Jyllands største ansamling på omkring 400 traner kan i disse dage opleves på Bygholmengen i reservatet Vejlerne. Europas højeste fugl holder sine årlige afdansningsballer på engen, og der bliver flere og flere dansere fra år til år
Af Jan Skriver, dof.dk
To gange dagligt kan man i denne tid opleve en af den danske naturs mest spektakulære forestillinger i Vejlerne i Nordvestjylland. Sceneriet byder på en kort morgenforestilling og en længere udgave om eftermiddagen.
Bygholmengen, der er Danmarks største sammenhængende kreaturgræssede engflade, lægger scene til, mens de absolutte hovedroller spilles af traner fra nær og fjern. Scenografien er lagt i hænderne på landet mellem hav og fjord. Vejrliget bestemmer lyssætningen.
”En stor del af de traner, der har ynglet i Nordjylland, samles efter deres yngletid i Vejlerne, som de bruger til danseplads og sovested. De store fugle opholder sig i området hele oktober og november, hvis vejrer er mildt uden sne og frost”, siger Niels Dahlin Lisborg, der er driftsleder i Vejlerne for Aage V. Jensen Naturfond.
Klassisk forestilling på engen
Han anbefaler publikum at spejde efter traner fra publikumscenteret på hovedvej A 11. Her kan tranerne ses på afstand. Hvis man vil lidt tættere på scenekanten, er Kraptårnet øst for Bygholmengen at foretrække. Hvis heldet er ude, trækker flokkene på tæt hold over tårnet på vej mod engens flade, grønne danseplads.
”Det kan også lade sig gøre at se traneflokke flyve ind over rørskovene på vej mod Bygholmengen, hvis man opholder sig i Kærup Holme Skjulet eller ved gangbroen i Han Vejle. De fleste traner bruger de lyse timer på at søge føde i landbrugsområderne øst for Vejlerne og vestpå mod Klim og Fjerritslev. Måske vender fuglene allerede midt på eftermiddagen tilbage til Bygholmengen for at gøre klar til natten. Men i hvert fald sidst på eftermiddagen er alle traner samlet, og så er der for alvor gang i en ofte kåd forestilling, som efterhånden er blevet klassisk i Vejlernes natur”, siger Niels Dahlin Lisborg.
Ny rekord på 381 traner
Omkring månedsskiftet september-oktober talte ornitologen Henrik Haaning Nielsen 381 traner flyve til kollektiv overnatning i reservatet. Det er det højeste antal, der indtil nu er registreret på tranernes samlingssted i området.
”Det er bedst at opleve sceneriet med tranerne om eftermiddagen, fordi det da strækker sig over længere tid. I daggryet, når tranerne forlader overnatningspladsen, har de mere travlt med at komme afsted for at søge føde. Om eftermiddagen går dansen ofte i flere timer, og fuglenes trompeteren genlyder på stille dage kilometervidt omkring”, siger Niels Dahlin Lisborg.
FAKTA OM TRANEN
Den danske bestand af traner er i disse år på rundt regnet 500 ynglepar.
Det viser optællinger lavet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Omkring 1980 ynglede formentlig kun et par traner i Danmark, nemlig på klithederne i Thy.
Bedre beskyttelse i fuglenes vinterkvarterer og mere ro på ynglelokaliteterne har sammen med mildere vintre og flere foderafgrøder som majs, korn, kartofler og raps gjort det lettere at være trane.
I 1800-tallet blev tranen ligesom for eksempel grågåsen og knopsvanen fordrevet i det danske landskab på grund af jagt.
Ligesom mange arter af rovfugle forlod tranen Danmark som yngleområde.
I dag er tiden en ganske anden, og det spås, at ynglebestanden i Danmark endnu ikke har toppet med de rundt regnet 500 ynglepar.