Svenskerne har også deres at slås med. Og her tænkes der for en gangs skyld ikke på de svenske ulve …
Af Redaktionen
På Öland har man gennem flere år mærket elgkøer, for blandt andet at kunne holde øje med reproduktionen i elgstammen. Og i år ser det slet ikke godt ud for kalvene.
Sidste år døde 36 procent af kalvene – og i år er tallet steget til alarmerende 58 procent.
Jonas Malmsten, forsker på Öland fortæller til Svensk Jakt, at dødeligheden blandt kalvene er markant højere i år end sidste år, hvor den også var højere end året før.
Ud af 17 mærkede elgkøer kom der i alt 20 kalve, hvoraf de 7 var tvillingefødsler.
Af dem fandt man fire, som var døde enten under fødslen eller kort efter. Man indsendte disse kalve til SVA (Det svenske veterinærinstitut svarende til det danske DTU). Obduktionen viste det samme nedslående resultat som året før. Kalvene var meget tynde, de havde ingen modermælk i maven, og den såkaldte tarmbecket – den første afføring – var stadigvæk i kalvene.
Man har forsøgt at finde flere af de andre døde kalve, men har kun formået at finde en enkelt, der var helt udtørret og nærmst kun bestod af skind og knogler.
– Det er meget vanskeligt at finde de døde kalve. Naturen er hurtig til at rydde op efter sig, fortæller Jonas Malmsten.
Miljømæssige årsager?
Én af de teorier forskerne arbejder med, er at det kunne skyldes en fejl hos koen på grund af nogle miljøfaktorer, at den ikke vil lade kalven die hos sig.
I al fald siger landmændene på Öland samstemmende, at de mister flere lam og kalve til rovdyr end tidligere, så der kan jo ligge nogle stressfaktorer – ikke noget der kan bevises, men forskerne finder det alligevel interessant.
En af de elgkøer, som havde kælvet og efterfølgende mistet sin kalv, blev indfanget og undersøgt. Koen var i ret dårlig forfatning, men dog ikke værre end at den er kommet sig, og den lever endnu.
Med hensyn til miljø i øvrigt, så adskiller de forhold, som elgene på Öland lever under, sig ikke væsentligt fra elgene på fastlandet – tværtimod har de på mange områder endda bedre betingelser – blandt andet får de tilført flere minealer end på fastlandet, selv om det er meget små værdier der skiller.
Hvad kan jægerne gøre?
Kælvingerne på Öland er i forhold til fastlandet forskudt på cirka 6 dage. Set på en kalender er den 16. maj den dato man rent faktisk kan kalde “gennemsnitsdagen”. Den seneste kælving man har registreret i år er den 10. juni – og på denne dag manglede fem af de mærkede køer stadigvæk at kælve.
Jonas Malmsten har ikke konkrete anbefalinger til jægerne på Öland, men anbefaler dog, at man skal tilpasse sin afskydning efter de nye forhold, og lade være med at skyde så mange kalve.
– Vi har et fantastisk godt og engageret samarbejde med jægerne på Öland. Jeg er også sikker på, at vi med tiden nok skal finde løsningen på, hvad der plager elgen på øen, slutter han sit interview med Svensk Jakt.
