Ifølge WWF er omkring 30 procent af de danske arter enten uddøde eller truede. Mange er tabt for altid. Du eller dine børn kommer derfor højst sandsynlig aldrig til at opleve for eksempel lossen og urfuglen i den danske, vilde natur …
Af WWF
Når en art først er væk, kommer den nemlig ikke sådan lige tilbage igen.
Derfor er det vanvittig vigtigt, at vi beskytter vores vilde natur. Så alle, der har lyst, kan opleve den. Eller bare gå i seng hver aften og vide, at den ægte natur stadig er derude. At du bare kan stå op og hoppe på cyklen – og så vil den folde sig ud lige foran dine øjne.
WWF har derfor skabt Danmarks Vilde Ambassadører.
Til august kan du være med til at vælge de mest fantastiske dyre- og plantearter, vi alle sammen må insistere på, man skal kunne opleve ude i vores vidunderlige natur.
Hvis vi beskytter vores ikoniske arter, beskytter vi hele vores sårbare natur og økosystem.
Der er brug for handling nu!