Mens der i Danmark udsættes sorte egern i forsøget på at opelske en lokal sort bestand, forsøger man i England – under mottoet “save a red, eat a gray!” – at redde det røde egern fra det noget større og udsatte grå egern
Sorte og grå egern i udlandet
I en artikel forleden skrev vi om det sorte egern i Danmark, at der i 2010 skal laves forsøg med udsætning af 20-25 sorte individer på Langeland. Der skal i den forbindelse foretages DNA undersøgelser af dødfundne egern og forhistoriske egernskind, der befinder sig på Statens Naturhistoriske Museum, idet man gerne finde ud af om det sorte egern i Danmark er en variant af det røde egern – eller om der er tale om en selvstændig art. Sandsynligheden for at det er en melanistisk mutation (det modsatte af en albino) af de almindelige røde egern er meget stor, idet dette fænomen er kendt fra mange andre dyr, men skulle det vise sig at være en selvstændig art vil det være særdeles interessant.
Hvor albinisme (hvide dyr) skyldes mangel på farvestof (pigment) i pelsen, skyldes abnorm sortfarvning det modsatte, altså et overskud af pigment. Dette fænomen kaldes også melanisme. Formentlig skyldes melanisme et vigende gen hos forældrene, men i følge forskere, kan der også være mere komplekse årsager til den sorte farve.
Det sorte egern som en mulig mutation af det røde egern, findes så vidt vides kun i Danmark. Det er derimod ikke ualmindeligt at der findes sorte versioner af andre slags egern i store dele af verden. Især det store grå egern er kendt for at producere mange sorte individer, hvilket er især karakteristisk for populationer i Canada. I England har der aldrig været tradition for at spise egernkød, idet egernet altid har været opfattet på samme måde som herhjemme: et lille men venligt dyr, der kun blev skudt væk når det var for talrigt og gjorde skade på skoven.
I de senere år har det grå egern dog betydet en ændring. Det grå egern, som er et ret stort dyr i forhold til det røde egern vi kender herhjemme fra, er nemlig stærkt på vej frem og fortrænger det oprindelige røde egern i England. Oprindeligt udsat i 1900 tallet, har det nu spredt sig overalt i det milde engelske klima. Der er derfor mange bestræbelser for at reducere bestanden af grå egern og derved hjælpe det noget mindre røde egern. Det betyder at der i stigende grad spises grå egern, som man mener er fedtfattigt kød. Det har været markedsført i kampagnen “red vores egern” under det krigeriske slogan:
“save a red, eat a gray!” I USA derimod har det altid været tradition at opfatte egern som legitimt vildt og at anvende det i køkkenet på lige fod med alt andet vildt. En af begrundelserne herfor er naturligvis at der mange steder i USA er voldsomt mange egern og at de er langt større end dem vi kender. Især det grå egern findes talrigt, men også “fox squirrel” som ikke sjældent er 70 centimeter langt og vejer op mod et kilo.
Det vil sige op mod 3 gange så tungt som det røde egern. I USA er man dog kommet frem til at egernkød skulle være kolesterolholdigt, hvilket i fremtiden nok vil reducere omfanget af det antal egern der anvendes i køkkenet. Jeg har selv spist egern (både køller og ryggen anvendes) i USA og finder smagen ganske markant vildtagtigt men med en konsistens mere som kanin. Absolut anbefalelsesværdigt hvis man skulle komme på de kanter. Læs også: http://www.netnatur.dk/netfauna/artikler/artikel/udsaetning-af-sorte-egern-paa-langeland/
