“Opskriften på den totale katastrofe” i forhold til målsætningen, lyder det fra vildtbiolog, som ser på Den Nationale Hjortevildtgruppes nye hjorteplan
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 158)
Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog og skovejer (arkiv-artikel oktober 2019)
AREALKRAV ATTER PÅ BORDET
Flertallet i Den Nationale Hjortevildtgruppe vil indføre en faglig forfejlet hjortevildtforvaltning, byggende på et uoverskueligt bureaukrati.
Dette på trods af, at der foreligger et alternativ, som er ubureaukratisk, fleksibelt og velunderbygget. https://www.netnatur.dk/forvaltningsmodel-for-kronvildt/
ooooo
I et fagligt sølle skrift med overskriften: ”Mål og midler i dansk hjortevildtforvaltning 21. maj 2019” forsøger Den Nationale Hjortevildtgruppe (NHG) med undtagelse af Jægerforbundet, at genoplive en forvaltningsmodel for kron- og dåvildt, med udgangspunkt i arealbegrænsning og (senere) laugsdannelse.
Citaterne i det følgende (NHG) er altså fremført af NHG uden Jægerforbundet.
Mine kommentarer:
1)
Det er korrekt, at arealbegrænsning kan bidrage til en bedre kønsfordeling. Det sker imidlertid ved en forøgelse af hjortebestanden i stedet for en reduktion af hundyrbestanden. Man har jo nu januar måned til rådighed til denne afskydning. Hvis man så kunne se bort fra fjollede jagtetiske regler om jagt med mindst 3 ugers mellemrum, er det i hvert fald ikke mangel på jagttid uden hjortejagt, der stiller sig i vejen for afskydningen.
2 )
Det er lige så sikkert, at arealbegrænsning mindsker andelen af voksne hjorte i bestanden.
Der vil nemlig blive skudt færre hjorte, dels fordi arealkvoten allerede er brugt, eller man lader hjorte passere i forventning om en større. Derved får man måske slet ikke brugt sin kvote. Dermed gælder også, at med en begrænsning går man målrettet efter de største, og med brunstjagt er det selvsagt ekstra nemt at skyde fra toppen. Ergo stiger hjortebestanden, men mest blandt yngre hjorte, hvorved andelen af voksne (8+) mindskes. (Hvis de overhovedet findes.).
3 )
NHG: ….derimod består problemer som alt for stor afskydning af hjorte, og ukritisk afskydning af for unge hjorte på bekostning af en normal og biologisk hensigtsmæssig fordeling …
Det er ikke mit indtryk, at der mangler hjorte. Derimod er hundyrbestanden alt for stor mange steder.
En normal og biologisk hensigtsmæssig afskydning kræver netop en meget stor afskydning af 2–3 -årige hjorte. I en bestand med en jævn afskydning af hver tredje hjort i hver aldersklasse, skal ikke mindre end 50 % falde blandt denne aldersgruppe. En sådan afskydning opfylder netop målet om 5 % hjorte, der er 8 år eller ældre.
Det viser til fulde, at disse medlemmer af NHG ikke forstår de grundlæggende populationsmæssige regler, herunder en alderspyramides opbygning.
Med den nævnte afskydning af hjortene og en ligelig kønsfordeling, vil det kræve en bestand før jagt på ca. 125 krondyr. Med en bestandstæthed på f.eks. 10 dyr pr. 100 ha, vil det betyde, at det kræver 1250 ha for en bæredygtig afskydning af 1 voksen (8+) hjort om året.
Derfor vil den foreslåede arealbegrænsning på 1 hjort uanset areal og efterfølgende 1 hjort pr. 100 ha jo være helt utilstrækkelig til at nå målet.
4 )
NHG: … Danmarks Jægerforbunds vægring mod ethvert tiltag til effektiv begrænsning af den voldsomme afskydning af især unge og yngre hjorte …
Hvad mener man med: unge hjorte og yngre hjorte. Man maler med den brede pensel uden at være konkret.
I min forståelse er 2- 4 årige unge, 5- 7 årige er mellemaldrende, 8 – 12 årige voksne og alle derover er gamle.
Der skal som sagt skydes voldsomt blandt de 2-3 -årige hjorte. Ellers er der simpelthen ikke plads i alderspyramiden til tilstrækkelig mange mellemaldrende og voksne hjorte!
Man skal derimod være meget tilbageholdende med afskydning af mellemaldrende hjorte.
Men det er netop dem, der som regel er de ældste hjorte i områder med brunstjagt og derfor skydes.
