Af WWFRapporten ‘Skrøbelige forbindelser: Sneleoparder, mennesker, vand og det globale klima’ fastslår, at højere temperaturer risikerer at flytte trægrænsen op ad bjergskråningerne. De højere temperaturer vil også medføre, at landmænd vil plante afgrøder og lade husdyr græsse længere oppe ad bjergskråningerne. Det vil alt sammen indskrænke sneleopardens leveområder.
Rapporten fastslår også, at klimaændringer kan ændre vandstrømmene ned fra bjergtinderne dramatisk. Det vil true tilværelsen for millioner af mennesker i de bjergrige, centralasiatiske områder. Mere end 330 millioner mennesker lever nemlig inden for en ti kilometers afstand af floder, der har sin oprindelse i sneleopardens territorium. Og befolkningen er afhængig af stabile, daglige vandforsyninger fra floderne.
– Der er behov for en hurtig indsats for at bremse klimaændringerne og forhindre yderligere ødelæggelse af sneleopardens levesteder – ellers risikerer sneleoparden at forsvinde – sammen med den livnødvendige vandforsyning, som flere hundrede millioner mennesker er afhængige af, siger WWF Verdensnaturfondens generalsekretær, Gitte Seeberg.
Kun 4.000 tilbage
Det anslås, at der kun er omkring 4.000 sneleoparder tilbage i Centralasiens høje bjerge – og antallet er fortsat faldende.
Tab af levesteder, krybskytteri og konflikter med lokalbefolkningen har medført, at over en femtedel af verdens sneleoparder er forsvundet i løbet af de seneste 16 år. Og nu udsætter klimaforandringerne altså sneleoparden for endnu større risici.
– Sneleoparden vil ikke overleve længe, hvis kke vi formår at tackle klimaforandringerne og andre trusler som krybskytteri, hyrders hævndrab, færre byttedyr og dårlig planlægning, understreger chef for WWF’s Living Himalaya Initiative, Sami Tomikoski.
– Indien, Nepal og Bhutan har bevist, at det er muligt at øge antallet af ikoniske arter som tigre og næsehorn. Nu må regeringer, miljøforkæmpere og samfund sammen sikre fremgang for sneleoparden, tilføjer Tomikoski.
Som led i arbejdet for bevarelse af sneleoparden vil WWF fortsat finanisere livsvigtig forskning, herunder brug af kamerafælder og satelitter til indsamling af data om sneleoparden.
– Der er store gabende huller i vores viden om sneleoparderne – både når det gælder antal, parring, spiseadfærd og levesteder. Disse huller skal udfyldes, så vi får de nødvendige data til at udvikle de mest effektive bevaringsstrategier, siger lederen af WWF’s globale sneleopard-program, Rishi Kumar Sharma.