Men der er stadig langt igen, før våbenpasset – EPP – er fuldt ud accepteret i henholdsvis UK, Irland og Sverige. FACE hilser dog den britiske lempelse med tilfredshed og håber, at den på sigt vil resultere i, at UK, Irland og Sverige accepteret våbenpasset fuldt ud.
Af Redaktionen
Det europæiske våbenpas – EPP – som blev introduceret i EU’s våbendirektiv i 1991 efter forslag fra Federation of Associations for Hunting and Conservation – FACE – er et af de få sjældne EU-initiativer, som betragtes som positivt i forhold til jagt og jægere.
I de indtil nu 20 år, våbenpasset har eksisteret, er det blevet et accepteret dokument, som giver jægere og sportsskytter fri bevægelighed med skydevåben over de indre grænser i EU. Endda har to lande, nemlig henholdsvis Norge og Schweiz, som ikke er medlem af EU, valgt at acceptere det europæiske våbenpas som gyldig dokumentation ved jægeres og sportsskytters besøg i disse to lande.
Så langt, så godt. Men hverken Irland, Sverige eller UK har stadig godkendt våbenpasset fuldt ud. Dette udmønter sig i, at disse lande forlanger respektive våbentilladelser udstedt for hver eneste jæger og sportsskytte, der besøger Irland, Sverige og UK, medbringende skydevåben og ammunition. Vel at mærke dokumenter, som den enkelte jæger og sportsskytte ikke kun skal betale for i dyre domme. I tilfældet Irland – og indtil for nylig også UK – skulle ansøgninger om våbentilladelse endda ledsages af våbenpasset med risiko for, at det kunne gå tabt i posten og samtidig være til hinder for, at jægeren kunne besøge et andet jagtland i den periode, hvor våbenpasset indgik i ansøgningsproceduren i enten Irland, Sverige eller UK.
FACE, som danske jægere ellers ikke er forvænte med at høre fra, har protesteret ihærdigt mod de tre landes praksis for udstedelse af våbentilladelser, såvel som man har inddraget EU-Kommissionen ind i sagen.
FACE er af den holdning, at de tre nævnte landes praksis på området står i skærende kontrast til intentionen i våbendirektivet, nemlig at sikre fri bevægelighed for mennesker, i dette her tilfælde jægere og sportsskytter, medbringende skydevåben og ammunition, inden for rammerne af EU. Den restriktive politik i de tre nævnte lande er så meget desto mere spektakulær, fordi den – mod forventning – ikke begrundes med den offentlige sikkerhed, men mere giver indtryk af unødvendigt bureaukrati.
Nu ser det imidlertid ud til, at budskabet fra FACE, der repræsenterer syv millioner europæiske jægere, er blevet hørt i UK. Briterne har nemlig for nylig ændret UK Fireamrs Act fra 1988, således at det fra 1. oktober 2011 bliver muligt for jægere og sportsskytter, at de forud for rejser til England, Wales og Skotland indsender en kopi af våbenpasset i stedet for det originale våbenpas til brug for behandling af ansøgning om våbentilladelse.
Ændringen vil ifølge FACE i første omgang ikke gælde for Irland. Men i FACE håber man imidlertid, at den ændring, UK nu har gennemført, på sigt vil blive fulgt op af en total suspension af de restriktive regler i ikke blot UK, men også Irland og Sverige, og våbenpasset tage over som fuldt ud gyldigt dokument, således at det dermed accepteres i samtlige lande i EU.