Af Redaktionen
Hvert år ser nonprofit kreditvurderingsbureauet Charity Navigator kritisk på en række organisationers velgørenhedsarbejde.
Større organisationer, der indsamler penge til alt fra hungersnød i Afrika til bevarelse af verdens dyreliv, underkastets en kritisk revision, som munder ud i en simpel klasseficering. Formålet er at gøre det nemmere for bidragsydere, at vurdere hvor deres donationer gør mest gavn.
De evaluerede organisationer vurderes især på ansvarlighed og gennemsigtighed samt på deres økonomiske succes.
Til dette anvender Charity Navigator et temmelig kompliceret pointsystem, som gør det muligt at tildele organisationerne det antal stjerner, som den velgørende organisation har opnået under det forudgående regnskabsår.
Tre ud af fire mulige
I år valgte Charity Navigator at anerkende Safari Club International Foundation for sin indsats ved at tildele fonden ikke mindre end tre ud af fire mulige stjerner. Det skriver SCI i tilsendt nyhedsbrev d. 29. maj 2015, hvor man desuden kan læse følgende:
” Udover gennemsigtighed, ansvarlighed og økonomisk vækst så Charity Navigator desuden på organisationens forvaltningsstruktur og politikker samt tilgængeligheden af centrale oplysninger på fondens hjemmeside. For dette opnåede SCI Foundation en samlet pointsum på 96 ud af 100 mulige”
“På det finansielle niveau så kreditvurderingsbureauet primært på organisations vækst og omkostningsniveau. Efter at have gennemgået SCI Foundation modtog organisationen med få anmærkninger det maksimale antal point for sin effektivitet og sine lave udgifter til de forskellige fundraising tiltag.”
SCI understreger, at man vil arbejde på at forbedre sin placering fra tre til fire stjerner. Bl.a. ved at øge indtægterne med mindst 10% årligt samtidig med, at man vil fortsætte med at bruge midler på sit missionsprogram. Dette vil hjælpe med at flytte nålen fra tre til fire stjerner, hævdes det.
Se eksempler på projekter støttet af SCI Foundation herunder.
LÆS OGSÅ: SCI donerer 650.000 USD til vildtbevaringsprojekter
LÆS OGSÅ: SCI udvider samarbejdet omkring sneleopard