“Små børn skal ikke rende rundt alene i skoven” hævder dansk ulveforsker, som påpeger, at risikoen for at mennesker bliver angrebet af ulv “aldrig er lig nul”
Af Redaktionen
“Små børn skal ikke rende rundt alene i skoven – og lad være med at løbe ture med høretelefoner på.”
Sådan lyder dansk ulveforskers råd nu til folk, som er naboer til ulve i følge DR.dk
Baggrunden for udtalelsen bunder i Projekt Ulvedialog.
Et projet, som 30 borgere fra landsbyerne Idom og Råsted i Vestjylland har deltaget i sammen med forskere fra Aarhus Universitet.
Projeltet har i følge DR.dk ført til en række “præcise, praktiske råd, der skal dæmpe frygten ved at være nabo til ulven”
Ulv anses uufarlig
I almindelig betragtes ulven nemlig som ufarlig for mennekser, og udmeldingen fra forskeren bunder da også kun i et enkelt og helt konkret eksempel fra Alaska.
– Der har nemlig været et eneste tilfælde i nyere tid i den vestlige verden, hvor et menneske uprovokeret er blevet angrebet af ulve
Det fortæller Peter Sunde, seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, som er ansvarlig for ulveforskningen i Danmark.
– Det var en kvindelig motionsløber i Alaska, som løb med ørepropper og formentlig aldrig oplevede, at hun udløste et ulveangreb, fordi hun var uopmærksom, siger han til DR.dk
Peter Sunde ser dermed bort fra det angreb, der fandt sted i Grækenland, hvor en kvinde blev dræbt af det man i første omgang troede var vilde hunde. Efterforsning viste dog i følge Agerheute, at der var ulve, som stod bag angrebet.
Læs også: Kvinde dræbt af ulv
Som det fremgår af den omtale, vi bragte af efterforskningen, har vi efterfølgende forsøgt at få dokumentation for, at det ikke, som hævdet ifølge Agerheute, var ulve, men derimod som først antaget hunde, der stod bag angrebet.
Men med udmeldingen fra den danske ulveforsker står det fast, at DCE Aarhus Universitet er i besiddelse af dokumentation, der viser, at det ikke var ulve, der dræbte den britiske kvinde under en vandretur i Grækenland.
Meldingerne fra Aarhus Universitet virker dog som en markant stramning i forhold til den offentlige antagelse af ulve og deres farlighed.
Læs også: Ingen grund til at frygte ulven
Udelukkes kan det ikke, at den ulv, der for kort tid siden blev nedlagt i Stockholm har manet til forsigtighed i det danske forskermiljø.
De svenske myndigheder benyttede netop frygten for, at en nærgående ulv i Stockholmsområdet kunne finde på at angribe børn, som argument for at ulven skulle nedlægges.
Myndighederne og det tilknyttede rådgivende rovvildtcenter turde ikke løbe risikoen, lød det.
Læs også: Ulv nedlagt for at undgå angreb på børn
Nu følger anbefalingerne fra Aarhus Unicercitets ulveforsker trop.
– Lad ikke børn gå alene i naturen, før de kan agere fornuftigt på mødet med en ulv, siger seniorforsker Peter Sunde i følge DR, og tilføjer “men hvornår lader man i øvrigt små børn gå i skoven uden opsyn”.
– Og lad være med at løbe med høretelefoner, så du bliver uopmærksom på, hvad der foregår omkring dig, tilføjer han.
Sunde anbefaler, at man ikke går i panik og løber væk, hvis man møder en ulv, da dette kan udløse ulvens jagtinstinkter.
Samme råd gælder, hvis man møder en stor hund, der er løs i naturen, forklarer han.
– Men for mindre børn kan man risikere, at de ikke agerer fornuftigt, men bliver bange og måske skriger, løber væk og risikerer at falde.
– Derfor er det en god trafikregel i naturen i områder med vilde dyr, at man ikke lader små børn gå rundt alene, forklarer Peter Sunde.
– Risikoen for, at mennesker bliver angrebet af ulve, er minimal, men den er aldrig lig nul, slutter Peter Sunde.