Susanne Hjorth Nielsen maler vildtportrætter, som starter lige i øjet

Dansk portrætmaler med vildt som fokus, starter altid med at male dyrets øje

Af Netnatur annonce

– Udtrykket ligger i øjet. Ja faktisk finder man hele dyrets personlighed i øjet.

Sådan lyder det fra Susanne Hjorth Nielsen, dansk kunstner, der har portrætter af vildt og andre dyr og fugle som fokusområde.

– Jeg starter stort set altid et maleri med at male dyrets øje. Når jeg har det udtryk på plads, begynder jeg at male resten af dyret. Men dyrets personlighed afspejles i øjet og allerede efter kort tid har jeg udtrykket i mit maleri på plads. Resten af processen i maleriet er en masse detaljer i forhold til streg og ikke mindste farvenuancer.

Det forklarer Susanne Hjorth Nielsen, som portrætterer alt fra kronhjort til gråspurv. Ofte på store lærreder, hvor der er plads til at fremhæve dyrets unikke udtryk.

– Detaljer betyder for mig alt. Faktisk fordyber jeg mig så meget i detaljerne, at mine lærreder ikke kan blive store nok. Jeg har brug plads og er ikke vild med at portrættere dyr og fugle på lærreder, der er mindre end f.eks. 60×80 cm.

Susanne Hjorth Nielsen maler dog gerne dyre-portrætter, som er endnu større og i hendes hjem ved Aalestrup har hun f.eks. udstillet en stor kronhjort, der måler 2,5 meter på længste led.

– Der er mange, som arbejder med flotte og detalje-nøjagtige tegninger og malerier af dyr og fugle i mindre gengivelser. Men åbenbart er vi ikke så mange, som har gjort det til en del at vores profil at male store dyreportrætter.

Forleden malede jeg en gråspurv, der måler en meter på det længste led og maleriet blev relativ hurtigt solgt. Flere har efterfølgende udtrykt ønske om at jeg fremover maler flere fuglearter i lignende store formater.

– Det er altid meget inspirerende at høre, hvad folk mener om mit arbejde, lyder det fra Susanne Hjorth Nielsen, der dog ikke er begejstret for decideret bestillingarbejde.

– Jeg arbejder ud fra det, som jeg har lyst til: Det som fanger mig og det som inspirerer mig. Det skal give mening og jeg skal være passioneret omkring mit arbejde. Det er afgørende og faktisk er det nyt for mig at træde frem og udstille mine billeder.

– Jeg er nok mest at betragte som en introvert skovtrold, griner Susanne Hjorth Nielsen, der arbejder som familiekonsulent, når hun ikke er fordybet i sine malerier.

– I mit arbejde optræder jeg naturligvis udadvendt. Men privat trives jeg også rigtig godt i mit eget selskab. Som maler kom jeg først ud af busken, da min kæreste begyndte at motivere mig til at vise mit arbejde frem for andre.

– Ferniseringer og lignede har jeg altid sagt nej til at deltage i, når jeg har fået tilbud om dette. Det er nok ikke lige mig. Men når det er sagt, er jeg også glad for, at jeg tog mig sammen og udstillede mine billeder på en jagtmesse i Aars.

– Det var temmelig grænseoverskridende for mig og jeg havde mange tanker forud for messen: Hvad ville folk mon tænke? Vil de se på mig som indbildsk og var der overhovedet nogen i jagtmiljøet, der kunne li mit arbejde?

– Men alle disse tanker blev gjort til skamme, oplyser den midtjyske kunstner.

– Allerede efter meget kort tid havde jeg solgt ikke mindre end fem malerier og alt i alt var det en rigtig god oplevelse at stå frem med mine egne billeder.

Efterfølgende er jeg blevet bedre til at komme ud med mine billeder og på de sociale medier følger flere nu mit arbejde via Facebook, hvor jeg poster nogle af de billeder, som jeg arbejder på.

– Af og til sker det, at billederne er solgt inden jeg er færdig, oplyser Susanne Hjorth Nielsen, som ikke kun gengiver sine billeder på lærred. Hun maler også på vægge, borde og kabeltromler etc.

– Det sker jeg udfordrer mine følgere ved at spørge om de er i stand til at gætte hvilket dyr, jeg arbejder på alene ved at vise dem begyndelsen på øjet. Det kan der komme mange interessante gæt ud af.

Se flere billeder på Galleri Sus

Galleri Sus Hjorth – procesgalleri

– Jeg møder dog af og til folk, der ikke forstår, hvordan jeg kan gengive dyrene på den måde jeg gør og så samtidig gå på jagt.

– Men det ser jeg ikke noget modsætningsforhold i. For selv om jeg elsker dyr – og jeg elsker virkelig dyr, – elsker jeg også en god bøf eller en en dyreryg, lyder det fra Susanne Hjorth Nielsen, der er vokset op med jagt og jagthunde.

– Min far var passioneret jæger og jeg var stort set altid med. Jeg var nok min fars “dreng” og jeg var ikke ret gammel før jeg f.eks. var i stand til at affange en hare hurtig og effektivt.

– Det var især arbejdet med hundene, der fascinerede mig. Min far opdrættede gravhunde og rævejagt var vores fælles passion. Jeg elskede virkelig det samarbejde vi havde omkring gravhundene. Dog er jeg mest til store hunde, selv om man kan sige, at en gravhund er en stor hund i en lille krop. De hunde vi havde, manglede bestemt ikke selvtillid og var der optræk til ballade, holdt de sig aldrig tilbage.

– Den ene af mine nuværende hunde – en newfoundlænder, der fungerer som vagthund, – er mere rolig af gemyt. Men den vejer også 115 kilo – selv om den er i god form og er lutter muskler, skind og en masse hår.

Det sker, at Susanne Hjorth Nielsen får henvendelser fra folk, der ønsker at hun skal male deres hund ud fra et foto. Men hun oplyser, at hun i reglen siger nej tak til opgaverne.

– Jeg skal være passioneret omkring det jeg laver. Det skal være meningsfuldt ellers virker det ikke rigtig for mig.

Susanne Hjort Nielsen begyndte allerede i en tidlig alder at vise evner som kunstner. Hun vandt flere konkurrencer og inspireret af kunstnere og “kæmpe idoler” som Leif Ragn Jensen, Erik Boye, og Mads Stage, kunne hun næsten altid finde noget at tegne på. Og helst på det man måtte tegne på …

Flere fik med tiden øje for den unge, talenfulde tegner og som ung begyndte hun at undervise i kunst på lokale aften- og daghøjskoler. Undervisning har hun dog aldrig selv modtaget.

– Allerede som helt lille ville jeg ud i naturen og heldigvis fik min forældre med tiden tillid til mig. De vidste, jeg kunne passe på mig selv, og var ikke nervøse for at der skulle ske mig noget.

– I dag har jeg det på samme måde: Jeg skal ud i skoven og helst hver dag.

– Trend skov, Klosterheden, Feldborg, Lille Vildmose. Det er er ikke så afgørende, men til gengæld er det afgørende, at jeg kan komme ud, hvor tingene sker og hvor jeg kan trække vejret frit. Kun derved kan jeg finde inspiration til mit næste maleri, lyder det fra Susanne Hjorth Nielsen.