Den svenske vildsvinebestand er vokset fra nogle få undslupne dyr til mere end en halv million – til bekymring for nogle og stor glæde for andre
Sverige: Fra 0 til 570.000 vildsvin
Af Redaktionen
For blot få årtier siden var der næsten ingen fritlevende vildsvin i Sverige. I dag er bestanden, når den er på sit på sit højeste, opgjort til omkring 570.000 dyr.
Udviklingen er en af de mest markante forandringer i nyere svensk vildtforvaltning. Vildsvinet er gået fra at være udryddet til at blive en af Sveriges vigtigste jagtbare vildtarter – og samtidig en art, der skaber omfattende udfordringer for landbrug, trafiksikkerhed og myndigheder.
Også danske jægere er blevet en del af historien.
Sverige er for mange danskere det vigtigste jagtland uden for Danmark. Rejsetiden er kort, sproget forståeligt, og på den anden side af Øresund og Kattegat findes jagtmuligheder, som ikke findes i samme omfang herhjemme.
LÆS også: Derfor er Sverige danske jægers andet hjemland
Det gælder ikke mindst jagten på vildsvin. Danske jægere deltager både i natlig anstandsjagt og i de svenske efterårs- og vinterjagter, hvor hunde sætter vildsvinene i bevægelse. Dermed bidrager de også til den afskydning, som skal holde den hurtigt voksende bestand under kontrol.
Læs mere på Netnaturs temasider om vildsvin og vildsvinejagt og jagt i Sverige.
Bestand på 570.000 vildsvin
Forskere ved Linköpings Universitet har udviklet en ny statistisk model, som beregner størrelsen på den svenske vildsvinebestand.
Resultatet viser, at Sverige i jagtåret 2024–2025 havde omkring 570.000 vildsvin, da bestanden var på sit højeste.
Efter jagt og anden dødelighed blev bestanden jfr. Svensk Jakt beregnet til cirka 318.000 dyr.
Der er altså ikke tale om to forskellige bud på bestandens størrelse. Tallene beskriver bestanden på to forskellige tidspunkter af året.
Forskerne understreger samtidig, at tallene ikke er resultatet af en direkte optælling. Der er tale om statistiske beregninger med en betydelig usikkerhed.
På tidspunktet for den største bestand blev antallet vurderet til mellem 469.000 og 719.000 vildsvin. Efter jagt og anden dødelighed lå intervallet mellem 239.000 og 434.000 dyr.
Naturvårdsverket vurderer, at resultatet ligger tæt på virkeligheden og stemmer overens med tidligere svenske beregninger.
Tre kilder danner grundlag
Den nye model bygger på tre hovedkilder:
- Svenska Jägareförbundets afskydningsstatistik
- Registrerede trafikulykker med vildsvin
- Observationer fra Svensk Fågeltaxerings faste ruter
På optællingsruterne registrerer observatørerne ikke kun fugle, men også større pattedyr, som bliver set undervejs. Ved at sammenholde oplysningerne kan forskerne beregne udviklingen i bestanden. Metoden skal samtidig gøre det lettere at opdage ændringer, før de bliver tydelige i afskydningsstatistikken.
Det har hidtil været vanskeligt at beregne antallet af vildsvin. Dyrene er overvejende aktive om natten, lever ofte i tæt skov og kan bevæge sig over store områder.
Jægernes kameraer afslører tætheden
Forskere ved Sveriges Landbrugsuniversitet, SLU, har sideløbende undersøgt tætheden af vildsvin i fem afgrænsede områder. Undersøgelsen omfattede samlet omkring 200.000 hektar ved Christinehof i Skåne, Öster Malma i Södermanland, Boxholm i Östergötland, Alster i Värmland og Grimsö i Örebro län.
Forskerne benyttede både egne vildtkameraer og billeder fra kameraer, som lokale jægere havde opsat.
I gennemsnit blev tætheden beregnet til 57 vildsvin pr. 1.000 hektar. Det svarer til ét vildsvin for hver 17–18 hektar. Tallet gælder dog kun gennemsnittet i de fem undersøgte områder. Det kan ikke overføres til hele Sverige.
De højeste tætheder blev registreret ved Christinehof, Öster Malma og Boxholm, mens der var væsentligt færre vildsvin i de undersøgte områder i Värmland og Örebro.
Netop de store lokale forskelle er en af udfordringerne i den svenske vildsvineforvaltning. Et jagtområde kan rumme en meget tæt bestand, mens forekomsten få kilometer derfra kan være beskeden.
Natjagt tiltrækker danske jægere
Vildsvinet er i høj grad aktivt efter mørkets frembrud. Derfor er natlig anstandsjagt ved en foderplads en af de mest udbredte jagtformer.
Jægeren sidder ofte i et lukket tårn eller en mindre jagthytte og venter på, at grisene søger mod foderpladserne. Det kan være en stille jagtform, men den stiller store krav til sikker identifikation af dyret, korrekt skudplacering og et forsvarligt kuglefang.
Svenske regler giver mulighed for at anvende en række tekniske hjælpemidler under vildsvinejagt. Reglerne for lys, elektronisk billedforstærkning og termiske sigtemidler skal dog undersøges nøje inden jagten.
