Italien har omkring 3.500 ulve, mens den jyske bestand tæller omkring 50 dyr. Men hvor langt er Jyllands ulvebestand fra den italienske – målt på areal og befolkning?

Er Jylland tæt på italienske tilstande, når det gælder ulv?

Af Netnatur

Italien har omkring 3.500 ulve, mens den officielle jyske bestand tæller omkring 50 dyr. Men målt i forhold til både areal og befolkning er der stadig langt til italienske tilstande i Jylland. Italien har omkring syv gange så mange ulve pr. kvadratkilometer – og omkring tre gange så mange i forhold til befolkningstallet

Hvor mange ulve skal der være, før mødet mellem mennesker og ulve ændrer karakter?

Spørgsmålet er blevet aktuelt i Italien, hvor ulvebestanden gennem årtier er vokset og har bredt sig til områder, hvor mennesker, husdyr, hunde og ulve lever stadig tættere på hinanden.

Det italienske miljøinstitut ISPRA vurderer på baggrund af den nationale undersøgelse i 2020-2021, at landet har omkring 3.500 ulve. Til sammenligning kan den aktuelle bestand i Jylland sættes til omkring 50 dyr.

Forskellen mellem 3.500 og 50 virker umiddelbart enorm, men Italien er også langt større end Jylland og har mere end 20 gange så mange indbyggere. Derfor bliver sammenligningen mere interessant, når bestandene sættes i forhold til areal og befolkning.

Italien har omkring syv gange så stor ulvetæthed

Italien dækker godt 302.000 kvadratkilometer. Fordeles omkring 3.500 ulve matematisk over hele landet, svarer det til cirka 11,6 ulve pr. 1.000 kvadratkilometer – eller én ulv for hver 86 kvadratkilometer.

Jylland dækker knap 30.000 kvadratkilometer. Med omkring 50 ulve svarer det til cirka 1,7 ulve pr. 1.000 kvadratkilometer – eller omtrent én ulv for hver 600 kvadratkilometer.

Målt på denne måde er den gennemsnitlige italienske ulvetæthed omkring syv gange højere end den jyske.

Hvis Jylland skulle have samme gennemsnitlige tæthed som Italien, skulle den jyske bestand matematisk set være på omkring 345 ulve.

Det er naturligvis et teoretisk regnestykke. Ulve fordeler sig ikke jævnt over landskabet, og det gør de hverken i Italien eller Jylland. Men tallene giver et perspektiv på, hvor forskellige de to bestande fortsat er.

Også flere ulve pr. indbygger

Forskellen bliver mindre, når antallet af ulve sættes i forhold til befolkningen, men Italien ligger fortsat klart højere.

Italien har omkring 59 millioner indbyggere. Med 3.500 ulve svarer det til cirka 59 ulve for hver million mennesker – eller omtrent én ulv for hver 17.000 indbyggere.

Jylland har omkring 2,7 millioner indbyggere. En bestand på 50 ulve svarer dermed til cirka 19 ulve pr. million indbyggere – eller omtrent én ulv for hver 54.000 mennesker.

Italien har således omkring tre gange så mange ulve pr. indbygger som Jylland. Set fra begge vinkler er konklusionen derfor den samme: Jylland er endnu et godt stykke fra italienske tilstande.

I Italien er ulven rykket tættere på mennesker

Det interessante ved Italien er imidlertid ikke kun antallet af ulve. Den voksende bestand har bredt sig til områder med betydelig menneskelig aktivitet, og det statslige miljøinstitut ISPRA beskriver selv, hvordan udviklingen har skabt nye konflikter.

Fra 2017 til 2024 blev ISPRA involveret i 100 situationer med ulve, som havde skabt bekymring eller krævede myndighedernes opmærksomhed. 61 af disse sager blev registreret alene i 2022 og 2023.

I samme periode registrerede ISPRA syv individuelle ulve, som udviste aggressiv adfærd over for mennesker. De stod tilsammen bag 19 angreb.

Et enkelt dyr tegnede sig for mere end halvdelen.

En hunulv ved Vasto på Italiens Adriaterhavskyst stod ifølge ISPRA bag 11 angreb på mennesker i løbet af sommeren 2023.

Det understreger samtidig, at et stigende antal konflikter ikke nødvendigvis betyder, at ulve generelt udvikler aggressiv adfærd. Ganske få problemindivider kan stå bag mange hændelser.

Problemulvene bliver ikke skudt

Her viser Italien en markant forskel i forhold til den debat, som foregår i flere andre europæiske lande. Selv ulve, som har mistet deres naturlige skyhed eller har angrebet mennesker, er hidtil ikke blevet lovligt skudt i Italien.

Ifølge ISPRA er ikke én ulv nogensinde blevet lovligt aflivet ved skydning i landet. Problemindivider bliver i stedet forsøgt håndteret gennem en trinvis indsats.

Først forsøger myndighederne at fjerne de forhold, som tiltrækker ulvene. Det kan være madaffald eller adgang til hunde, katte og andre dyr omkring bebyggelse.

Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan konkrete ulve overvåges tættere og udstyres med GPS-halsbånd. Myndighederne kan også forsøge aktiv bortskræmning.

ISPRA nævner blandt andet brug af gummikugler som en mulighed for at skabe en negativ oplevelse og dermed forsøge at genetablere ulvens naturlige frygt for mennesker.

I sidste ende kan en problemulv indfanges og permanent fjernes fra naturen.

