Den seneste måned er der set et rekordstort antal hvidbrynet løvsangere i Danmark. De små vimse sangfugle fra egne mod øst i Rusland er observeret over det meste af landet.

For bare få årtier siden var hvidbrynet løvsanger en meget sjælden gæst på vores breddegrader, og den blev i Danmark kun set fåtalligt på ganske få træklokaliteter primært på vestkysten af Jylland og på Christiansø nordøst for Bornholm.

Men de senere år er der om efteråret i stigende grad set hvidbrynet løvsanger over det meste af landet. Og i år slår alle rekorder.

Fra 15. september til 11. oktober er der i DOFbasen, Dansk Ornitologisk Forenings database over dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet, indtastet 318 observationer af hvidbrynet løvsanger. Det er den hidtil største indrapportering af arten.

– Der er ingen tvivl om, at de østlige vinde de senere uger repræsenterer en del af forklaringen på masseforekomsten af hvidbrynet løvsanger. Et kraftigt højtryk over Sibirien har bidraget til at skubbe flere østlige fugle vestpå end normalt.

De vejrmæssige forhold har forstærket den tendens, der i forvejen hersker, nemlig at hvidbrynet løvsanger er en årlig trækgæst i stigende antal i Danmark og landene omkring os, siger en af landets førende ornitologer, Henrik Haaning Nielsen, som lever af sin hobby og blandt andet skriver om fugle på det feltornitologiske magasin, Pandion.

Den aktuelle masseforekomst har for eksempel resulteret i en observation af flere end 200 hvidbrynet løvsangere på en træklokalitet på østkysten af England. Også på Shetlandsøerne og flere norske øer er der noteret ekstraordinært høje antal af arten.

– Der er de senere år opstået en række uafklarede spørgsmål omkring hvidbrynet løvsangers trækforhold. Meget tyder på, at arten er ved at justere sit trækmønster, så den måske udvider sit leveområde med nye vinterkvarterer.

De senere år er det for eksempel konstateret, at hvidbrynet løvsangere hvert år overvintrer på De kanariske Øer, siger Henrik Haaning Nielsen.

LÆS OGSÅ GUIDEN: Bliv klogere på de små sibiriske sangere

Det er ganske vist, at hvidbrynet løvsanger er ved at udvide sit leveområde i retning af Nordvesteuropa.

Arten yngler vest for Ural-bjergene, og de nærmeste yngleområder set fra Danmark findes i områder, der ligger relativt tæt på egne nordøst for Moskva. Artens ekspansion mod vest medfører flere og flere trækgæster i Nordvesteuropa i september og oktober.

Det er kun få årtier siden, at arten på vores breddegrader blev betragtet som en ekstremt sjælden trækgæst, men nu ses den årligt i stadigt større antal.

Hvidbrynet løvsangere lever i den sydlige del af tajga-bæltet, det kæmpemæssige nåleskovsområde i Rusland, der når helt ud til Stillehavskysten.

Arten holder til i tajgaens sydlige dele, hvor der er glidende overgange mellem den tætte nåleskov og de mere lyse og åbne birkeskove.

Den er ikke specialist og stiller ikke de store krav til sine yngleområder. Man kan derfor ikke udelukke, at den kan finde en niche i Nordeuropas natur i selskab med nærtbeslægtede arter.

Hidtil har det heddet sig, at de russiske sangfugle fra tajgaen er programmeret til i det gryende efterår at trække i retninger mod øst og sydøst for at nå vinterkvarterer i tropiske områder i Sydøstasien som for eksempel Thailand og Vietnam.

Nogle af disse østlige sangfugle mister dog tilsyneladende deres normale orienteringssans og indleder et såkaldt omvendt træk, hvor de vender verden 180 grader og flyver mod nord og nordvest i stedet for østsydøst.

Disse fejlorienterede sangfugle bliver i reglen anset for at flyve den sikre død i møde, fordi de sandsynligvis fortsætter ud over Atlanterhavet og omkommer på fjerne destinationer.

Flere og flere hvidbrynet løvsangere bliver observeret på for eksempel De britiske Øer, Færøerne, de nordnorske øer og øer langt mod nord i Ishavet. Også på Island er arten registreret.

Men måske er det omvendte træk ikke nødvendigvis en enkeltbillet for mange hvidbrynet løvsangere. De senere år er der konstateret overvintrende hvidbrynet løvsangere så langt nordpå som i den sydlige del af England.

Måske kan et stigende antal individer med succes flyve til Europa for at holde vinter i stedet for at trække 5.000-6.000 kilometer fra tajgaen mod sydøst til Asiens tropiske varme.

Flere og flere hvidbrynet løvsangere, som trækker omvendt i forhold til det normale for arten, vil måske klare vinteren på vores breddegrader og opdage, at de efter ynglesæsonen kan nøjes med at flyve til Vesteuropa.

Arten kan med andre ord være i færd med at opdage en ny verden at holde vinter i.

Fra hvidbrynet løvsangers vestligste yngleområder er der kun cirka halvt så langt til Nordvesteuropa som til Sydøstasiens traditionelle vinterkvarterer.

Klimaændringerne i retning af lunere vintre i Vesteuropa vil gøre det lettere for flere af sangfuglene at overvintre i vores del af verden.

I relation til et justeret trækmønster kan det også spille ind, at barriererne på artens traditionelle rute mod øst og sydøst bliver større og større, fordi ørkenområder i Kina og Indien breder sig.

Måske vil generation efter generation af sangfugle justere deres træk, og tendensen vil så at sige bevæge sig i vores retning.