Var det morderen, der faldt? Det spørgsmål rejser Jan Lindegaard, som her fortæller om sin første buk med en “lille potent riffel i kaliber 22-250”
Tekst og foto: Jan Lindegaard
BANG! Skuddet gik perfekt. Og bukken forsvandt – som opslugt af jorden.
Både vores kære jagtformand og jagtleder Torben og Lars, havde året forinden forklaret, at de meget gerne ville have skudt en gammel returbuk, som gik på området nede mellem søerne. Den havde sat op som en morder, med lange spidse stænger, og skræmte alt væk i sin nærhed med sin aggressivitet.
Aftenen inden den 16. maj, var jeg en tur forbi for at sondere terrænet. Der havde jeg fornøjelsen at se en højgravid gammelrå – tromletyk – samt et mindre smaldyr. Derudover blev jeg skældt godt og grundigt ud, af en buk, som på mere end 300 meters afstand, absolut ikke kunne acceptere min tilstedeværelse. Virkelig en meget følsom og gnaven herre. I kikkerten stod det klart, at det tydeligvis var en gammel buk – helt grå omkring snuden – med en opsats godt oppe over ørehøjde. Men præcis hvilken opsats, kunne man i skumringen trods alt ikke se på den afstand.
På turen ned til tårnet næste morgen, skældte den igen voldsomt ud. Præcis fra det sted, hvor den var løbet hen aftenen forinden. Jeg tænkte, at det sagtens kunne være den revirhævdende buk. Og hvis det var tilfældet, at den så ikke havde været rundt og markere territoriet om natten. Så muligheden for, at den måske skulle ud på en morgentur, var bestemt til stede.
Vorherre havde denne 16. maj besluttet sig til, at vejrudsigten over Lolland skulle være: ”Temperaturer på 9-11 grader. Med frisk til kraftig vind. Og vindstød op til kulingstyrke”.
Der var en smule køligt i jagttårnet. Varmen kom dog heldigvis hurtigt igen, da der var andet som krævede opmærksomhed. Kort tid efter jeg var på plads, kom der en smal-rå frem i den fjerneste ende af engen. Den græssede lidt i nogle minutter, og løb så uden nogen synlig grund afsted, rundt om en lille såt. Efter yderligere et par minutter kom den tilbage igen – og havde nu taget en legekammerat med, på præcis samme størrelse. (muligvis et søskendepar?)
Det stod hurtigt klart, at det var en buk. Men nogen morder var det nu bestemt ikke. Snarere en lille uskyldig teenager. Et nærmere eftersyn i kikkerten afslørede, at det var en ung spidsbuk, som stadig havde bast på den beskedne opsats, lidt under ørehøjde. Ikke lige den buk jeg havde håbet på at se.
De to dyr gik og græssede, og hyggede sig, den næste halve times tid, hvorefter de lagde sig på engen for at slappe af. Mit vækkeur havde ringet klokken 03.15, så fristelsen til også at ”tage en lille morfar” var stor. Men jeg valgte dog at holde posten, og besluttede at pürsche efter den store buk, hvis ikke den selv kikkede forbi i løbet af den næste halve times tid.
Ganske få minutter senere, trådte der en stor kraftig rød krop ind på engen ca. 125 meter ude. Bare 50 meter fra de unge dyr som stadig lå på engen. I kikkerten var der ingen tvivl om at det var morderen. Lige forfra kunne man se, en morder-spids-opsats, som var sat op til cirka den dobbelte højde af ørerne.
Bukken skridtede hastigt fremad, mens den skiftevis markerede lidt, og spiste af det friske græs. Den havde tydeligvis ikke tænkt sig at være på noget længere besøg. Den buk måtte meget gerne komme med hjem. Det var ham jeg havde håbet på! Blæsten rykkede frem og tilbage i tårnet, så det var svært at få afgivet et sikkert skud. Endelig var der dog er lille hul i vindstødene, og jeg lod kuglen gå. Og så var det, at bukken den forsvandt.
Det var mit første egentlige jagtmæssige skud, med en lille potent riffel i kaliber 22-250, som sendte en 3,2 gram tung kobber Barnes TTSX kugle afsted med 1.140 meter i sekundet. Indskudt på 100 meter, taber den bare 5 cm i højden ud til 200 meter. Jeg var sidste år blevet spurgt, om jeg ville overtage riflen, i forbindelse med at en kær gammel jagtkammerat, Mogens, desværre blev terminalt syg og gik bort.
Efter 10 minutter gik jeg ned mod stedet, hvor bukken den var forsvundet. Den var ikke blevet opslugt af jorden, men blot faldet på stedet, i det 20-30 cm høje græs. De to små rådyr havde rejst sig, da skuddet blev afgivet, og de stod stadig lidt forundrede og kikkede på. Først inde på ca. 60 meter, valgte den lille buk trods alt at stampe i jorden, og begge dyr stak afsted.
Var det så morderen, som denne dag blev nedlagt? Det er ikke til at sige med 100% sikkerhed. Teknisk set, er det en retur-gaffelbuk, som har sat op med nogle rigtig lange stænger. I modsætning til almindelig dansk retspraksis, vil jeg dog mene, at der så mange beviser på, at det faktisk er den gamle aggressive morder, at indtil det modsatte er bevist, så er den kendt skyldig!
Slæbeturen med bukken, de 1,1 km op til bilen, gik heldigvis lidt nemmere end frygtet. Men man fik da bestemt varmen, på sådan en kølig maj morgen.
På turen hjemad smagte den kolde Cocio og de varme rundstykker, fra den lokale tankstation, på en eller anden måde, bare endnu bedre normalt. Livet er skønt. Sommeren er på vej. Sæson 2023 er i gang.
Knæk og bræk derude.
M.v.h.
Jan