11 angreb før ulven blev fjernet

Sagen fra Vasto viser, hvor langt den italienske model kan gå, før et problemindivid fjernes. Den pågældende hunulv stod ifølge ISPRA bag 11 angreb på mennesker i sommeren 2023. Dyret blev til sidst indfanget.

Også ved Agnone blev en hunulv indfanget, efter at den havde bidt en pige. Den blev efterfølgende overført til en indhegning i nationalparken Abruzzo, Lazio og Molise.

Ingen af dyrene blev skudt.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at ISPRA’s opgørelse ikke viser dødelige angreb på mennesker. De italienske sager handler om bid og andre kvæstelser, og langt de fleste ulve kommer aldrig i konflikt med mennesker.

Italien overvejer større mulighed for at fjerne ulve

Den italienske forvaltning kan dog være på vej ind i en ny fase. ISPRA har beregnet en maksimal årlig ramme for, hvor mange ulve der kan fjernes, samtidig med at bestanden opretholdes i en tilfredsstillende bevaringsstatus.

Instituttet har foreslået en øvre ramme på 3-5 procent af den samlede bestand. Med cirka 3.500 ulve svarer det matematisk til omkring 105-175 dyr om året.

Det er ikke det samme som en jagtkvote. Beregningen angiver en mulig maksimal fjernelse og skal ses i sammenhæng med ændringerne i ulvens beskyttelsesstatus i Europa og de enkelte regioners ulvebestand.

ISPRA og EU-projektet Life Wild Wolf har samtidig udviklet en særlig protokol for håndtering af urbane og mennesketilvænnede ulve.

Hvor langt er Jylland fra Italien?

Regnestykket giver ikke noget svar på, hvor mange ulve der kan eller bør leve i Jylland. Det fortæller heller ikke, ved hvilken bestandstæthed konflikterne begynder at stige.

Landskab, fødegrundlag, ulvenes geografiske fordeling og menneskelig adfærd har stor betydning. Men tallene giver en målestok.

Med omkring 50 ulve har Jylland cirka 1,7 ulve pr. 1.000 kvadratkilometer. Italien ligger omkring 11,6.

Jylland skulle således op på omkring 345 ulve for matematisk at nå den nuværende gennemsnitlige italienske ulvetæthed. Målt i forhold til befolkningen er afstanden mindre. Italien har cirka 59 ulve pr. million indbyggere mod omkring 19 i Jylland.

Dermed er Italien omkring syv gange tættere besat med ulve målt på areal og cirka tre gange tættere besat målt i forhold til antallet af mennesker.

Det betyder ikke, at Jylland nødvendigvis vil følge den italienske udvikling, hvis bestanden fortsætter med at vokse. Men Italien viser, hvordan forholdet mellem ulv og mennesker kan udvikle sig, når en tidligere sjælden art bliver talrig og igen etablerer sig i kulturlandskaber med høj menneskelig aktivitet.

Og set i det perspektiv er der fortsat et betydeligt stykke fra Jylland til italienske tilstande.

Kor om turister, affald og ulve

Mange mennesker i et ulveområde er ikke i sig selv ensbetydende med problemulve. Tværtimod viser danske undersøgelser, at ulvene i høj grad tilpasser deres aktivitet til mennesker. Danske ulveflokke er markant mere aktive i mørke end i dagslys, hvilket forskerne tolker som en måde at undgå mennesker på.

Problemet kan opstå, hvis den store menneskelige aktivitet samtidig betyder adgang til madaffald, madrester eller direkte fodring. Gentagne møder med mennesker kan føre til habituering, hvor ulven mister noget af sin skyhed. Hvis møderne samtidig forbindes med føde, kan der udvikles fødekonditionering: Ulven lærer, at mennesker eller menneskers opholdssteder kan være en kilde til mad.

Det er særlig relevant i danske turist- og sommerhusområder. I Oksbøl-, Vejers- og Blåvandområdet har forskere i 2026 dokumenteret nærgående adfærd hos unge ulve. Årsagen kan ikke fastslås med sikkerhed, men DCE vurderer, at føde er den mest sandsynlige belønningsfaktor bag den observerede opsøgende adfærd. Samtidig nævnes høj eksponering for mennesker og hyppig færdsel i sommerhusområder som mulige medvirkende faktorer.

Italien har samme problemstilling

Italien viser, at problemstillingen ikke er specielt dansk. ISPRA – Italiens nationale institut for miljøbeskyttelse og forskning – offentliggjorde i 2025 en særlig protokol for håndtering af ulve, der bliver menneskevante, nærgående eller urbane. En central anbefaling er netop at gøre menneskelige områder mindre attraktive ved blandt andet at sikre affald, så ulvene ikke får adgang til føde.

Italiensk forskning dokumenterer desuden, at ulve faktisk udnytter menneskeligt affald. En undersøgelse fra de nordlige Appenniner fandt affald blandt de fødekategorier, der kunne identificeres i ulvenes ekskrementer. Historisk var forbindelsen endnu stærkere: italienske undersøgelser fra 1970’erne og 1980’erne viste bestande, hvor affaldspladser kunne udgøre en meget betydelig fødekilde. I takt med voksende bestande af vildsvin, råvildt og andre vilde hovdyr er naturlige byttedyr dog blevet langt vigtigere.

Turisme gør altså ikke i sig selv ulve farlige eller nærgående. Men kombinationen af mange mennesker, gentagen eksponering og lettilgængelig menneskeskabt føde kan øge risikoen for, at enkelte – især unge – ulve mister skyheden. Det gør håndtering af affald og et konsekvent forbud mod fodring særlig vigtigt i turistområder med ulve

HVAD ER NATURLIG SKYDHED HOS ULVE?