Den 3. maj sendte vildtbiolog Egon Bennetsen et notat til Hjortevildtgruppen Nordjylland. Nu er det besvaret, og den nordjyske vildtbiolog betegner gruppens svar som forkerte påstande og “sort snak”
Tekst og foto: Vildbiolog og skovejer Egon Bennetsen
NOTAT til hjortevildtgruppen Nordjylland
1.) Angående jagttid på dåvildt de næste 3 – 4 år:
| A) Forslag: Då, kalv og spidshjort: 1/10 – 31/1. Hjort: 1/12 – 31/1.
B.) Begrundelse: a) Dåvildt er direkte næringskonkurrent til kronvildt og råvildt. b) Dåvildt er meget mere nøjsomt end kronvildt og udkonkurrerer let kronvildt. c) Dåvildt er langt vanskeligere at jage end kronvildt. I 2016 skød vi kun 1 spidshjort, på trods af en ihærdig indsats. d) Dåvildt er meget mere tilpasningsdygtige til forstyrrelser.  e) Dåer er hele året mest nataktive, hjorte nataktive fra 1/9 – 1/3, derefter relativt dagaktive. f) Dåvildt er helt umuligt at tælle ved direkte optælling. Relativt små rudler, der som sagt er nataktive. Se vedhæftet fil. Med fotos fra min skovejendom på 66 ha. med 12 kameraer. Massevis af natfotos og næsten ingen dagfotos af kron- og dåvildt i februar og marts. Bortset fra en lille gruppe dåhjorte, jeg har set to gange, har jeg overhovedet ikke set kron- og dåvildt i februar og marts på trods af store bestande på omkring 25 af hver art. Med 4 ha. tykninger!! Hvordan skulle man så kunne tælle nogen? Grov undervurdering af bestandene af både kron- og dåvildt. g) Dåvildt er stærkt på vej til at gøre en af de flotteste kronvildtstammer i Nordvesteuropa til en sekundær vildtart. Hvor er det sørgeligt |
2. Angående kronvildt:
| A) Der er absolut ingen mangel på kronhjorte i tælleområde 4. Der er nok skudt omkring 40 hjorte ældre end 2 år. Selv med en – alt for lille – anslået kronvildtbestand i 2016 på knap 800 dyr, er indgangen af 2 – årige hjorte på mindst 70. Der er altså skudt godt halvdelen af det, der burde skydes ved ligevægt. Med 14 dages kortere jagttid bliver det yderligere reduceret. Så hvad er problemet? Hvorfor i alverden indfører man ”mellemhjortefredning”?
B) Disse to artikler blev sendt til hjortevildtgruppen inden den tog beslutning om sprossefredning fra bunden: a) http://www.netnatur.dk/mellemhjorte-b-afskydning/ b) http://www.netnatur.dk/mellemhjortefredning-a-selektion/ c) På baggrund heraf undrer det mig, at man kan fremsætte forslaget. d) Har I ikke forstået artiklernes indhold vil jeg meget gerne uddybe og forklare yderligere. e) Hvis I har forstået artiklerne, vil jeg gerne høre, hvor I mener jeg tager fejl i min argumentation. f) Denne artikel: http://www.netnatur.dk/mellemhjortefredning-nok-eksempel/ forklarer ganske kort hvad problemet med ”mellemhjortefredning” er: C) a) Det vil give en genetisk svagere kronvildtbestand, da man hele tiden freder de ringeste hjorte i alle aldersgrupper. b) Det vil give en større hjortebestand, med især en større andel 2 – 3 -årige hjorte. Det betyder en mindre % – del 8+ hjorte. Altså det modsatte af målsætningen. D) Både kron- og dåvildtbestanden er langt over bæreevnen. For 10 år siden havde jeg kun enkelte krondyr, selvom jeg havde 30 ha tykninger. Nu har jeg ca. 25 krondyr med 4 ha tykninger. Der har været tale om en eksplosiv udvikling af både kron- og dåvildt, som tilsyneladende er gået helt hen over hovedet på Naturstyrelsen og Hjortevildtgruppen. E) Hvis man tror en hjortekalv, der vejer 40 kg i november har samme mulighed for at udvikle sig til en kapitalhjort, som en der vejer 60 kg, tager man fejl. F) Den dag landmændene føler sig nødsaget til at hegne afgrøderne, har forvaltningen spillet fallit, og skal kronvildtet udelukkende ernære sig på Naturstyrelsens arealer ligger den maksimale trofævægt nok omkring 5 kg. G) Og de ansvarlige for dette er udelukkende Den Nordjyske Hjortevildtgruppe og Naturstyrelsen.
|
HUSK: Quantity is the enemy of quality.
NB: Tage nævnte ved mødet I Tranum, at ansøgningen om “mellemhjorte” fredning skulle ledsages af en faglig begrundelse. Jeg vil gerne have denne begrundelse tilsendt.
