I et kapløb med sommerens tiltagende tørke har Danmarks eneste kendte ynglepar af stylteløber fået to unger ud at flyve i et naturgenopretningsområde i Lille Vildmose. De langbenede vadefugle nåede at opfostre ungerne på en våd og gyngende mosegrund, inden vadefladen med fuglenes redested tørrede ud …
af Jan Skriver, dof.dk
De sjældne vadefugle ankom i maj, da landskabet var vådt og lige sagen for langbenede eksistenser.
Og på falderebet af foråret etablerede stylteløberne sig på en gyngende mosegrund, hvor selv ikke ræve kunne færdes.
Men så kom tørken, og da stylteløbernes æg klækkede, blev opfostringen af de dunede unger et kapløb med tiden, hvor det gjaldt om at få de unge på vingerne, inden ræve og andre rovdyr kunne spadsere ud i vådområdet og spolere familieidyllen.
– De to gamle stylteløbere og deres to unger opholder sig i denne tid ret stabilt i en af mosens gravebaner, hvor der er masser af vand og føde. For et par uger siden forlod de deres redested i et lavt vådområde, der tørrede ud, fortæller Thorkild Lund, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Nordjylland.
Det ynglende stylteløberpar har været et af sommerens tilløbsstykker i Lille Vildmose, og hundreder af ornitologer og naturinteresserede har siden maj stort set dagligt fulgt parret på tilbørlig kikkertafstand.
– Mange har vist oplevet, hvor skrøbeligt en stylteløbers familieliv tilsyneladende er. Da fuglene havde æg og små unger, frygtede vi, at den flok af oversomrende traner, som holdt til lige i nabolaget af vadefuglene, ville spolere stylteløbernes ynglesæson. Men det skete heldigvis ikke. De gamle stylteløbere er aggressive over for alle fredsforstyrrere, der kommer i nærheden af ungerne, og de har effektivt gennet rørhøge og andre rovfugle, der er kommet for tæt på dem, væk, siger Thorkild Lund, der mener, at de langbenede vadefugle vil kunne ses det meste af august i Lille Vildmose, hvor gravebanerne nord for Hegnsvej er det bedste område at finde dem i.
Stylteløberne rager i reglen synligt op blandt de vadefugle, de færdes iblandt, for de har fugleverdenens længste ben i forhold til fuglenes størrelse.
Også i 2012 lagde stylteløbere æg i Lille Vildmose, men de blev formentlig taget af rovdyr eller fugle.
Tendensen de senere årtier har bevæget sig i retning af et stigende antal stylteløbere i Nordvesteuropa, måske som et resultat af klimaændringer i retning af mildere forår og lunere sommervejr.
I 2012 var der et mindre rykind af stylteløbere i Danmark. En grusgrav i Nagbøl nær Vejen i det sydlige Jylland lagde da sammen med Lille Vildmose scene til yngleforsøg. Også Agger Tange på Vestkysten og Nørresø ved Tønder havde sidste år besøg af de langbenede vadefugle.
Og i Kongens Mose i Sønderjylland fik et par stylteløbere tre unger, der dog ikke kom på vingerne. Lokaliteten blev forladt af stylteløberne, og ungerne må være bukket under.
Dermed er 2013-ungerne fra Lille Vildmose de først kendte stylteløbere, der er rundet af den danske natur.
Stylteløberen har for år tilbage forsøgt at yngle i Danmark flere gange. I 1994 byggede et par stylteløbere rede og lagde æg i reservatet Tipperne i Ringkøbing Fjord, og i 2005 slog et par sig ned i Vejlerne ved Limfjorden.
Det mislykkedes dog i begge tilfælde for fuglene at få langbenet afkom på vingerne.
Arten er ofte knyttet til ustabile lokaliteter, hvor vandstanden kan svinge, og det er karakteristisk, at den tit slår den sig ned i nye vådområder, der er under naturgenopretning.
Stylteløberen er vidt udbredt fra Europa over Mellemøsten til Sydøstasien, og i Afrika syd for Sahara er der bestande af stylteløbere.
Spanien huser Europas største bestand, og omkring år 2000 blev det skønnet, at der ynglede cirka 15.000 par stylteløbere i det spanske. Holland huser den i forhold til Danmark nærmeste ynglebestand af arten, der yngler i alle lande omkring Middelhavet.
I bogen “Danske ynglefugle i fortid og nutid” skriver Bernt Løppenthin, at stylteløberen gentagne gange er konstateret rugende en del nord for sit normale yngleområde. Omkring 1892 blev et par stylteløbere set på det nordlige Falster, og en af fuglene blev skudt.
I 1935 ynglede hele 25 par stylteløbere i Holland og samme år blev et par set på Sydfyn, uden at det dog kom til noget bevis på et yngleforsøg.
Uden for artens hovedudbredelse sydpå har også England og Nordtyskland inden for det seneste århundrede huset ynglende stylteløbere.
