Tre organisationer vil stoppe opdræt og udsætning af fasaner til jagt. Kravet kommer, selv om Vildtforvaltningsrådet for få år siden varslede borgfred i tiårig periode
Udsætning af fasaner: Tre organisationer kræver det stoppet
Af Redaktionen
Tre organisationer vil stoppe opdræt og udsætning af fasaner til jagt. Kravet kommer, selv om Vildtforvaltningsrådet for få år siden aftalte rammer for udsætningen i en tiårig periode. Striden rejser et spørgsmål om, hvor længe et jagtforlig giver ro
BEMÆRK: Artiklen er åben for kommentarer, der kan kaste nyt lys over sagen. Se nederst i denne opslag.
Situationen må betragtes som et meget alvorligt anslag mod dansk jagt og danske jagttraditioner, selv om der kun er tale om et forslag.
Næsten én million fasaner er foreløbig indberettet som udsat til årets jagtsæson. Nu kræver Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Det Dyreetiske Råd et forbud mod at opdrætte og udsætte fuglene med jagt som formål.
Det fremgår af en artikel hos DR, hvor organisationerne stiller spørgsmål ved både etikken og de udsatte fugles muligheder for at klare sig i naturen.
Kravet kommer kort før fasanjagtens begyndelse den 1. oktober. Det rammer en jagtform, som nogle jægere og lodsejere har indrettet både naturpleje, drift og økonomi efter. For dem er spørgsmålet nu, hvilken sikkerhed et forlig om udsætning egentlig giver.
Uenighed om fuglenes liv
Formanden for Det Dyreetiske Råd, Bengt Holst, siger til DR, at problemet er at opdrætte fasaner med det formål at skyde dem.
Forsker Niels Kanstrup peger samtidig på, at over halvdelen af de udsatte fasaner ifølge hans forskning dør af andre årsager end jagt i løbet af det første år. Han beskriver udsætningen som en måde at skaffe flere fugle at jage samme år.
Livet er hårdt for fasaner, der klækkes i naturen. På undersøgte engelske jagtejendomme overlevede omkring 30 procent af de vilde fasankyllinger fra klækning til efteråret. Det svarer til, at cirka syv ud af ti gik tabt, før jagtsæsonen begyndte. Tallet gælder vildtklækkede kyllinger i England – ikke udsatte fasaner eller en dokumenteret dansk dødelighed. Læs undersøgelsen hos Game & Wildlife Conservation Trust. Game and Wildlife Conservation Trust
Danmarks Jægerforbund afviser, at opdræt og udsætning i Danmark er uforsvarlig. Forbundets jagtchef, Niels Søndergaard, fremhæver over for DR, at fasanjagten også giver naturoplevelser, indtægter til lodsejerne og vildtkød. Her ligger en væsentlig del af uenigheden: Skal udsætning først og fremmest vurderes ud fra den enkelte fasan, eller kan jagtens øvrige bidrag indgå i vurderingen?
Et forlig skulle give ti års rammer
Landbrug & Fødevarer reagerer på forbudskravet ved at henvise til det udsætningsforlig, som Vildtforvaltningsrådet indgik for omkring tre år siden. Forliget skulle fastlægge rammerne for udsætning af fuglevildt i ti år. Organisationens repræsentant i rådet, Helle Reedtz-Thott, siger til DR, at det er stærkt kritisabelt, hvis parterne ikke kan stole på de aftaler, der bliver indgået.
LÆS mere om FASANJAGT
 |
 |
| Fasan: Her udsættes de |
Den grønne fasan – æret af helt speciel årsag |
|
|
Synspunker, der ønskes optaget på Netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
Danmarks Naturfredningsforening stod uden for forliget og har principielt været imod udsætning af fuglevildt. Organisationens aktuelle krav er derfor ikke et brud med dens egen tilslutning til aftalen. Men kravet viser, at udsætningsforliget ikke har skabt en fælles forståelse af, om praksissen bør fortsætte. Reglerne kan godt ligge fast, mens den politiske strid om dem fortsætter.
Samarbejde giver ikke nødvendigvis borgfred
Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening tog også sammen initiativ til de principper for fastsættelse af jagttider, som siden blev behandlet og vedtaget af Vildtforvaltningsrådet.
Det er et andet forløb end udsætningsforliget, og de to aftaler bør ikke blandes sammen. Men forløbene viser den samme vanskelighed: En fælles ramme for beslutninger betyder ikke, at organisationerne er blevet enige om jagtens fremtid.
DJ og DN beskriver selv jagttidsprincipperne som et fælles initiativ, der efterfølgende blev rådets principper.
For jægerne er det derfor værd at skelne mellem at have en plads ved forhandlingsbordet og at have opnået varig opbakning til en jagtform. Udsætning af fasaner er fortsat lovlig under de gældende regler.
DR’s artikel viser samtidig, at modstanden mod den er blevet så tydelig, at organisationer nu åbent kræver et forbud. Om kravet fører til ændret lovgivning, er endnu ikke afgjort.
LÆS OGSÅ: Bør Vildtforvaltningsrådet nedlægges?
Fasanen som jagtfugl
Fasanen stammer fra Asien og kom til Danmark i 1562. De første fugle blev holdt i fasanerier, blandt andet ved hoffet, hvor de også blev opdrættet til mad. Først i 1800-tallet fik Danmark en fast fritlevende bestand, og udsætning til jagt tog for alvor fart. Læs mere i synspunktet fasanjagtens udvikling i Danmark.
I dag jages fasanen både på mindre jagter med hund og på større klapjagter. Mange fugle er opdrættet og sat ud: Myndighederne registrerede 1.004.463 udsatte fasaner i 2025. Tallet omfatter indberetninger og siger ikke, hvor mange fasaner der samlet lever frit i Danmark, men antallet af fasaner, der yngler i naturen er vigende, men do ikke nær så meget som tilfældet er for den oprindelige hønsefugl agerhønen.
LÆS OGSÅ:
Principaftalen: Er dansk jagt under afvikling?