For danske jægere er natjagten en mulighed for at opleve en jagtform, som ikke findes på fritlevende vildsvin i Danmark, men brug af udstyr til natjagt kræver lidt erfaring inden og i nog få tilfældåge er der konstateret fejltagelser under jagten, der set udefra kan være næsten uforklarlige.
Drivjagt med hunde
Drivjagten er den anden store svenske jagtform. Her arbejder hundeførerne gennem såterne og forsøger at finde og sætte vildsvinene i bevægelse. Jagten kan gennemføres som en mindre lokal jagt med få deltagere eller som en større organiseret jagt med mange poster og flere såter i løbet af dagen.
Vildsvin kan komme hurtigt og næsten lydløst gennem tæt skov. Derfor stiller jagten store krav til disciplin, kendskab til naboposternes placering og sikre skudvinkler.
For mange danske jægere er det kombinationen af den stille natjagt og den intensive drivjagt, der gør Sverige til et særligt attraktivt jagtland.
Næsten 160.000 vildsvin nedlagt
I jagtåret 2024–2025 blev der nedlagt næsten 160.000 vildsvin i Sverige. Det var den næsthøjeste registrerede afskydning og næsten på niveau med rekordåret 2019–2020.
Alligevel peger bestandskurven igen opad. Vildsvinets store formeringsevne betyder, at bestanden kan vokse hurtigt efter milde vintre og år med rigelig føde. Hvis jagttrykket falder, kan fremgangen blive markant på ganske kort tid.
Forskerne kommer ikke med en konkret anbefaling til, hvor mange dyr der bør nedlægges. Men undersøgelsen viser, at jagten fortsat er det afgørende redskab i reguleringen.
For svenske og tilrejsende jægere betyder det, at vildsvinejagten både er en jagtlig mulighed og en praktisk forvaltningsopgave.
Fra udryddet art til jagtlig ressource
Vildsvinet er ikke oprindeligt en fremmed art i Sverige. Arten indvandrede naturligt efter den seneste istid og har levet i det sydlige Sverige gennem flere tusinde år. Den oprindelige bestand forsvandt imidlertid gradvist som følge af blandt andet jagt, landbrug og sammenblanding med tamsvin.
Det præcise tidspunkt for udryddelsen kendes ikke. På Öland blev der fortsat jaget vildsvin i slutningen af 1600-tallet. I 1723 lod kong Frederik I vildsvin genindføre på øen som jagtvildt, men efter protester fra landbruget blev jagten intensiveret. Omkring 1770 var bestanden igen udryddet.
I de følgende århundreder blev vildsvin holdt i indhegninger forskellige steder i det sydlige Sverige.
I 1942 undslap vildsvin fra en indhegning ved Linderödsåsen i Skåne. De etablerede en mindre fritlevende bestand, men også disse dyr blev senere udryddet på grund af skader på landbrugsafgrøder.
Den afgørende udvikling begyndte i 1970’erne, da vildsvin undslap indhegninger og blev grundlaget for den nuværende svenske bestand og i begyndelsen af 1980’erne fandtes der ifølge LRF færre end 100 fritlevende vildsvin i Sverige.
I 1987 besluttede Riksdagen, at vildsvinet i kontrolleret omfang skulle betragtes som en del af Sveriges fauna.
Siden er udviklingen gået stærkt.
Fra næsten 0 til 570.000 vildsvin
For cirka 11.000 år siden:
Vildsvinet indvandrer naturligt til det sydlige Sverige efter den seneste istid.
1600- og 1700-tallet:
Den oprindelige bestand forsvinder gradvist. Det præcise tidspunkt for udryddelsen kendes ikke.
1723–cirka 1770:
Vildsvin genindføres på Öland som jagtvildt, men bestanden bliver senere udryddet.
Fra 1800-tallet:
Vildsvin indføres til indhegnede bestande i det sydlige Sverige.
1942:
Vildsvin undslipper en indhegning ved Linderödsåsen i Skåne. Den fritlevende bestand bliver senere udryddet.
1970’erne:
Undslupne vildsvin etablerer sig blandt andet i Södermanland. Disse dyr bliver en del af grundlaget for den nuværende bestand.
Begyndelsen af 1980’erne:
Ifølge LRF findes der færre end 100 fritlevende vildsvin. Tallet er et historisk skøn og ikke en egentlig landsdækkende optælling.
1987:
Riksdagen beslutter, at vildsvinet skal betragtes som en del af den svenske fauna.
Omkring 1990:
Den beregnede årlige afskydning er lidt over 300 vildsvin.
Slutningen af 1990’erne:
Der nedlægges knap 5.000 vildsvin om året.
2011–2012:
Den beregnede afskydning stiger fra cirka 58.600 til omkring 104.300 dyr.
2019–2020:
Mere end 160.000 vildsvin bliver nedlagt – den højeste svenske afskydning hidtil.
2020:
Naturvårdsverket vurderer bestanden til mindst 300.000 vildsvin.
2024–2025:
En ny statistisk model beregner bestanden til omkring 570.000 dyr på årets højeste tidspunkt og cirka 318.000 efter jagt og anden dødelighed.
De historiske oplysninger er baseret på forskellige metoder. Afskydningstallene dokumenterer den kraftige udvikling, men kan ikke læses som egentlige bestandsoptællinger.
