Er DJ-formand Claus Lind Christensen vendt rundt på en tallerken? Nu roser han den danske jagtmodel – efter i årevis at have argumenteret for en langt mere administrativ og omkostningstung jagt- og vildtforvaltning
Har Danmarks Jægerforbund virkelig taget en kovending?
Synskpunkt af Redaktionen
Da vi her på redaktionen første gang læste Claus Lind Christensens nærmest ubetingede begejstring for adaptiv vildtforvaltning, måtte vi have fat i en ordbog for overhovedet at forstå, hvad han egentlig mente. Det viste sig hurtigt, at der var tale om et markant opgør med den danske jagtmodel.
Nu – cirka 12 år senere – berører selvsamme formand for Danmarks Jægerforbund igen den danske model. Denne gang har vi ikke brug for en ordbog. Vi kender begreberne. Til gengæld måtte vi finde pudsekluden frem og give brillerne en ekstra omgang for at være helt sikre på, at det, vi læste, faktisk også var det, der stod. Meget tyder på at forbundet nu slår contra i forold det seneste årtiers kontroversielle jagtpolitik …
BEMÆRK at synspunker kan indsendes til info@netnatur.dk
Det er svært ikke at gnide sig i øjnene.
I årevis har Danmarks Jægerforbund været blandt de mest markante fortalere for adaptiv vildtforvaltning – et administrativt system med obligatorisk samforvaltning og tilknyttede sanktioner og en langt større styring af jagten end den klassiske danske model, hvor tilpassede nationale og lokale jagttider baseret på biologisk rådgivning er de bærende elementer.
Derfor vækker det meget stor opsigt, når Claus Lind Christensen nu fremhæver netop den danske model som et forbillede. En model, der bygger på enkle jagttider frem for et omfattende administrativt system. LÆS mere herunder …
Hvad er der sket? Det er, for at bruge et efterhånden slidt udtryk, faktisk helt vildt.
Har Danmarks Jægerforbund reelt ændret kurs? Har forbundet erkendt, at fremtiden ligger i at være en interesseorganisation for landets jægere – og ikke en organisation, der sælger ud af friheden og det arvesølv, som har båret dansk jagt frem til talstærke vildtbestande og en meget stor folkelig accept?
Har forbundet virkelig forkastet ønsket om at drive udviklingen mod stadig mere bureaukrati? Eller er der blot tale om en enkeltstående udtalelse, som ikke afspejler den politik, forbundet fortsat arbejder for?
Spørgsmålene er relevante. Ikke mindst fordi Danmarks Jægerforbund gennem sin centrale rolle i Vildtforvaltningsrådet har haft stor indflydelse på udviklingen af den danske jagtforvaltning.
Netop derfor har det været bekymrende at opleve forbundets opbakning til projekter som den adaptive forvaltning af hjortevildt og senest den omfattende støtte til forsøg på Bornholm – initiativer, som for mange jægere repræsenterer det stik modsatte af den enkle danske model, Claus Lind Christensen nu roser.
På Netnatur har vi fra første dag rettet et kritisk lys mod adaptiv vildtforvaltning. Ikke fordi vi er imod udvikling eller indsamling af ny viden, men fordi vi mener, at den danske model først skal opgives den dag, det er dokumenteret, at den ikke er god nok og ikke længere kan levere sunde og bæredygtige vildtbestande.
Man skal ikke reparere noget, der virker.
Derfor måtte brillerne pudses en ekstra gang, da vi læste Claus Lind Christensens hyldest til netop den model, som Danmarks Jægerforbund gennem flere år har udfordret.
Hvis der virkelig er tale om en kursændring, er det en af de mest markante jagtpolitiske kovendinger i årtier. Og i så fald fortjener både jægerne og offentligheden en forklaring på, hvad der har fået Danmarks største jagtorganisation til at skifte spor.
Ja – og Jægerforbundet fortjener i givet fald også ros for et modigt kursskifte, som uden tvivl vil give forbundet tiltrængt medvind i jægerkredse – men også give bagslag i visse miljøer. Ikke mindst blandt de personer, som igen og igen – på et faktuelt grundlag har stået vagt om den danske model. De vil naturligt søge en forklaring – Kampene om den danske jagtmodel har haft store personlige konsekvenser for flere.
Superihærdige enkeltpersoner har brugt, hvad der svarer til flere årsværk, på igen og igen at tilbagevise de forsøg, som forbundet har fremført for at undergrave den danske model. Det har været en i mange tilfælde modbydelig debat …
CLC støtter nu åbenbart den danske model
I et opslag på LinkedIn peger Claus Lind Christensen på den danske forvaltning af gåsebestande som et eksempel på, at rekreativ jagt og en sund, bæredygtig bestand kan gå hånd i hånd.
Han fremhæver, at den danske model bygger på enkle og gennemskuelige rammer.
Ifølge Claus Lind Christensen gør det danske system det enklere for både jægere, lodsejere og myndigheder, fordi forvaltningen i højere grad sker gennem jagttider frem for omfattende administration.
Han understreger samtidig, at Danmark har et veldokumenteret forvaltningssystem, hvor jagttiderne løbende vurderes i forhold til bestandernes udvikling, så jagten fortsat kan foregå på et bæredygtigt grundlag.
I opslaget sammenligner han også Danmark med Holland hvor der anvendes et omfattende reguleringssystem med tilladelser, detaljeret styring og erstatningsordninger til lodsejere. Ifølge opslaget koster denne model hvert år samfundet millioner af euro, samtidig med at omkring 250.000 gæs årligt nedlægges gennem regulering.
På den baggrund fremhæver Claus Lind Christensen den danske model som et eksempel på, at almindelig jagt i mange tilfælde kan være et enklere, billigere og mere overskueligt alternativ til administrativ regulering, samtidig med at jægerne bidrager aktivt til forvaltningen af bestandene.
Han berører også bramgåsen og konstaterer, at en almindelig jagttid på arten ikke kan indføres inden for de nuværende EU-regler. Til gengæld mener han, at den eksisterende reguleringspraksis kan gøres både mere smidig og mere omkostningseffektiv gennem en fortsat forenkling af lovgivningen og en udfordring af de begrænsninger, som EU-reglerne medfører.
Afslutningsvis bemærker Claus Lind Christensen, at der hvert år nedlægges omkring 71.000 gæs fordelt på seks arter i Danmark.
LÆS OGSÅ PÅ NETNATUR
