Tahr er en del af os, lyder budskabet i netop udgivet film fra New Zealand Tahr Foundation, som i disse dage kæmper en indædt kamp for at sikre Tahr anerkendelse som en del af landet og dets fauna
Af Redaktionen
I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af Jer selv.
Sådan lyder det i en dansk kampsang, med budskabet om at give plads til mangfoldigheden i det danske samfund.
New Zealand Tahr foundation synger den samme sang. Dog på vegne af øgruppens bestand af Tahr. Men om budskabet trænger igennem, er der flere meninger om.
Myndighederne (DOC) er godt nok blevet tvunget i netop afsluttet afgørelæse at inddrage jægerne i deres adaptive forvaltningsplan.
En afgørelse, der på den korte bane blev opfattet som en sejr for jægerne.
LÆS OGSÅ: ENDNU EN SEJR TIL JÆGERNE I NEW ZEALAND
Selv om jægerne fik medhold i retten i spørgsmålet om principperne i forvaltningen, frygtes det i jægerkredse, at resultatet bliver det samme.
“If it’s brown, it’s down”
Det var der en som skrev til redaktionen forleden, da han i korte vendinger skulle forklare, hvad konsekvenserne vil blive, når myndighederne starter helikopterne og starter jagten på den invasiv vilde bjergged, der har levet på øgruppen i mere end 100 år.
Dermed er tahr en art, der i lighed med en lang række andre dyr og planter, og ja – mennesker – har fundet et fristed i den bjergrige øgruppe langt mod syd.
Alligevel kniber det med opholds-accepten, for arten der i folkekunde går under navnet Kongen af de sydlige alper.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 130)