Vildtudbyttestatistikken er en database, der indeholder oplysninger om jægere og nedlagt vildt i Danmark.
Af Redaktionen
Alle jægere har pligt til at indberette deres personlige vildtudbytte efter jagtsæsonens udløb. Oplysningerne indsamles af Naturstyrelsen og bearbejdes af Aarhus Universitet, som også står for vedligeholdelse og opbevaring af de indsamlede data.
Faldende udbytte for de fleste vildtarter
I jagtsæsonen 2011/12 blev der i alt nedlagt 2,179 mio. stykker vildt. Det er en tilbagegang på 7 % i forhold til den foregående sæson, svarende til ca. 170.000 stykker vildt. Den største nedgang skete for udbyttet af ringduer, der faldt med mere end 90.000 fugle, svarende til 30 %. Fra og med 2011 blev jagttiden for ringdue afkortet med en måned (oktober), så det var forventet, at udbyttet ville falde.
En spørgebrevsundersøgelse i sæsonen 2009/10 viste, at 24 % af det samlede ringdueudbytte blev nedlagt i oktober. De forholdsvis milde vejrforhold i vinteren 2011-2012 med højere gennemsnitstemperaturer og færre frostdøgn end normalt kan også have medvirket til at gøre det svært for jægerne at skyde lige så mange duer som i de to foregående sæsoner. I mildt vejr er flere fødekilder tilgængelige for duerne end i hårdt vejr, hvor de i højere grad er søger mod foderstriber og foderpladser. I mildt vejr forekommer duerne derfor mere spredt i landskabet og er vanskeligere at jage.
Blandt andre arter med markante fald i udbyttet kan nævnes agerhøne (21 %), gæs (19 %) skovsnepper (17 %) og skarv (15 %). Forskellige registreringer tyder på, at der var en forholdsvis stor bestand af agerhøns i 2009, sandsynligvis på baggrund af en god ynglesucces i 2008.
Det vigende udbytte i 2010/11 og 2011/12 skyldes sandsynligvis vejret, idet der var tale om to meget våde somre, hvor nedbøren lå henholdsvis 31 og 71 % over det normale. Faldet i gåseudbyttet skyldtes ifølge jægernes indberetninger, jf. Tabel 2 og tilhørende tekst nedenfor, især et markant fald i udbyttet af Canadagæs (50 %), men der var også relativt store fald i udbyttet af sædgæs og grågæs, mens der var mindre stigninger i udbyttet af kortnæbbede gæs og blisgæs.
Stigende udbytte af kaniner og dykænder
Udbyttet af kaniner steg med mere end 80 % fra 2010/11 til 2011/12. Stigningen skyldes næsten udelukkende, at kaninbestanden på Endelave, efter at have været helt i bund i et par år, igen er på vej op og allerede er i stand til at give et jagtligt udbytte.
Udbyttet i samlegruppen Andre dykænder steg med 24 %. Ifølge jægernes indberetninger, jf. Tabel 2 og tilhørende tekst nedenfor, skyldes stigningen især en markant stigning i udbyttet af sortænder (68 %) og relativt store stigninger i udbyttet af hvinænder og havlitter, mens der var et relativt stort fald i udbyttet af troldænder. Det vides ikke, om stigningen skyldes stigninger i bestandene, men noget af forklaringen kan måske være, at en del havjægerne var på jagt flere gange end i de to foregående vintersæsoner, hvor det hårde vejr begrænsede mulighederne for havjagt.
Udbyttet i samlegrupperne indberettes som enkeltarter
Nogle af vildtarterne har ikke deres egen rubrik på papirudgaven af vildtudbytteskemaet, men indberettes gruppevis i de såkaldte samlegrupper: Andre svømmeænder (svømmeænder ekskl. gråand, 6 arter), Andre dykænder (dykænder ekskl. ederfugl, 9 arter), Gæs (5 arter) og Måger (3 arter). Fra og med 2006 har det imidlertid været muligt for jægere, der indberetter vildtudbytte via internettet, at opgive udbyttet af de enkelte arter i de respektive grupper. Stadig flere jægere indberetter deres vildtudbytte via nettet, og stadig flere vælger at indberette udbyttet i samlegrupperne på enkeltartsniveau. I den første sæson blev mindre end 5 % af udbyttet i samlegrupperne indberettet som enkeltarter, men i sæsonen 2011/12 var denne andel steget til ca. 25 % af udbyttet i samlegrupperne Andre svømmeænder, Andre dykænder og Gæs og ca. 15 % af udbyttet af Måger (Figur 1).
