Natur i Danmark – hvor meget er der?

Hvor meget natur er der i Danmark – målt i forhold til landets samlede areal. Et hurtigt kik i Danmarks statistik giver et for mange givetvis overraskende svar

Af Redaktionen

Hvordan ser det ud med det samlede naturareal i Danmark.

Det spørgsmål kan være vanskeligt at besvare …

Kører man i et område af landet, får man et måske ligefrem deprimerende indtryk. Her tegnes landskabet måske mest af veje, bebyggelse og store, opdyrkede arealer.

Er man i et andet, må man knibe sig selv i armen alt imens det ene underskønne landskabsbillede afløser det andet. Billeder, der ikke passer med det indtryk, man kan få, når man lytter til medier og NGO’er, der til tider tegner et meget dystert billede af Danmark som naturland. Man efterlades til tider med det indtryk, at der ser meget trist ud og vi stort set ikke har natur tilbage.

Men hvor får man et retvisende billede af rigets naturlige tilstand?

Et meget oplagt sted at søge svar er hos DST – der er forkortelsen for Danmarks Statistik

Her kan man læse det sikkert for mange ganske overraskende, at Naturarealer i seneste opgørelse udgør en fjerdedel af Danmarks samlede areal.

Det svarer til ca. 1.840 m2 natur pr. indbygger

Hvad er natur
– i følge definition af Danmarks statistik

I analysen af Danmarks Statistik, er natur defineret som seks typer af arealdække, som har det til fælles, at de anvendes til rekreative formål. De seks typer er: 

1. Skov 

2. Våde lysåbne naturtyper (eng og mose), 

3. Tørre lysåbne naturtyper (hede, overdrev, klit m.m.), 

4. Parker og andre rekreative områder (fx kirkegårde, golfbaner, campingpladser, dyreparker m.m.) 

5. Vandløb 

6. Søer 

I analysen fokuseres udelukkende på naturarealer, og der tages således ikke hensyn til, at forskellige typer af natur kan have forskellig værdi – det være sig i form af biodiversitet, rekreativ eller økonomisk værdi. 

Man kunne have valgt andre afgrænsninger af natur.

Fx kan det diskuteres, om parker og andre rekreative områder er natur. Det mest oplagte ville måske have været at inkludere netop parker, som er det nærmeste man kommer natur i de store byer, men ikke golfbaner og campingpladser mv. Det er dog ikke umiddelbart muligt at foretage en yderligere opdeling af parker og andre rekreative områder. 

Vandløb og søer er inkluderet, mens fjorde og hav ikke er.

Landbrugsområder kan også have en rekreativ værdi, selvom man normalt ikke må færdes på arealerne. De 61 pct. af landarealet, som anvendes til landbrug, fordeler sig på såvel intensivt dyrkede områder med fx korn eller rodfrugter, som mere ekstensivt dyrkede områder (fx æbleplantager, brakmarker m.m.). De intensivt dyrkede områder fylder 55,6 pct. af Danmarks samlede areal, mens de mere ekstensivt dyrkede områder kun fylder 5,5 pct. af det samlede areal. 

Endelig bør det bemærkes, at private haver ikke er inkluderet i naturarealet. 

Skov udgør godt halvdelen af de danske naturarealer. De våde lysåbne naturtyper (eng og mose) udgør 22 pct. af naturarealet, mens tørre lysåbne naturtyper såsom hede, overdrev klit mm udgør ca. 14 pct. Hertil kommer mindre arealer dækket af parker og andre rekreative områder (4 pct.) samt vandløb og søer, der tilsammen udgør 9 pct.