5 )
NHG: Brug af jagttid som eneste instrument i hjortevildtforvaltning er dermed løbet over ende.
Forkert. Hvor man har brugt jagttidsinstrumentet til at forkorte jagttiden og placere den uden for brunsten, som i Nordjylland og Vestsjælland, har det haft en overbevisende effekt.
Kronvildt er meget klumpet fordelt, med stor spredning i bestandstæthed. Derfor giver det ingen mening, at afskyde efter areal.
Ved at anvende en reduceret jagttid uden for brunsten for kronebærende hjorte, er det stadig sådan, at dem der har den største bestand også har de bedste muligheder.
NHG: … Ydermere viser seneste erfaringer, at forkortet jagttid for hjortejagt er uden effekt – hvis jagttiden halveres, fordobles jagttrykket på de eftertragtede hjorte! Kun ved en ekstrem kort jagttid – for eksempel 3 dage – på hjort kan forventes en effekt …
Det er sikkert rigtigt. I brunsten!
Her kan man formentlig sagtens skyde de eftertragtede hjorte på 14 dage, hvis man sætter alle ressourcer ind på det. Det er immervæk 28 morgen – og aftenpürsch på en brølende hjort.
Flytter man jagten ud af brunsten og reducerer tilsvarende, vil man få et helt andet billede.
De tre dage synes grebet ud af luften. Hvilket belæg har man for det? Men måske er man her uforvarende kommet til at afsløre hvor effektiv brunstjagten er?
NHG: … konstaterer vi at jagttider som instrument både aktuelt og potentielt er uhensigtsmæssigt i forhold til opnåelse af målet om en større andel ældre hjorte.
Hvilket altså er en forkert konstatering, set i lyset af succeserne i Nordjylland og Vestsjælland.
6 )
NHG: Dette bør kunne løses via dispensation inden for reguleringssystemet til afskydning af et bestemt antal 6- og 8-endere på det konkrete revir.
Her bliver NHG bange for deres egen skygge. De har ovenfor fordømt den voldsomme afskydning af unge hjorte, men nu forudser man at der kan gives dispensation til afskydning af 6 – og 8 – endere! Det er jo forrykt. Mindst halvdelen af afskydningen skal da ligge på disse hjorte. Der bliver kø ved dispensationskontoret!
7 )
NHG: Ved indførelse af arealkrav til afskydning af hjorte (alternativt for krondyr sprossefredning) gives der mulighed for at arbejde med vide rammer for den generelle jagttid, hvilket tillader en naturlig og nødvendig lokal/regional forvaltning inden for de rummelige, nationale rammer… Sluttelig tages problematikken omkring den politisk betændte brunstjagt væk …
Man vil altså have en meget lang jagttid med arealkrav, sprossefredning fra bunden og brunstjagt.
Jamen så har man opskriften på den totale katastrofe i forhold til målet om en kvantitativ rimelig, og kvalitativ stærk bestand med en andel af 5% voksne hjorte (8+).
NHG: … ligesom den indtægt, der flyder af salg af få, modne hjorte til afskydning hjælper til at bære de evidente omkostninger, der følger med at have en bestand af hjortevildt på en given ejendom.
Med den skitserede arealbegrænsning og brunstjagt vil der helt sikkert være tale om afskydning af få, modne hjorte. Der vil simpelthen ikke være ret mange, når langt de fleste med mulighed herfor vil forsøge at skyde en hjort fra toppen i brunsttiden, hvor det er nemmest. Så vil hjorte over 5 – 6 år være meget sjældne.
Det er jo ikke kun salg af få, modne hjorte til afskydning, der bidrager til at bære omkostningerne ved at have en bestand. Muligheden for at skyde en stor hjort – hvor lille den end måtte være – bidrager overalt i kronvildtområder til at øge landmændenes jagtlejeindtægter, som kompensation for de markskader de må tåle.
ooooo
Sidst men ikke mindst vil den fremførte model bygge på et uoverskueligt bureaukrati med indberetning af skudte hjorte stedfæstet til ejendomsnumre? Hvem skal tjekke rigtigheden af dette?
Hvis man kommer i mål med indførelse af laug, bliver der endeløse diskussioner om afgrænsningen, forskellig afskydning i nabolaug osv.
Hvem skal sidde i disse laug, skal der laves vedtægter, hvorledes afgøres uenigheder?
Tusindvis af jægere skal altså tvinges til at deltage i et antal årlige møder, de sikkert ikke orker at involvere sig i.
Velbekomme.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 150)