Efter vinterens ”smalhals” er råvildtet sultent og æder græs og planter med glubende appetit. Det skriver Henning Kørvel, som indledning på en fototur på Enø
Efter vinterens ”smalhals” er råvildtet sultent og æder med glubende appetit, men ved at æde uhæmmet løs af nyspiret græs og urter, før vommens bakterieflora er klar til det, kan råvildt risikere at æde sig ihjel. På Enø på Sydsjælland spottede Henning Kørvel ved 16-tiden 10. februar på en halv time syv stykker råvildt, og fordi de fleste af dyrene sad ned og tyggede drøv, viser det, at de er sultne og derfor må have indledt essingen tidligt.
Tekst og foto: Henning Kørvel
Efter vinterens ”smalhals” er råvildtet sultent og æder græs og planter med glubende appetit, og da jeg 10. februar gik en fototur på Enø med start klokken cirka 16.00, blev jeg derfor ikke overrasket over, at jeg efter få minutters gang spottede det første stykke råvildt – en enlig rå – der stod på den nordlige eng i færd med at esse.
Lidt tidligt. Javel, for solen gik ned klokken 17.00. Jeg tog nogle fotos af damen, som jeg antog, var, en smalrå, fordi den lignede en sådan, og derfor ikke havde lam med sig. Jeg gik videre, mens hun fortsatte essingen.
Ad det næste brandbælte gik jeg ud til engen for at bruge håndkikkerten, og her spottede jeg en rå i østlig retning i nærheden af Johns hus, hvor jeg næsten altid ser råvildt, fordi han elsker at fodre dem med æbler, og han har faste aftagere, som han ofte kalder på, hvorpå de indfinder sig.
Fordi jeg har tilladelse af ejeren af nabosommerhuset til at må tage fotos fra husets terrasse, gik jeg forsigtigt ud på den og spottede straks råen, der så ud til at holde vagt, mens hendes to lam, hvoraf det ene – et bukkelam – er handicappet, fordi det mangler det meste af det nederste led på højre bagløb. Jeg har døbt den ”Skravlet”, og den sad tæt sammen med søsteren og tyggede drøv.
Jeg fik fotos af hende og lammene, men efter nogle minutters forløb rejste de sig, og sammen med moren begyndte de at gå i østlig retning, før de satte i løb. Selv om Skravlet mangler det meste af det nederste led på højre bagløb, og det ser halsbrækkende ud, når den går, så kunne handicappet derimod ikke ses, når den løb, fordi den holdt trit med søsteren.
Naturen er sommetider mere underfundig, end vi mennesker umiddelbart er bevidste om.
Hvor er ”Tovbukken” henne?
Da jeg fortsatte herfra til engens nordøstlige hjørne, men ikke kunne se råen med de to lam, måtte det være, fordi trekløveret var søgt ud i sivskoven ud imod Næbbet.
Jeg gik derfor tilbage for at følge skellet imellem sommerhushaverne og den østlige eng i sydlig retning og spottede snart en rå uden lam, der sad i en have og tyggede drøv. Hun hørte måske kameraet arbejde, men tog situationen med ophøjet ro, og da jeg havde fået hende i kassen, gik jeg videre og så snart en buk, der også sad og tyggede drøv. Jeg skønnede den til fire-fem år gammel, og den har sat op som gaffelbuk.
Den antages at være den buk, som var seksender i 2021, og som kendtes på den brækkede højre forsprosse og en knækket bagsprosse på venstre stang, og dens venstre forsprosse var ekstra lang.
Fordi jeg bevæger mig på samme måde, som når jeg er på pyrschjagt og ikke laver pludselige bevægelser, tog bukken min tilstedeværelse med ophøjet ro, at jeg tog nogle fotos af den, før jeg fortsatte min gang for snart at støde på endnu en single siddende rå. Hun var aldrende, men hvorfor uden lam?
Efter staturen at dømme var hun en ældre dame, men goldrå? Det findes stort set ikke i Danmark, fordi vi antager, at alle drægtige råer bliver beslået. Hendes lam kan næppe heller være blevet taget af ræve, selv om muligheden heller ikke helt kan udelukkes, men fordi råvildtjagt ikke er tilladt i sommerhusområdet, så de kan de altså ikke være skaffet af vejen ved lovlig jagt. Men spørgsmålet svæver fortsat i vinden:
Han hun overhovedet lam, og hvis ja, hvor er de så henne?
Syv stykker råvildt havde jeg spottet i løbet af godt en halv time, men så sluttede festen. På engen og i haverne på strækningen fra det første brandbælte og sydpå så jeg ikke et eneste stykke råvildt.
Tovbukken stod fast på engen et par haver henne fra brandbæltet sammen med en rå i 2021, men forsvandt i efteråret og blev set nær Stølsgård, og herefter har ingen, som jeg kender og taler med, spottet bukken.
Hvor er den henne?
Hvis jeg ikke ser den igen, og den måske er draget til ”de evige jagtmarker”, så håber jeg inderligt, at det skete uden dramatik.
Den første rå (smalrå), som blev set på den nordlige eng.
Gammelrå let kendelig på den forholdsvis store og fyldige krop. Hun stod og holdt vagt, mens hendes to lam sad og tyggede drøv.
Det handicappede bukkelam (til venstre) ses her sammen med søsteren.
Selv om bukkelammet er handicappet, skal man ikke tage fejl af dets mobilitet, og at det i løb således holder trit med søsteren (nærmest læseren).
Endnu en enlig rå, og fordi den er uden lam, må den tolkes som en smalrå.
Denne gammelrå havde ingen lam med sig, hvilket er lidt underligt, fordi begrebet, goldrå nærmest ikke eksisterer i Danmark.
Bukken antages at være fire-fem år, men hvis den er den, som den menes at være, så ser den nye opsats væsentlig anderledes ud end sidste års opsats.
