Sommerbilleder fra vildtbiolog Egon Bennetsens ejendom i Thy, hvor et opstillet vildtkamera fik et sjældent foto, da en rudel hjorte holdt store badedag under en bagende sol
Tekst: Redaktionen. Foto Egon Bennetsen 30. juli 2019
Vildtbiolog Egon Benntesen fra Thy indsamler stort set dagligt hundrede og til tider endnu flere billeder at hjortevildt. Billeder der optages af hans selvudløste vildtkameraer rundt omkring i terrænet, hvor han bor.
På sin ejendom i Thy har han således placeret cirka 12 kameraer og mange af de billeder, der optages, bidrager med ny viden om hjortevildtets adfærd i området.
Et eksempel er nedenstående billede, der viser en rudel hjorte, som har smidt basten og taget sig en dukkert.
Selv de ellers sky kronhjorte kan åbenbart kaste forsigtigheden over styr og tage sig en dukkert, når middags-temperaturen i klitterne nærmer sig tropiske tilstande.