Hjardemål Klit d. 3-5-2017
Egon Bennetsen
| Svar
Kære Egon Deadline for at indstille jagttider på dåvildt er 1. juni, derfor mødet 24. maj. Hjortevildtgruppen har bedt mig give følgende svar på den faglige begrundelse for mellemhjortefredningen: Mellem hjortefredning er valgt fordi, det er et af de redskaber, der kan anvendes hvis man ønsker at få en større andel af ældre hjorte i en bestand. (Den har haft en synlig effekt på NST arealer i de 25 år den har fungeret). Der ud over er mellem hjorte fredning valgt, ud fra de forudsætninger vi har at arbejde med når man sammenholder; ejendomsstruktur, biotop og ikke mindst områdets demografi. Der findes en del andre metoder, som muligvis hurtigere kan skaffe os præcis det resultat, som vi måtte vælge at sætte normerne for, men det vurdere gruppen ikke er muligt ud fra ovennævnte udgangspunkt. Den vigtigste faktor for al succesrig vildtforvaltning er uanset om det er i et udviklingsland, eller i et urbaniseret land som Danmark, den menneskelige faktor. Den menneskelige faktor har hjortevildt gruppen valgt at sætte højest i sin bestræbelse på at nå målet. Dette netop gjort ved at vælge den metode, som har størst opbakning i de forskellige medlemmers bagland. Venlig hilsen Tommy Hansen |
Kommentar:
Selv om jeg altså tydeligt har gjort Hjortevildtgruppen opmærksom på ”mellemhjortefredningens” konsekvenser, bl.a. igennem tilsendte artikler hvor jeg detaljeret gennemgår problemstillingen, fastholder man som faglig begrundelse:
|
Med sprossefredning fra bunden (totalfredning af 4-, 6- 8 -endere) sker der to ting:
a) I stedet for at skyde f.eks. en 3 -årig 8 -ender skyder man en 3 -årig 14 -ender, altså blot en bedre hjort på samme alderstrin, og så har man taget hul på en nedadgående genetisk spiral. Skaden er uoprettelig, og den hastighed, hvormed den foregår, er først og fremmest afhængig af udgangssituationen. I Nordjylland, hvor man ikke har ret mange voksne hjorte, der er 6 -, 8 –endere, går det langsommere, end der hvor man allerede har 10- eller 20 % 6- , 8 -endere blandt de voksne hjorte.
Husk: Det man freder, får man. Og freder man de ringe hjorte i hver aldersklasse, vil man gennemsnitligt få ringere voksne hjorte, end uden en sådan sprossefredning.
Det er et faktum og står efter min mening ikke til diskussion!
b) Alternativt bliver den 2 -årige 6-, 8 -ender i stedet skudt som f.eks. 4 -årig 12 – 14 -ender. Det bliver der ikke flere 8 -årige hjorte af. Det får ganske vist ikke negative genetiske konsekvenser, men da antallet af voksne hjorte næppe øges, hvorimod antallet af 2- 3 -årige hjorte gør, vil procentdelen af 8+ hjorte falde. Det bevirker at hjortebestanden vil stige, men med en fladere alderspyramide. Altså det modsatte af målsætningen.
| 2) Den har haft en synlig effekt på NST arealer i de 25 år den har fungeret
At fredning af gaffelhjorte, 6- og 8 -endere på NST arealer har haft betydning for mængden af store voksne hjorte i Thy er en påstand, der savner enhver relevans. Ud over den helt afgørende faktor, som er jagt uden for brunsttiden, er det kvoteringen af hjorte til 1 hjort pr. 350 -500 ha, der er afgørende. Det ville næppe have ændret meget på afskydningen, hvis konsortierne havde haft lov til at skyde 6 -og 8 -endere. Det er næppe dem, der står øverst på ønskelisten, når man har betalt flere hundrede tusinde kroner for en jagt med to hjorte på kvoten. Havde man allerede skudt en ringe 6- eller 8 – ender og dermed brugt kvoten, kunne man jo blive nødt til senere at lade en meget bedre – og ældre – 14 – 16 -ender går. Det ville da kun være til gavn for andelen af voksne hjorte i bestanden. |
At NST holder fast i en fredning af 6 – 8 -endere, er mig ubegribeligt og savner ethvert biologisk grundlag.
Den resterende del af svaret – herunder:
Der ud over er mellem hjorte fredning valgt, ud fra de forudsætninger vi har at arbejde med når man sammenholder; ejendomsstruktur, biotop og ikke mindst områdets demografi.
er sort snak for mig. Jeg forstår simpelthen ikke hvad Hjortevildtgruppen mener hermed.
Hvad har ”mellemhjortefredning” som forvaltningsredskab med de tre nævnte begreber at gøre?
Når man nævner områdets demografi, er det så jægernes – eller hjortebestandens demografi, man har i tankerne?
| Jeg må jo tage på mig, at mine artikler åbenbart ikke er forståelige for alle. Og jeg indrømmer gerne, det må være svært tilgængeligt for mange. Jeg vil derfor gerne gentage mit tilbud om at holde et foredrag omhandlende en kronvildtbestands aldersopbygning og den betydning forskellige tiltag har for denne. Så kan alle få mulighed for at spørge ind til alt i detaljer.
Jeg håber da vi er enige om målet, som bør være en kvalitativ stærk kronvildtbestand af en passende størrelse! |
NETNATUR bemærkning: HUSK at vi som altid meget gerne modtager indlæg – også kritiske, der f.eks. kan medvirke til at belyse den danske vildtforvaltning.
Indlæg sendes til m@netnatur.dk
