Af Redaktionen
Et forslag til ny formulering i jagtloven er, at ”Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret”. Den er inspireret af fuglebeskyttelsesdirektivet, der dog siger, at jagten ”skal udøves i overensstemmelse med princippet om en fornuftig udnyttelse og en økologisk afbalanceret regulering af de pågældende fuglearter”. Hvilke juridiske overvejelser, der ligger bag den tillempede formulering, er uvis. Det fremgår ikke af forslaget, og flere af høringsparterne undrer sig da også. Dansk Landbrug påpeger eksplicit, at der åbenlyst er tale om en opstramning i forhold til direktivteksten, der mere indirekte fastlægger, at jagt via et princip skal udøves fornuftigt og økologisk afbalanceret, og ikke som lovforslaget stiller disse krav direkte til en given jagt.
En sådan opstramning kan i princippet være udmærket, men næppe formelt nødvendig, henset at forslaget blot skal sikre, at dansk lovgivning lever op til EU-reglerne – og ikke mere. I øvrigt kan der være tvivl om definitionen af de forskellige begreber, hvor ”regulering” har en bestemt betydning i dansk jagtlovgivning og i princippet ikke har noget med jagt at gøre.
Dét kunne være en konkret praktisk grund til den tilpassede formulering. Begrebet ”fornuftig udnyttelse” er som nævnt nyt i denne sammenhæng, og vel ét, som de fleste intuitivt støtter op om. Man skal dog være opmærksom på, at det i international terminologi opfattes meget bredt (=wise use), og at det ikke alene rummer biologiske overvejelser, men i høj grad politiske og opinionsstyrede holdninger.
En accept af indførelse af dette begreb i jagtloven er samtidig en accept af, at jagtforvaltning, her konkret jagttider, ikke kun skal bygges på biologiske kendsgerninger, men også interesser i den brede befolkning. Der er mange udlægninger af disse begreber, og det nævnes i lovudkastets bemærkninger, at fastsættelse af jagttider fortsat vil ske på baggrund af lovens formål, herunder at jagten skal reguleres således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet. Det kan undre, at myndighederne og organisationerne øjensynligt ikke engagerer sig i anvendelsen af disse begreber, så der forelå fagligt underbyggede udlægninger, som alle i princippet støttede eller i det mindste havde forstået – før de bliver til lov.
I henhold til EU’s fuglebeskyttelsesdirektivets Artikel 9, 1.c. kan medlemslandene under bestemte forudsætninger fravige en række af direktivets krav – blandt til rammen for jagttider (Artikel 7). Helt konkret giver punkt c) mulighed: for på strengt kontrollerede betingelser at tillade selektiv indfangning, besiddelse eller enhver anden fornuftig anvendelse af bestemte fuglearter i mindre mængder. Det er denne bestemmelse, nogle lande bruger til undtagelsesvist at tillade forårsjagt, og som kunne være Danmarks juridiske redningsplanke for at bevare en vis duejagt, selv om en sådan foregår på kanten af yngletiden.
Nærlæser man lovforslagets undtagelsesbestemmelser, er der ingen muligheder for at afvige fra lovens regler om fastsættelse af jagttider (§ 3). Da den efter forslaget udelukker enhver jagt i f.eks. fuglenes yngletid (efter ændring af formuleringen ”bør ikke” til ”må ikke” (se Netnatur 29. marts – “Igen bud efter duejagten” ), er det samlede produkt af forslaget, at Danmark udelukker sig fra at bruge de fravigelsesmuligheder, som fugledirektivet selv opstiller.
Dette ændrer næppe noget fra dag til dag, men principielt er det en overvejelse værd, om det er nødvendigt med flere af disse ”overkill”, når hensigten alene er at leve op til EU regler. Af de 46 høringssvar har 21 ingen bemærkninger til lovpakken overhovedet. Af de resterende 25 kommenterer kun få på undtagelsesbestemmelserne. Dansk Ornitologisk Forening påpeger dog, at der bør bringes overensstemmelse mellem direktivets regler og undtagelsesbestemmelserne i loven, men om det er for at sikre jagt på duer i yngletiden, er ikke nævnt eksplicit …
