Landbruget og dets udledning af næringsstoffer er i den grad havnet i den offentlige gabestok, men svensk udsendelse retter fokus mod overfiskeri, når der skal findes en forklaring på, at ålegræsset forsvinder
Er overfiskeri årsag til ålegræs-katastrofen?
Af Redaktionen, marts 2024
Har overfiskning af torsk udløst ålegræssets egentlige krise: En krise, der er så alvorlig, at den ofte omtales som ligefrem katastrofal, da ålegræsset spiller en helt afgørende rolle for et sundt vandmiljø?
Svaret er ja, hvis man spørger svensk forsker, der har deltaget i en undersøgelse, der har set nærmere på sammenhængen mellem bl.a. torsk og de byttedyr, som torskene lever af.
I en anmelderrost serie om Sveriges fisk, der i øjeblikket kan ses på DR, fortæller Per Olav Moksnes, Göteborg Universitet, at ålegræsengene kan forsvinde, når de store rovfisk tages ud af fødekæden.
Han fortæller, at han i begyndelsen af sin forskerkarriere, i lighed med andre, havde fokus rettet mod overgødskning som forklaring på skovdøden under overfladen.
I dag har han påvist, at overfiskning af torsk har betydet, at der er sket en gigantisk forøgelse af de fisk, der lever af de dyr, som holder vand og planter rene …
Når torskene forsvinder, har han erfaret, at der opstår et tæt algetæppe, som dækker og kvæler ålegræsset.
– Selv om vi formindsker udledning af kvælstof, ser vi ingen forbedringer i de lavbundede vige. Snare tværtimod!
Det udtaler den svenske forsker, der mener det vigtigste er at få de store rovfisk tilbage, hvis ålegræsset skal have mulighed for at genvinde noget af det tabte terræn.
Hvor vidt de svenske undersøgelser fra Østersøen, kan overføres til forholdene i de indre danske farvande, skal herfra være usagt.
Den svenske forskers undersøgelse ser dog ud til at være sammenfaldende med konklusionen i en artikel i Videnskab.dk, hvor der bl.a. skrives:
“Overfiskeriet påvirker ålegræsset, fordi rovdyr som torsk forsvinder, og det gør, at de mindre fisk æder det dyreplankton, som lever af planteplankton. Og hvis algerne får frit spil, så lukker de for lyset til ålegræsset, så det ikke kan vokse.”
KLIK og se omtalte udsendelse på DR her: (start evt. ved 8.53 og 24.30)
Problematikken med overfiskeri og deraf følgende kollaps af økosystemer er ikke ukendt. I søer har man i årtier været opmærksom på, at de store rovfisk er nødvendige for at oprette holde en sø i balance.
Mangler de store rovfisk, bliver der for mange af f.eks. geddens byttefisk.
Det betyder, at prædation på de smådyr, der lever at alger, bliver så stor, at algerne får frit spil. Dermed bliver vandet mere og mere uklart og de store overfiskede rovfisk, får det endnu vanskeligere. Til sidst kan bestanden bukke under i en algesuppe uden den nødvendige sigtbarhed for rovfisk, der primært jager ved hjælp af synet.
Tilsyneladende tillægges den negative konsekvens ved overfiskeri i forhold til ålegræsset ikke helt den samme betydning i Danmark. F.eks. nævner WWF ikke i deres beskrivelse af ålegræs og dets udfordringer, at torsk er en nøglefaktor, når man skal forstå hvorfor enorme områder af ålegræs over de seneste år er slettet fra søkortet.
WWF forklarer derimod, at ”udledning af næringsstoffer – primært fra gødning fra landbruget, men også fra byernes spildevand – har givet øget algevækst i kystområderne.
I lighed med stort set alle andre – med kvalificeret indsigt i problematikken, – har det betydet, at vandet bliver så uklart, at det hindrer lyset i at nå̊ ned til bunden.
Derfor vokser ålegræsset i dag kun på lavere vanddybder, hvor man i starten af 1900-tallet fandt ålegræs ned til 12-17 meters dybde. I dag vokser det ifølge WWF kun ned til 5-6 meters dybde (med enkelte undtagelser ned til 10 meter).
I nogle områder opstår der iltsvind, som følge af den øgede mængde næringsstoffer i vandet. Det dræber ikke bare dyrelivet, men også̊ beplantningen på bunden, der i de værste tilfælde dækkes af et hvidt lag af svovlbakterier, som også kaldes for et ”liglagen”.
Når først ålegræsset er forsvundet fra et område, er det svært at genetablere det ved frøspredning, forklarer WWF, der desuden oplyser, at dette er årsagen til, at man ikke har set ålegræsset brede sig til større dybder, selvom udledningen af kvælstof og fosfor de senere år er let reduceret.
WWF påpeger også anden faktor, der har hæmmet ålegræssets udbredelse, og det er fiskeri med bundslæbende redskaber som trawl.
Det både fjerner og beskadiger bevoksningen på bunden. Derudover hvirvles sediment fra havbunden op som gør vandet uklart.
Tidligere tiders stenfiskeri har også medført negative konsekvenser for ålegræssets udbredelse. Stenrev giver nemlig ly for havstrømmene og skaber dermed bedre betingelser for ålegræs.
Et intensivt stenfiskeri mellem 1900 og 1999, primært i de kystnære områder, har fjernet hovedparten af alle stenrev i Danmark, oplyser WWF.
Foreningen anslår, at der er tale om ca. 55 kvadratkilometer – et areal lidt mindre end Fanø. Stenfiskeriet ophørte i store træk i 1999 og blev helt forbudt i 2009.
Men det er ikke det eneste, der ifølge WWF, truer ålegræsset.
Forskning har nemlig vist, at ålegræs er sårbart overfor varmere temperaturer. Det formerer sig ved temperaturer under 23-24 grader, men hæmmes, hvis temperaturerne er højere.
Der er altså mange faktorer, der kan påvirke ålegræsset, men at overfiskning af torsk skulle være en meget væsentlig forklaring på problemet, nævnes der altså ikke noget om.
