En storkeunge i Østjylland har tilsyneladende misset de andre storkes træk sydpå, og går nu rundt i området ved Trige/Højbjerg ved Århus …
Af Redaktionen
For storken kan det blive fatalt ikke at være kommet afsted, og den levnes ikke mange chancer for at overleve.
Biolog ved Naturhistorisk Museum i Århus, Lars Brøndum siger til TV2/Østjylland:
– En stork i slut-oktober er ikke normalt, den ville normalt have trukket til Afrika på dette tidspunkt. Det kunne tyde på, at det er en unge, der har fulgt søndenvinden til Danmark, og ikke helt kan finde ud af, hvor den skal tage hen herfra.
– Ved at tage sig af dem, så risikerer man, at de forkerte trækdisponeringer overlever, og bliver givet videre til nye fugle næste år, og vi derfor får et større og større problem med fugle, der ikke forstår at trække i den rigtige retning, slutter han.