Skal Vildtforvaltningsrådet nedlægges?

Skal Vildtforvaltningsrådet nedlægges? Det mener forskere, der hævder, at rådets autoritet undergraves, da anbefalingerne til folkevalgte politikere ikke følges slavisk

Skal Vildtforvaltningsrådet nedlægges?

Vildtforvaltningsrådet mister indflydelse – og Niels Kanstrup, vildtbiolog, Aarhus Universitet og Hans Peter Hansen ph.d. demokrati og naturforvaltning rejser spørgsmål om Vildtforvaltningsrådets fremtid. I et debatindlæg på Altinget.dk peger de på, at rådet gradvist er blevet tilsidesat i centrale sager spørgsmål om f.eks. jagt på kronvildt

Af Redaktionen

To forskere stiller spørgsmål ved, om Vildtforvaltningsrådet har udspillet sin rolle, efter at ministre i flere centrale sager har valgt ikke at følge rådets anbefalinger.

Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver regeringen i spørgsmål om jagt- og vildtforvaltning, er ifølge er gradvist blevet desavoueret lyder det …

Det fremhæves, at rådet historisk har haft en central rolle som forhandlingsforum mellem naturorganisationer og brugerinteresser. Det har fungeret som ministerens redskab til at opnå brede løsninger på vanskelige spørgsmål.

Modellen kulminerede med jagtloven fra 1993, der byggede på en enig indstilling fra rådet. Men i to markante sager – forvaltningen af hjortevildt i 2016 og reguleringen af udsætning af fasaner og gråænder i 2023 – valgte ministre ikke at følge rådets indstillinger, selv om de i hovedtræk enstemmige.

Ifølge indlægget kan årsagen være politisk pres fra særinteresser, men konsekvensen er, at rådets autoritet og motivationen for at indgå kompromiser er svækket.

Vildtforvaltningsrådet er kritiseret for at udvide rådgivningen til spørgsmål, som ligger uden for rådets fokusområde – og rådgivning, der griber ind i den private ejendomsret. Desuden har rådet modtaget kritik for at nedsætte politiske underråd i stedet for at inddrage uvildige fagfolk i underrådene som kan bidrage med viden i vanskelige spørgsmål om udsætning af vildt og den rigtige jagttid på kronvildt etc.

Ejendomsret og jagttryk

Debatindlægget kobler udviklingen til en ændret ejendomsstruktur i det åbne land. Antallet af landbrugsbedrifter er gennem årtier faldet markant, mens større ejendomme og naturarealer i stigende grad samles på færre hænder – herunder fonde og kapitalstærke investorer.

Samtidig findes der fortsat tusindvis af mindre lodsejere, hvor jagtretten er knyttet direkte til ejendomsretten. Det giver ifølge skribenterne forvaltningsmæssige udfordringer – særligt for arter som krondyr, der bevæger sig over store arealer. Jagten beskrives flere steder som præget af højt jagttryk og konkurrence mellem lodsejere, herunder intensiv tilskudsfodring for at fastholde vildt på egen matrikel.

Det danske kronvildt har bestandsmæssigt være præget af vækst i de seneste årtier. Dette afspejlet i udbytte-oversigt udarbejdet og udgivet af DCE

Fra forhandlingsrum til Folketing

Skribenterne peger på, at en mulig konsekvens er, at den faglige og politiske drøftelse af jagt og vildtforvaltning i højere grad flyttes fra interesseorganisationerne til Folketinget.

Spørgsmålet er imidlertid, om befolkningen og Christiansborg er rustet til en detaljeret debat om jagtens praksis og de biologiske og etiske problemstillinger, som knytter sig til forvaltningen.

Hvis Vildtforvaltningsrådet i sidste ende mister sin betydning eller nedlægges, vil ansvaret i højere grad ligge hos politikere og offentlighed. D

ebatindlægget opfordrer derfor borgere med interesse i natur og jagt til at engagere sig direkte i den politiske proces. Sagen rejser dermed et bredere spørgsmål om, hvordan demokratiet i dansk vildtforvaltning bedst sikres – og hvem der fremover skal sætte retningen. I følge skribenterne ser det ud at fremtiden samler sig om to løsninger – altså at spørgsmål om jagt afklares i Vildtforvaltningsrådet. Eller i stedet behandles i Folketinget.

Flere har dog i den lange årelange debat om Vildtforvaltningsrådets fremtid peget på, at opgaverne bør deles, så faglige spørgsmål debatteres i et fagligt forum, og politiske spørgsmål behandles i et politisk forum. Løsningen kan således være et Vildtforvaltningsråd sammensat af uvildige fagfolk.

Der er gået politik i vildtforvaltningen. Politikere retter sig ikke automatisk efter Vildtforvaltningsrådet, og rådet har heller ikke konsekvent fulgt anbefalinger fra DCE, der leverer faglige vurderinger af jagt og jagttider. Det har været med til at udløse den langvarige debat om forvaltningen af hjortevildt. Spørgsmålet, der senest er rejst i Altinget, er om Vildtforvaltningsrådet bød nedlægges … eller blot opløses og sammensættes på ny måde – evt. med afsæt i hvordan andre faglige er sammensat ud fra faglige kompetencer – snarre end ud fra interessemæssig tilhørsforhold.

Kort om Vildtforvaltningsrådet

Vildtforvaltningsrådet er et rådgivende organ under Miljøministeriet, som bistår ministeren i spørgsmål om jagt- og vildtforvaltning. Rådet blev oprettet i 1979 og er sammensat af repræsentanter fra både naturorganisationer, landbrugs- og skovbrugsinteresser samt jagtens organisationer.

Rådets opgave er at drøfte og afgive indstillinger om blandt andet jagttider, vildtets forvaltning, udsætning af fuglevildt og oprettelse af vildtreservater. Indstillingerne er rådgivende, og det er i sidste ende ministeren, der træffer den politiske beslutning.

Det faglige grundlag for rådets arbejde leveres blandt andet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi – som udarbejder biologiske vurderinger og anbefalinger om jagt og jagttider.