Danmarks Jægerforbunds undersøgelse viste sidste år flertal for udsætning af fasaner til jagt, mens lignende spørgsmål på arrangementer med mange ikke-jægere gav det modsatte resultat. Derfor virker det paradoksalt, at der samtidig tales om ”naturnær” udsætning. Men hvad betyder ”naturnær” egentlig?
To modstridende analyser af fasanudsætning
Synspunkt af Henning Kørvel
Danmarks Jægerforbund spurgte sidste år om danskernes holdning til udsætning af fasaner til jagt. Et flertal accepterer fasanudsætning, men på Det Dyreetiske Råds Naturmåde i Hirtshals og Kulturnatten i København, hvor respondenterne blev stillet det samme spørgsmål, var der flertal blandt modstanderne.
Dette skyldes utvivlsomt, at der var flertal af ikke-jægere, og jægerforbundets undersøgelse står derfor tilbage som, mest troværdig, men fordi jægerforbundet har fået stor opbakning til fasanudsætning til jagt, er det så meget mere underligt, at forbundet i sit natursyn går ind for naturnær udsætning. Hvad betyder ”naturnær”?
Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info*netnatur.dk
I Danmarks Jægerforbunds undersøgelse om befolkningens holdning til jagt i 2025, hvor 9 ud af 10 danskere er pro jagt, blev respondenterne også spurgt, om jagt på udsat vildt (fasaner, gråænder og agerhøns) er acceptabelt.
Blandt respondenterne var der en overvægt i antallet, der synes, at jagt på udsatte fasaner er acceptabelt. Blandt de, der er uenige, ses et svagt fald, men man skal dog være varsom med at konkludere på dette, fordi man kun har tal for tre år.
Undersøgelsesresultatet står i skrigende og skingert modsætningsforhold til Det Dyreetiske Råds undersøgelse blandt besøgende på Naturmødet i Hirtshals og Kulturnatten i København.
Efter Det Dyreetiske Råds mening rummer fasanjagt en dyreetisk udfordring, at man opdrætter en fugl alene med det formål at kunne skyde den på jagt. I England kaldes denne form for jagt ”game hunting”, hvilket er en mere korrekt betegnelse – ”sportsjagt”.
Det er således klart, at Det dyreetiske Råd opfatter ”sportsjagt” som værdiladet, og jagt på udsatte fasaner således er en slags ”andenrangs” jagt/skydning. Men Vildtforvaltningsrådet, som er nærmere til at vejlede ministeren om jagt end Det dyreetiske Råd, ser intet problem i dette.
Respondenterne svarede på, om de går ind for udsætning af fasaner til jagt eller ej ved at lægge en lille kugle i et glas med ”ja” eller ”nej”.
Ved afstemningerne var der en klar modstand mod udsætning af fasaner med dobbelt så mange modstandere som tilhængere.
 |
 |
 |
 |
Byboere er mere imod jagt end landboere
Kritikere kan måske med rette hævde, at Det dyreetiske Råd kun har spurgt byboere og naturelskere, fordi man på forhånd vidste, at der her var større modstand, men det ændrer dog ikke ved, at fasanjagten efter Dyreetisk råd har et dårligt ry (hvor har man det fra?) i store dele af befolkningen, fordi mange finder det etisk forkert at udsætte fasaner alene som jagtbytte.
Det dyreetiske Råd har angiveligt spurgt besøgende på de to nævnte steder om holdningen til jagt på udsatte fasaner, og man har fået det svar, som man ønskede, nemlig modstand, hvilket matcher holdningen i Danmarks Jægerforbunds undersøgelse, at beboere i større byer har mindre forståelse for jagt end befolkningen i landdistrikterne.
Undersøgelsen fra Det dyreetiske Råd kan derfor ikke bruges til noget som helst udover at stive medlemmernes egen negative indstilling til jagt og i særdeleshed jagt på udsatte fasaner, gråænder og agerhøns af.
Vi har udsat fasaner til jagt i Danmark, siden Christian 8. med succes udsatte fasaner til jagt i Kongelunden på Amager i 1840.
Et år skød man på Amager over 500 fasaner, men i 1919 sluttede udsætningen, der i mellemtiden havde vundet indpas på mange danske godser, der med Vildtforvaltningsrådets accept nu kan sætte op til 12 fasaner ud pr. hektar med biotopplaner.
Fasanudsætning i Danmark har med andre ord 186 år på bagen, og i modsætning til Det dyreetiske Råd ser jeg ingen udfordring i dette, for Danmarks Jægerforbunds undersøgelse viser jo i modsætning til Det dyreetiske Råds ditto, at der er stor opbakning til opdræt og udsætning af vildt (fasaner, gråænder og agerhøns) til jagt i Danmark, og alt andet lige har jeg større tiltro til jægerforbundets undersøgelse end en undersøgelse på Naturmødet i Hirtshals og Kulturnatten i København, fordi man må formode, at arge jagtmodstandere har været i overtal.
Det er jo nemlig næppe jægerne, der har haft majoriteten på hverken Naturmødet i Hirtshals eller Kulturnatten i København.
Jeg ville ønske, at Det dyreetiske Råd ville se på udsætning af fasaner med andre briller, nemlig at den er såre fornuftig, fordi udsætning for det første betyder, at der på reviret er vildt at jage, og at de udsatte fugle langt hen ad vejen skåner mange vilde fugle for at blive skudt.
Udsætning er altså en ren win-win-situation.
Jægerforbundet imod sin egen undersøgelse
Ud fra denne synsvinkel bør der være flertal for fasanudsætning. Det dyreetiske Råd mener, at fasanudsætning er forbundet med ”en lang række dårlige historier såsom opsætning af rovfuglefælder eller udlægning af forgiftede fisk og kød for at dræbe rovdyr”.
Der har ikke været en lang stribe af sager om ulovlig fangst og jagt af rovdyr i Danmark relateret til fasanudsætning, men heldigvis kun få sager, hvor den enkelte sag kan være nok så alvorlig, og bare en sag er en for meget, men det giver ikke Det dyreetiske Råd ret til – i strid med sandheden at hævde – at fasanudsætning generelt har et dårligt renomme, for det har den ikke.
Og da slet ikke blandt jægere.
Det er noget Det dyreetiske Råd bilder sig ind, fordi det passer bedre ind i rådets holdning til jagt end erkendelsen af, at fasanudsætning rummer mange positive aspekter, fx, at biodiversiteten er 25-30% højere på steder med fasanudsætning end på steder, hvor der ikke udsættes fasaner, og at udsætning i et vist omfang skåner vilde fugle for at blive skudt, hvilket alle burde være glade for, men blot ikke Det dyreetiske Råd.
Tilbage til Danmarks Jægerforbund forstår jeg ikke, hvorfor forbundet i sin strategi ikke bruger den store opbakning i undersøgelse om danskernes holdning til jagt, men i sit natursyn derimod skriver, at man går ind for ”naturnær udsætning”. Man går omtrent imod sin egen gallupundersøgelse.
Fasaner bliver jo udsat i naturen, men ”naturnær” tror jeg nok, betyder en yderlige begrænsning i udsætningen end den, der er fastsat af Vildtforvaltningsrådet med op til 12 fasaner pr. hektar med biotopplaner.
Jeg kunne forstå det, hvis det var Det dyreetiske Råd, der brugte ”naturnær udsætning”, men at det bruges af Danmarks Jægerforbund er uforståeligt.
Så kick det fjolleri bort og kald en spade for en spade, for det kan alle forstå.
