettet under Landbrug & Fødevarer (L&F) og sektionen har dermed direkte indflydelse på L&F´s politik via pladser i en række bestyrelser og udvalg. Sektionen skriver på egen hjemmeside, at der arbejdes med “en faglig argumentation for et friere landbrugserhverv, hvor vores udviklingsmuligheder ikke hæmmes af unødig regulering.”