Siden landbrugspakken blev vedtaget i december sidste år er 80 procent af alle randzonerne nu pløjet op. Ærgerligt, mener DN.
Af Danmarks Naturfredningsforening
Siden landbrugspakken blev vedtaget i december sidste år er 80 procent af alle randzonerne nu pløjet op. Ærgerligt, mener DN.
Randzonerne er, siden Landbrugspakken blev vedtaget, nærmest forsvundet. 80 procent af randzonerne er pløjet op på landsplan, men tager man mod Syd- og Sønderjylland, så er 90 procent af dem nu væk.
Onsdag i sidste uge udtalte en landmand tilDR P4, at han har pløjet randzonerne op, så han nu kan udnytte en hektar mere. Det vil indbringe ham en indtægt på 10.000 kroner ekstra årligt.
I Danmarks Naturfredningsforening ærgrer det, at landbruget har fået lov at pløje randzonerne op:
– De ekstra hektar og de penge, som de kommer til at tjene på dem, kommer ikke til at redde dansk landbrug. Til gengæld betaler naturen og miljøet en høj pris, siger Lisbet Ogstrup, seniorrådgiver i DN.
Skidt for naturen
Prisen, som naturen og miljøet kommer til at betale for landbrugets merproduktion, er for det første flere næringsstoffer i vandløb og søer, for det andet en yderligere fragmentering af naturen og for det tredje et tilbageskridt for at få varige løsninger for den meget betrængte danske natur.
I randzonerne fik græs, urter og anden naturlig vegetation lov til at vokse. Her kunne insekter og fugleliv finde et levested. Her blev opfanget næringsstoffer, så de ikke flød videre ud i vores vandløb, søer og videre til vores kyster, hvor de forårsager iltsvind.
Her var der en sprøjtefri zone, som ville have været et vigtigt løft for det danske plante- og dyreliv, der har det meget påvirket af sprøjtegifte.
DN: Randzoner er et effektivt virkemiddel
En af ankerne fra landmanden i radioindslaget på P4 var, at det er lykkedes Danmarks Naturfredningsforening at overbevise landets befolkning om, at randzonerne virker, hvilket han ikke mener.
Lisbet Ogstrup er uenig i hans påstand. Hun forklarer, at randzonerne i deres korte levetid har nyttet – blandt andet har de været med til at bremse den store næringsstofudledning til vores vandmiljø, som er en af hovedårsagerne til, at mange vandområder i Danmark er i ringe tilstand.
– Det er ærgerligt, at landbruget har set sig vrede på et så effektivt natur- og miljøvirkemiddel, som randzonerne er. Det er et omkostningseffektivt redskab til at forbedre den danske natur og det danske vandmiljø i vandløb, søer og kystområder. Og de var en varig løsning, som den danske natur har så hårdt brug for.
Lisbet Ogstrup siger samtidig, at randzonerne kun fik lov at virke i ganske kort tid, og at det er ærgerligt, at de nu – i mange tilfælde – er pløjet op. Hun efterlyser i den forbindelse en plan for natur, som får lov at blive liggende.
– Vi er nødt til at reducere arealer, der er i omdrift. Randzonerne var étbidrag til det. Det gav de vilde plante- og dyreliv nogle muligheder og hjalp samtidig vandmiljøet. Vi håber meget, at landbruget vil få øje på randzonernes store fordele, også for landbruget, siger Lisbet Ogstrup.