Artsfordeling på grundlag af indberetninger
Opdelingen på enkeltarter af udbyttet i samlegrupperne er hidtil sket på baggrund af de ca. 10.000 vinger, som jægere hvert år sender ind til AU’s Vingeundersøgelse. Når der nu via Vildtudbyttestatistikken indberettes ca. 40.000 fugle fra samlegrupperne på enkeltartsniveau, et tal som må forventes at stige yderligere, er det blevet aktuelt at tage stilling til, om ikke artsfordelingen fremover bør baseres på jægernes indberetninger i stedet for de indsendte vinger.
De to datasæter er hver især behæftet med usikkerheder. Vi ved fx ikke, om jægerne har en tendens til at indsende vinger af nogle arter frem for andre, og heller ikke, om jægerne har en tendens til at indberette nogle arter på enkeltartsniveau frem for andre. Hertil kommer, at der er noget i tallene, der tyder på, at der sker fejl i artsbestemmelsen, når jægerne skal indberette på enkeltartsniveau.
De to datasæt viser ikke helt den samme artsfordeling, men svingningerne fra år til år stemmer overens i store træk. I forbindelse med præsentationen af den årlige vildtudbyttestatistik vil vi fremover benytte jægernes indberetninger som grundlag for artsopdelingen i samlegrupperne, men AU vil snarest gennemføre en nøjere analyse af de to datasæt, så styrker og svagheder med hensyn til at vise artsfordelingerne, kan blive belyst så godt som muligt.
Vingeundersøgelserne fortsætter
Det er vigtigt at understrege, at AU’s Vingeundersøgelser fortsætter. Vingerne giver bl.a. oplysning om den tidsmæssige fordeling af udbyttet og om køns- og aldersfordeling. Disse oplysninger er uundværlige, når man skal vurdere den jagtlige udnyttelse og jagtens bæredygtighed i forhold til de enkelte arter, og de er vigtig del af den baggrundsviden, der bruges bl.a. i forbindelse med de tilbagevendende jagttidsrevisioner.
Endvidere kan vingerne i nogle tilfælde vise udbyttets geografiske fordeling på en finere skala end Vildtudbyttestatistikken, hvilket kan være værdifuldt i en forvaltningssammenhæng.
Mårhunde og vildsvin med forbehold
Mårhund og vildsvin var med på vildtudbytteskemaet første gang henholdsvis i sæsonen 2010/11 og 2011/12. Erfaringerne fra første sæson med mårhunden viste, at indberetninger af vildtarter, der nedlægges i meget lave antal, skal tages med forbehold og helst verificeres, hvis det er muligt. Selv ganske få fejlregistreringer kan betyde meget for det endelige resultat, når der er tale om så små tal, som det er tilfældet for både mårhund og vildsvin. Det er grunden til, at ingen af de to arter er anført i tabeloversigten over vildtudbyttet (Tabel 1).
Der blev indberettet 88 mårhunde og hele 431 vildsvin, hvoraf 237 umiddelbart kunne erkendes som fejlregistreringer. De rå tal peger således i retning af, at der skulle være nedlagt ca. 100 mårhunde og 200 vildsvin i sæsonen 2011/12.
Disse oplysninger vil blive søgt verificeret af Aarhus Universitet og Naturstyrelsen så hurtigt som muligt, og før det er sket, kan der ikke meldes “officielle” udbyttetal ud for disse to vildtarter.
Flere kvindelige jægere end nogensinde før
Antallet af jagttegnsløsere i sæsonen 2011/12 var 171.972; heraf var 9.603 kvinder, svarende til 5,6 %. Det er det højeste antal kvinder, der har løst jagttegn i en enkelt sæson siden 1973, hvor antallet blev opgjort særskilt for første gang.
Syv ud af 10 jægere indberettede vildtudbytte (68,7 %); det vil sige, at der manglede indberetning fra 31 % eller næsten hver tredje jæger.
Næsten 8 ud af 10 jægere indberettede udbyttet via internettet (78,2 %). Blandt de jægere, der indsendte vildtudbytteindberetning, havde 59,8 % nedlagt mindst ét stykke vildt. Der var dog stor forskel på mandlige og kvindelige jægere, idet 69,4 % af mændene fik udbytte med hjem, mens det kun gjaldt for 29,7 % af kvinderne.
Jægere med udbytte nedlagde i gennemsnit 25,7 stykker vildt. Også her var der forskel på mænd og kvinder, idet mændene i gennemsnit nedlagde 26,1 stykker vildt og kvinderne 10,4.
